Du er her:min barsel»Artikler»Babyudstyr»Giv din baby en god nats søvn i kapok

Giv din baby en god nats søvn i kapok

Skrevet af 

Læs her om, hvorfor et godt sovemiljø har så stor betydning for din babys trivsel.

Søvn er så godt - og hvis du har et lille barn, så ved du med stor sandsynlighed, at søvn er meget vigtigt for trivslen.

Du ved det, fordi du sikkert selv ikke ville kræve ret meget mere end en bulet sofa og 5 minutters ro, før du gik durk i brædderne og sov som - ja, som et lille barn. Du kan mærke på egen krop, at søvn er så godt, så godt.

Dit lille barn sover jo ikke nødvendigvis helt i den mængde og i de tidsrum, du godt kunne tænke dig, men du gør sikkert en stor indsats for at få en god soverutine sat i værk for din lille guldklump.

Måske et varmt bad, måske en god bog eller to, en tryg favn, en sang, en hånd på maven, et vindue på klem eller en hyggelig natlampe. 

Ifølge netsundhedsplejersken Helen Lyng Hansen, som har skrevet bogen Børn og Søvn, er det yderst vigtigt, at barnet får den mængde søvn, som det har behov for.

Når barnet sover, så udskilles væksthormon og dagens oplevelser bliver bearbejdet og lagrer sig. Barnets immunforsvar styrkes under søvnen og kroppens celler genopbygges, og et veludhvilet barn har meget lettere ved at bekæmpe infektioner.

Ifølge Helen Lyng Hansen, har et spædbarn på 1-3 mdr. gennemsnitlig brug for 16 timers søvn i døgnet, hvor børn på 1-2 år typisk har brug for 13-14 timer i døgnet. Nogle børn har brug for mere, og andre har brug for lidt mindre.

Sådan sikrer du et godt sovemiljø

Noget af det vigtigste, som du skal sikre dig i dit barns sovemiljø, er, at der er rent og tørt, med gode mængder frisk luft og med en rum-temperatur på ca. 20 grader.

Med hensyn til selve sengemiljøets sundhed handler det om, at holde mængden af allergener i sengen på et minimalt niveau, da disse allergener kan være årsag til astma og allergi.

I sengen er det særligt kemiske tilsætningsstoffer i sengetøj og madrasser samt husstøvmider, der forårsager allergi.

At holde indeklimaet i boligen, og dermed i soveværelset, på et optimalt niveau, hvor der er tørt og godt, gøres ifølge Sundhedsstyrelsen ved at lufte ud for fulde gardiner med gennemtræk 5 minutter ad gangen, minimum 2 gange om dagen, gerne inden og efter sengetid (husk at din baby ikke må få træk), samt at vaske sengetøjet mindst hver 14. dag på minimum 60 grader, hvor du støvsuger sengens madras og under madrassen og under sengen - og vaske puder og dyner minimum 2 gange om året.

Du kan finde mere om disse råd på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller hos din sundhedsplejerske.

Til dig på barsel, som helt sikkert gerne vil give dit barn det bedst mulige sovemiljø, men også gerne vil have bare to minutter til dig selv uden vasketøjsbunker og støvsugermaraton, så findes der en nem og effektiv løsning til at optimere både hygiejnen og minimere risici for astma og allergi, af den slags der er støvmidebetinget – men først lidt mere info om dit barns sengekammerater. 

Hvad er husstøvmider?

Hustøvmider er nogle meget små dyr på ml 0,1-0,6 mm. De elsker varme og fugt, og de lever af hudskæl og hår fra mennesker. Derfor er en seng, hvor vi ligger og afgiver døde hudceller og sveder lidt, simpelthen et paradis for husstøvmider.

Husstøvmider elsker med andre ord din og dit barns seng. De bor der i hundredtusindvis allerede. De er ikke farlige, de bider ikke, men partikler fra deres ekskrementer og deres døde kroppe kan give ret ubehagelig allergi og astma. Risikoen for at udvikle husstøvmideallergi formindskes dog meget, når bestanden af husstøvmider begrænses.


Naturens skattekammer

Vi mennesker har igennem mange årtusinder sovet på - og i, mange forskellige af naturens materialer. Pelse, skind, blade, strå, bomuld, fjer, dun, uld og senest syntetiske materialer. 

Alle har de forskellige fordele og ulemper i forskellige miljøer. Her hos os i Norden har vi i en lang periode haft tradition for at bruge dun eller fjer og syntetiske fibre til vores senge.

Men for ikke så mange år siden sov mennesker både her og i særdeleshed under varmere himmelstrøg i naturlige fibre fra det majestætiske, 70 meter høje Kapoktræ.

Kapok har så mange enestående egenskaber i sovemiljøet, at det må være af markedsøkonomiske årsager, at vi er gået bort fra at bruge kapok til madrasser, dyner, puder og sengerande til de små pus.


