Du er her:min barsel»Artikler»Tips og ideer»Alt man skal vide om strækmærker

Alt man skal vide om strækmærker

Skrevet af 

Dette indhold er sponsoreret

Strækmærker er noget af det mest naturlige på den menneskelige krop. Alle får dem, og de findes i mange varianter, størrelser, længder og på utallige placeringer. Selvom strækmærker umiddelbart er helt ufarlige, er det alligevel en form for læsion, hvor huden i området er blevet tyndere og typisk mere følsomt. Derfor kan der være mange grunde til, at man gerne vil behandle eller forebygge strækmærker! Det er aldrig helt muligt at undgå strækmærker, men der findes rigtig mange måder at styrke huden på.

Sådan kan man styrke hudens elasticitet

Der findes rigtig mange råd om strækmærker. Man kan styrke huden indefra gennem sund, varieret kost der indeholder Omega-3. Strækmærker kan også opstå ved overvægt, derfor kan man dyrke regelmæssig motion og drikke rigeligt med vand, for at forebygge strækmærker. Med C- og E-vitamin kan man give sin krop de bedste forudsætninger, men ved graviditet er det alligevel næsten umuligt at undgå dem. Man kan eventuelt supplere med olier og massage, så man opretholder elasticiteten i huden. Selvom man kan gøre meget for at forebygge strækmærker, er det en naturlig del af kroppen og de vil aldrig helt forsvinde. Accepter og omfavn dem!

Behandling af strækmærker

Har man allerede strækmærker, kan man behandle dem med naturlige behandlinger. Kakaosmør, sukker og olier er regelmæssigt brugt af mange, men der er desværre ingen evidens for, at man kan fjerne eller undgå strækmærker ved hjælp af cremer og olier. Det kan dog vise sig at være fordelagtigt, at pleje strækmærker med olier der indeholder E-vitamin. Mange olier lindrer kløe og smerter i forbindelse med strækmærker, men man skal også sørge for at beskytte områder med strækmærker mod solen. Det er nemlig små bristninger i huden, der gør at disse områder er mere udsat for solskoldethed

Vigtigt information om strækmærker

Har man i sin familie en historik med strækmærker, kan det faktisk betyde at man har større chance for selv at få dem. Mangler huden elastin, som altså er et stof der gør huden elastisk, er risikoen for strækmærker større. Derfor er strækmærker så at sige arvelige. Genetikken spiller en væsentlige rolle, og dette er en faktor man ikke kan undgå. Derudover kan man opleve hormonelle udsving, som også påvirker hudens elasticitet.

Graviditet og strækmærker

Den hurtige og pludselige vækst af maven under en graviditet, kan betyde at man let får strækmærker. Men udskillelsen af hormoner under graviditeten har også en betydning for hudforandringer. Strækmærker er som sagt helt ufarlige, men man kan undervejs i sin graviditet behandle sine strækmærker. En forebyggende massage olie kan efter påføring på maven, eller andre områder med strækmærker, gøre huden mere smidig og elastisk. Derudover gør indholdet af fedtsyrer i en olie, at huden får fugt og den beskyttes mod yderligere udtørring. En bio-olie kan også forbedre udseendet af strækmærker eller ar, da det udjævner hudnuancerne, altså mørke eller lilla toner og pigmentpletter i huden. Selvom disse metoder er brugt over hele verden, er der altså ingen garanti for at strækmærkerne forsvinder. Derfor er den bedste behandling mod strækmærker, at man lærer at omfavne dem som en del af kroppen!

 

Skrevet af