Min Barsel
Spørg jordemoderen, barselsregler, aktikler, graviditetskalender og meget mere

Du er her:min barsel»Sundhed»Har du styr på de mest almindelige børnesygdomme?
 
 

Har du styr på de mest almindelige børnesygdomme?

Skrevet af 

Det er altid rart som forælder til små børn, at kende de mest almindelige børnesygdomme, symptomerne, deres karakteristiske forløb og deres behandlingsmuligheder.

Her har du en oversigt over de 6 mest almindelige børnesygdomme herhjemme.

 

Skoldkopper

Symptomerne på skoldkopper hos børn er røde kløende blærer på hele kroppen og moderat feber. 

Smitten sker fra person til person, dels i form af direkte kontakt med de bristede skoldkoppeblærer men også i form af luftbårne dråber. En person smitter fra cirka tre dage før udslettet bryder ud, til der er dannet sår på alle blærerne. Der går ca. 2 uger fra man er smittet med skoldkopper, til sygdommen bryder ud.Skoldkopper smitter allerede før udbruddet viser sig og kan smitte helt indtil de sidste blærer er forsvundet, og skorperne er faldet af.

Har dit barn fået skoldkopper skal du undgå at give barnet karbad, da det vil sprede smitten. Klip barnets negle helt korte, for at undgå at barnet kradser sig til blods, på grund af risiko for betændelse. Kløen kan lindres ved hjælp af kløestillende medicin til udvortes brug, f.eks. zink liniment eller andre bedøvende stoffer. Lokalbedøvende stoffer vil ofte svie ved påførelsen.

Du bør holde dit barn hjemme, indtil skorperne er faldet af, og sårene ikke længere væsker.

Kighoste

Kighoste er en temmelig alvorlig børnesygdom, hvis dit barn får sygdommen før to-årsalderen og specielt før seks-måneders alderen. Det er især farligt hos spædbørn, da helt små børn har meget snævre luftveje, hvor sejt slim kan sætte og give vejrtrækningsproblemer. Derfor bør hostende og forkølede personer holde sig væk fra spædbørn. Kighoste er temmmelig smitsom, Er du i stue med en, der har kighoste, kan du godt regne med at blive smittet. Inkubationstiden varierer fra 5 til 15 dage, men kan også være endnu længere. Sygdommen starter med op til et par ugers forkølelse og hoste. Barnet kan have hosteanfald op til 30-40 gange i døgnet.

Først efter seks til otte uger vil der være tegn på, at kighosten er ved at gå over. I hele perioden fra forkølelsen til seks uger efter hostens frembrud, kan dit barn smitte. Det smitter dog især den første uge under forkølelsen. Smitten aftager i de efterfølgende fem til syv uger. Barnet bør undgå kontakt med andre børn under et år. 

Børn vaccineres idag mod kighoste ved tre måneders- fem måneders- og tolv måneders alderen og igen ved det 5. leveår.Vaccination giver ikke 100 procent beskyttelse. Efter den første vaccination er beskyttelsen minimal. Efter to vaccinationer er dit barn beskyttet i cirka 50 procent af tilfældene. Efter tredje vaccination er beskyttelsen oppe på 70-80 procent. Vaccinationen beskytter minimum fem-seks år, hvor selve sygdommen giver noget længere immunitet. Selvom immuniteten efter sygdom regnes for at være længerevarende, svinder modstandskraften mod sygdommen dog med årene. Man kan altså godt på et senere tidspunkt risikere et nyt, lettere udbrud af kighoste. 

Symptomerne på kighoste er langvarige hosteanfand efterfuldt af en pibende/kigende vejrtrækning. Særligt om natten. Hosteanfaldéne kan ofte være ledsaget af opkastninger. Ud over kighosten kan der støde komplikationer til i form af bronkitis, mellemørebetændelse og lungebetændelse.

Dit barn må ikke komme i institition, så længe hosteanfaldene giver udtalt vejrtrækningsbesvær eller opkastninger.