Læs her, hvad Kapok kan:

  • Allergivenlig. Der bruges ingen pesticider på kapoktræer eller i forarbejdningen af kapok-fibrene, som kommer fra kapoktræets frøkapsler. Kapok er 100% økologisk og kemifrit – og du behøver ikke frygte for kemiske allergener i kapok.

  • Ingen hustøsmider. En anden måde, kapok er allergivenligt, er, at husstøvmider ikke kan bo i kapok. Smart! Fibrene absoberer ikke fugt – fugten transporteres nemlig gennem fibrene og ud i rummet – og sengen føles altid tør og dejlig for dig og din baby. Men ikke for de fugtelskende kryb – de har brug for fugt, og derfor kan de ikke bo i kapok. Du behøver derfor ikke frygte for risiko for husstøvmide-allergi i et sovemiljø med kapok.

  • Slut med svedigt barn. Kapok er meget åndbart – udover, at det er fugttransporterende. Huden kan ånde igennem kapokdyne, - pude og –madras, og derfor vil dit barn aldrig vågne op og være svedig, men altid behagelig tør og lun.

  • Kapok har en helt utrolig god evne til at ventilere og isolere. Der er hele 80% luft i Kapok, og fibrene er omkring 8 gange lettere end bomuld. Kapok derfor mere isolerende og ventilerende end andre naturfibre.

  • Kapoktræet kan dyrkes bæredygtigt, da det ikke fældes, når de lokale bønder høster kapokfibrene. Fibrene udvindes af frøkapslerne, som høstes en gang om året. De plukkes af bønderne, som sorterer frøene fra kapokfibrene og derefter kan kapokfibrene anvendes til puder, madrasser, dyner og meget mere. Det kræver ikke kemiske processer eller stor teknologi, og træerne vokser bare videre til glæde for næste høst og lokalområdet.

  • Kapok er resistent overfor skimmel pga. dens naturlige evne til ikke at suge fugt.

Hvor køber du kapok i Danmark?

Det danske firma Kids-World.dk har et stort udvalg af kapok-produkter fra Nsleep

Nsleep leverer både madrasser, rulle- og topmadrasser, dyner, puder og mere specialiserede produkter såsom klapvognsindsatser, puder til autostole osv.

Nsleep bruger udelukkende GOTS (GLOBAL ORGANIC TEXTILE STANDARD) certificeret bomuldsstof, hvilket vil sige, at deres kapokprodukter lever op til de højeste krav indenfor bæredygtighed og økologi i alle led af produktionskæden. Nsleep har egen CSR certificeret systue i Hanoi, Vietnam, som giver et godt og trygt arbejdsmiljø for alle medarbejdere med f.eks. løn under barsel og sygdom.

Danida har været med til at etablere samarbejdet mellem Nsleep og Hanoi-syerskerne, og systuen bliver inspiceret årligt med henblik på at sikre både arbejdsforhold, økologi og bæredygtighed.

Nsleep var de første på kapokmarkedet i Danmark, og de har taget deres ansvar som frontrunnere alvorligt. For hvordan kan du som forbruger være sikker på, at kapok virkelig lever op til alle de løfter om allergivenlighed og anti-bakterielle egenskaber, som Nsleep lover?

Videnskabelig dokumentation for Kapoks unikke egenskaber

Danmarks Tekniske Institut (DTI) er et videnskabeligt testlaboratorium, som firmaer kan lønne for at lave specifikke tests af deres produkter, hvis der ønskes videnskabelig dokumentation på lovede egenskaber og kvaliteter.

Det er ikke altid, at pionær-producenter som Nsleep kan vente på, at de mere etablerede organisationer foretager forbrugertests på nye produkter. - Det kan tage årevis. Og så er der ingen vej udenom at betale en uvildig, saglig og videnskabelig instans for at lave en test.

Det gjorde Nsleep – og testen på DTI viste, at Kapok fuldstændig lever op til forventningerne fra effekten af kapokfibrenes gode egenskaber omkring isolation og ventilation. Nsleep har endvidere dokumentation for, der ikke kan leve støvmider i deres kapokprodukter. 

Nsleep har miljøvenlig transport og emballage

Fordi Nsleep tager miljøvenlighed alvorligt, så modtager du muligvis dine kapokprodukter i genbrugspapkasser fra Vietnam. Skulle det være en dansk papkasse, så er den FSC-certificeret og dermed fra bæredygtigt skovbrug, der ikke belaster jordens ressourcekredsløb.

Plastikposer til transport af kapokprodukterne er lavet af PP, som ikke indeholde ftalater.

Et rent og tørt sovemiljø giver en tryg søvn

Dit barn sover både i autostol, i klapvogn, i barnevogn og i sengen. Brug kapokdyner-, -puder, -indsatser og –rande samt kapokmadrasser så meget som muligt. Så sikrer du både et sundt sovemiljø for din baby, et godt miljø for de lokale kapokbønder og en rolig søvn for dit moderhjerte, der gerne vil sikre dit barns sundhed.



Skrevet af