Ifølge en ny undersøgelse fra BUPL oplever mere end hver anden pædagog over 55 år behandlingskrævende nedslidthed. En nedslidthed som synes at være en af konsekvenserne af de seneste kommunale reformer og deraf følgende nedskæringer på daginstitutionsområdet.  

"Kan man leve med, at halvdelen af pædagogerne over 55 bliver nødt til at tage medicin for at gå på arbejde hver dag?" Sådan spørger Mette Aagaard Larsen, der er faglig sekretær i BUPL og efterspørger samtidig, at komme i dialog med arbejdsgiverne om de ældre pædagogers arbejdsvilkår. 

I undersøgelsen svarer 53 procent, at de oplever behandlingskrævende nedslidning. 30 procent oplever decideret fysisk nedslidning, fire procent oplever psykisk nedslidning og 18 procent oplever både fysisk og psykisk nedslidning. 

Flere af de adspurgte ønsker at trække sig fra arbejdsmarkedet, så snart økonomien tillader det og skyder skylden på de forringede arbejdsvilkår og det store arbejdspres.

Lærer børn i danske børneinstitutioner nok, og lærer de på den rigtige måde? Ved vi, hvad vi er gode til, og hvad der kunne blive bedre? Nu skal det klarlægges i en stor, empirisk undersøgelse, anbefaler Agi Csonka, formand for Rådet for Børns Læring og direktør for SFI, Det Nationale Center for Velfærd.

Hvis man skal optimere noget, så er det afgørende at gøre det på kvalificeret grundlag. Ansvaret for, at kvaliteten i danske institutioner er i orden ligger hos Ellen Trane Nørby (V), minister for børn, undervisning og ligestilling, – og det er Rådet for Børns Lærings opgave at rådgive hende om, hvordan det står til derude på Mælkebøttestuen.

Formanden for Rådet for Børns Læring, Agi Csonka, mener, at der skal en grundig undersøgelse til, førend rådet kan tilbyde ministeren et samlet billede på kvaliteten.

Agi Csonka ønsker primært at undersøge læringen i institutionerne fra 0-6 år. Hvordan foregår den, er der nok af den, hvem foretager den, dokumenteres den – og hvad lærer børnene?

Hun understreger, at dette fokus på læring særligt er til for at oprette den skævvridning af læring, som kommer sig af, at nogle børn kommer fra ressourcesvage familier, hvor læringen ikke kommer af sig selv. En grundig vidensindsamling af læring og læringsmiljøer i institutionerne vil gøre det muligt i højere grad at kompensere for forældrenes manglende ressourcer mht børnenes læring. Så bliver ingen tabt på gulvet. 

Et andet fokus bør ifølge Agi Csonka være samarbejdet mellem forældre og pædagoger.

Hvis samarbejdet fungerer godt, kan det ifølge udenlandske forskningsresultater være godt for børnenes udvikling – så derfor ville det være en stor hjælp at vide mere om, hvordan det går herhjemme. Endelig er der også behov for mere efteruddannelse til pædagogerne, så de bliver klædt bedre på til at løfte den opgave, det øgede fokus på læring medfører.

Danmark er allerede med i en stor, international undersøgelse, som gør, at vi fremover kan sammenligne os med andre landes pædagogik og hverdag i institutioner.

Kommunernes økonomi for 2013 er nu færdigforhandlet og det er blevet vedtaget, at kommunerne til næste år skal bruge en halv milliard ekstra, på at styrke kvaliteten på daginstitutionsområdet.

BUPLs formand, Henning Pedersen, kritiserer dog, at der ikke er blevet øremærket penge til normering, så kommunerne ville være forpligtede til at bruge pengene på bedre normeringer. Han så gerne, at regeringen kunne pålægge kommunerne minimums normeringer. Nogle kommuners normeringer er ifølge Henning Pedersen nemlig så lave, at det er uforsvarligt. 

Den halve milliard til forbedring af kvaliteten på daginstitutionsområdet blev afsat allerede på finansloven. Dengang var planen, at pengene også skulle bruges til bedre normeringer. BUPL agter at holde regeringen op på dens løfte.

En stor del af de Storkøbenhavnske vuggestuer er så elendige, at de burde lukkes, mener phd.- forsker Ole Henrik Hansen. Dommen kommer efter mere end 8.000 video-observationer fordelt på 26 børn i vuggestuer i Storkøbenhavn.

Ole Henrik Hansen har observeret i alt 450 timer i 9 vuggestuer i københavnsområdet. Videoklippene viser, at børn overlades til sig selv, indtil de lukker følelsesmæssigt ned. I yderste konsekvens skader det udviklingen af børnenes hjerner, lyder det fra Ole Henrik Hansen.

Studierne tyder på, at det, som de observerede vuggestuer havde at byde på var ren og skær omsorgsløs opbevaring. "Pædagogik er at ville noget med et barn - at flytte noget ved at overveje indholdet af en aktivitet. Men i de fleste institutioner aner de ikke, hvad de vil foretage sig sammen med børnene det meste af dagen" lyder det fra Ole Henrik Hansen.

Ole Henrik Hansen mener, at det blandt andet skyldes en udbredt fejlfortolkning af begrebet fri leg, som er den fremherskende pædagogik i de danske vuggestuer. Han konkluderer at voksenkontakten mange steder er så sparsom, at det direkte hæmmer børnenes udvikling.