Det er vigtigt for vores sundhed, at vi sørger for at holde en hvis standard i vores bolig når det gælder rengøring, udluftning og produkter som vi omgiver os med. Men hvad er det helt konkret vi skal tænke på i dagligdagen?
Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen giver disse råd til et godt indemiljø
- Luft ud med gennemtræk 2 x 5 minutter dagligt, gerne inden sovetid.
- Begræns sundhedsskadelige stoffer fra boligens udstyr og begræns brugen af elektriske apparater. Sluk unødvendig elektronik, når du sover, så mindsker du frigivelsen af kemikalier til indeklimaet.
- Brug miljømærkede rengøringsmidler når du gør rent - vælg produkter med Svanen eller Blomsten.
- Tænd emhætten under madlavning og åben ventilationskanalen eller tænd udsugningen ved badet.
- Tør ikke tøj i opholdsrum uden ventilation.
- Ryg ikke indendørs.
- Vask sengetøj ved 60 grader. Pude, dyne og rullemadras vaskes 4-6 gange årligt.
- Lad fodtøjet stå i gangen.
- Brug ikke stearinlys med duft og begræns generelt brugen af levende lys.
- Vask nyt tøj inden det bruges første gang.
- Køb CE mærket legetøj og fravælg legetøj der lugter grimt eller parfumeret.
- Vælg legetøj lavet af hårdt plast fremfor blød plast og har du gammelt legetøj i blød plast, så er det en overvejelse værd at kassere det.