Du er her:min barsel»Artikler»Fødsel»Heidi Holm | min barsel
Heidi Holm

Heidi Holm

 

 

Heidi Holm er uddannet fysioterapeut i 2002, og har siden 2005 været medejer af klinikken Pilsborg & Holm – klinik for holistisk fysioterapi. Jeg er gift med Tomas, og mor til to dejlige børn fra 2005 & 2008.

Jeg udgør, sammen med jordemoder Anne Ruby, KEJSERINDERNE og www.kejserinderne.dk 
Kejserinderne tilbyder målrettet optræning, arvævsbehandling, opmærksomhed omkring fødselshistorien, jordemoderfaglig sparing og netværk til mødre, der har født ved kejsersnit.
Siden 2006 har mit primære, faglige interesseområde været ”kejserinder”, og med det, et stort fokus på bl.a. arvævsbehandling, normalisering af muskelsamarbejde i mave/ryg og bedring af rectus diastaser (mellemrum imellem de lige mavemuskler). 
 
Da jeg selv fødte ved kejsersnit i 2005, blev det tydeligt for mig hvor stor en fysisk udfordring det er, at gennemgå en så stor maveoperation. Siden da, har jeg brugt tid og energi på at finde alle de redskaber og al den viden, som kan være med til at bringe kejserinder sikkert "på benene igen", rent træningsmæssigt.
 
Hertil bruger jeg mange forskellige teknikker/metoder, alt sammen med formål at åbne for kroppens fulde potentiale igen.
 
Min passion er, at hjælpe kvinder med at skabe/genetablere forbindelse til deres krop og deres oplevelse af kroppen, med den historie der hører med. Et kejsersnit efterlader et varigt minde på kroppen og det er vigtigt at dette ar, bliver en integreret del af kroppen igen, både fysisk og psykisk.
Hjemmeside adresse: http://kejserinderne.dk