Privat Jordemoder Nordjylland · Min-Barsel.dk

Jordemoder Tone Suneson

Jordemoder Tone Suneson
Om Jordemoder Tone Suneson


Jordemoder Tone Suneson

Jeg hedder Tone Suneson og er uddannet jordemoder. Jeg har arbejdet både på fødeafdelingen og i jordemoderkonsultationen i Aalborg. Her oplevede jeg, at der ofte mangler tid til den enkelte familie under graviditet, fødsel og barsel. Det gav mig lysten til at starte som selvstændig jordemoder, og i dag driver jeg min klinik på fuld tid.



Jordemoderkonsultation

En graviditet kan være en stor omvæltning. Kroppen forandrer sig, og tankerne fylder. Mange føler sig både stærke og sårbare på samme tid.

I en konsultation hos mig er der tid og ro til at tale om det, der optager dig. Det kan være bekymringer eller forventninger til graviditeten, fødslen og familielivet, fysiske gener, valg af fødested eller en tidligere svær fødsel, du har brug for at bearbejde.

Jeg undersøger også din mave, mærker efter barnets stilling og vurderer barnets og livmoderens størrelse. Fra uge 16 kan vi lytte til barnets hjertelyd, og jeg måler dit blodtryk og undersøger din urin. Din partner er altid velkommen.


Fødselsforberedelse

Jeg tilbyder personlig fødselsforberedelse til dig og din partner, tilpasset jeres graviditet og jeres ønsker til fødslen. Det gælder både, hvis I venter jeres første barn, og hvis I har født før og gerne vil forberede jer anderledes denne gang. Målet er, at I begge går ind til fødslen med ro, viden og realistiske forventninger.

Emnerne kan fx være:

  • Fødslens faser, hormoner, barnets rotation og forebyggelse af bristninger
  • Vejrtrækningsteknikker
  • Smertelindring med og uden medicin
  • Fødsel efter tidligere kejsersnit
  • Fødsel efter et tidligere kompliceret forløb
  • Partnerens rolle under fødslen
  • Fødselsangst
  • Konkrete redskaber og teknikker, I kan bruge sammen under fødslen

Vi aftaler på forhånd, hvad I vil fokusere på, og der er altid tid til jeres spørgsmål. Jeg tilbyder også fødselsforberedelse på hold.


Ammeforberedelse

Mange forbereder sig grundigt på fødslen, men færre på amningen. Det kræver tid, øvelse og tålmodighed at få amningen godt i gang, og det er helt almindeligt at møde udfordringer i starten. Med viden allerede i graviditeten står du bedre rustet.

Indholdet tilpasses dig og din partner og kan fx handle om:

  • Den første amning og gode betingelser for at komme i gang
  • Barnets sutteteknik og tegn på, at barnet trives
  • Forskellige ammestillinger
  • Almindelige ammeudfordringer
  • Bearbejdning af et tidligere svært ammeforløb

Ammeforberedelse er for både førstegangs- og flergangsforældre. De fleste får mest ud af den efter uge 30. Din partner er meget velkommen.


Gravidmassage

Gravidmassage er en rolig og skånsom massage, der tager hensyn til din gravide krop. Mange bruger den som en pause, hvor de kan slappe af og mærke kroppen og barnet i maven. Massagen starter med en kort jordemodersamtale og tilpasses dine behov. Du kan få gravidmassage fra uge 12 og frem til fødslen, og min massagebriks har plads til den voksende mave.


Andre ydelser

  • Akupunktur
  • Rebozomassage
  • Gravidpilates
  • Fødselsmodning
  • Hindeløsning
  • Efterfødselsmassage
  • Efterfødselssamtale
  • Ammehjælp efter fødslen

Finder du ikke det, du leder efter, så kontakt mig, så sammensætter vi et forløb, der passer til dig. Tider kan bookes online via min hjemmeside.


Jordemoder Tone Suneson

Kontakt Jordemoder Tone Suneson

Skriv til Jordemoder Tone Suneson