Der findes ikke effektiv medicinsk behandlingmod kighoste. Men man kan forkorte smitteperioden, - hvor barnet kan smitte andre, ved brug af antibiotika. Frisk luft er vigtigt, ligesom små måltider er bedre end få store måltider, på grund af risiko for at kaste op. Spædbørn og mindre børn med f.eks. astma, skal overvåges på hospitalet.

 
 

Lussingesyge

Inden sygdommen bryder ud, kan der være et par dage med milde tegn på influenza og kløe. Symptomerne på lussingesyge er røde plamager på kinderne, der flyder sammen, så det ser ud som om, barnet har fået en lussing. Udslettet kan optræde på kinderne, næsen, på armene, lårene og numsen. Det kan stå på i op til 14 dage. Lussingesyge giver sjældent feber. Sygdomsforløbet er i reglen meget mildt. Udslettet varer op til en uge, hvorefter det forsvinder. Sygdommen rammer især 4-12-årige.

Inkubationstiden er et par uger. Når sygdomstegnene er tilstede, smitter barnet ikke mere. Der findes ingen behandling mod lussingesyge.

Gravide skal undgå at komme i kontakt med børn med lussingesyge, da sygdommen kan fremkalde spontan abort. Gravide, der har et barn med lussingesyge, skal søge læge. En blodprøve kan afgøre, hvorvidt du har haft sygdommen, og også afgøre om der er infektion med lussingesyge på blodprøvetagningstidspunktet.

Tre-dages-feber

Sygdommen Tre-dages-feber forekommer kun hos børn fra seks måneder til tre år. Sygdommen skyldes formodentligt et virus og skønnes at være så smitsom at de fleste danskere formodes at have haft sygdommen.

Inkubationstiden er 10-15 dage. Sygdommen starter med høj feber til op mod 40 grader. Feberen holder sig omkring tre dage. Ofte opstår der feberkrampe som følge af den pludselige temperaturforhøjelse. Feberen falder drastisk  og herefter kommer der udslet, rødplettet og måske med små knudeformede infiltrationer i huden. Udslættet holder sig i 12-14 timer, hvorefter det hele overstået.

Tre-dages-feber kan forveksles med mæslinger, men du kan skelne mellem sygdommene b.landt andet ved disse punkter:

Ved tre-dages-feber vil der ikke være feber når barnet har udslet, men det vil der være, hvis der er tale om mæslinger.

Ved tre-dages-feber starter med feber, intet andet. Ved mæslinger vil der typisk være en indledning med snue, hoste og lysskyhed.

Ved tre-dages-feber starter udslættet på kroppen, herefter arme og ben men udslettet rammer næsten aldrig ansigtet. Ved mæslinger er det omvendt, startende i ansigtet og så fremdeles.

Sørg for rigeligt væske i de tre dage feberen varer. Udslættet giver ikke anledning til særlig kløe.

Dit barn er smittefarligt i hele sygdomsforløbet og måske inden, feberen kommer. Barnet kan modtages i institution, når temperaturen er normal. 

 
 

Hånd-fod-mund-sygdom

Symptomerne på Hånd-fod-mund-sygdom er mange blærer især i munden og på hænder og fødder. Eventuelt ledsaget af moderat feber i et par dage. Inkubationstiden er et par dage og sygdommen smitter så længe der er blærer.

Dit barn bør drikke rigeligt og få blændet mad, hvis det er meget generet af blærene i munden.

Dit barn må komme i institution igen når alle blærene er helt væk.

Skarlagensfeber

Skarlagensfeber kan betragtes som et led i en streptokok-infektion i kroppen. Symptomerne på skarlagensfeber er oftest halsbetændelse med ondt i halsen, synkesmerter og feber. Men skarlagensfeber kan også forekomme ved andre streptokok-infektioner, f.eks. i huden.

Herudover får man udslæt, som begynder i ansigtet. Dog ikke omkring munden. Udslættet breder sig til kroppen, arme og ben. Udslettet går væk igen efter tre til fem dage. Udslættet kan være meget kortvarigt, det gælder især, hvis der gives antibiotika mod streptokokkerne. Under alle omstændigheder bør en læge kontaktes.

Der er smittefare de første dage. Efter tre dages behandling med antibiotika er smittefaren stort set aftaget.

 

Cron Job Starts