Kære Sandi

Tillykke med din lille nye dreng. Det er en stor glæde for os forældre at få et lille nyt medlem i familien og for helt små børn, som din lille dreng, kan det også være en kæmpe omvæltning, som kan være svær at håndtere. Det kan være svært pludselig at skulle dele dig – din kærlighed og opmærksomhed og det er for mange børn en sorgfyldt periode, fordi de mister det, der naturligt går til den nye søskende. Det tager tid at vænne sig til den nye realitet og i den proces kan de have et ekstra stort behov for kontakt for at blive trygge og for at mærke, at de stadig har værdi og er elsket på samme måde, som de var før, den nye kom til verdenen.

Siden din mand rejser en del, gætter jeg på, at din ældste søn er tættest knyttet til dig. Det kan forklare, hvorfor han søger dig så intenst i øjeblikket og det kan handle om, at han sikrer sig, at tilknytningen til dig fortsat er, som den skal være / som den førhen var. Og jeg kan læse, at du sørger for at have tid alene med ham og det er rigtig godt. De nærværende øjeblikke er med til at gøre ham tryg og samtidig kan det være en stor hjælp for ham, at du fortæller ham, at din kærlighed til ham er uændret. Du kunne fx sige noget i retningen af:

”Selvom vi har fået en dreng mere, så skal du vide, at jeg elsker dig lige så højt, som jeg altid har gjort (pause). Og det vil jeg blive ved med, fordi du er helt speciel for mig.”

Pauser er gode, når vi taler med små børn, fordi det giver dem tid til at fordøje det, vi siger. Og følelserne bliver lettere at rumme, når der bliver sat ord på. Når vi taler om elefanten i rummet, kommer den oftest til at fylde mindre. Sådan er det også med følelser og derfor kan ordene være med til at berolige ham.

 Når børn oplever så store omvæltninger i deres liv, så er det helt naturligt, at de kan gå lidt tilbage i deres udvikling. Vi kalder det at regrediere. Man ser det også, når børn fx starter i børnehave og skole og vi skal undlade at gøre et stort nummer ud af det. Det handler simpelthen om, at de nye livsomstændigheder kræver så meget af dem, at de ikke har det samme overskud og derfor ikke evner at klare det, de førhen kunne. Så når han fx ikke kan tage sit eget tøj på, så hjælp ham på nøjagtig samme måde, som havde han været den lille 2-årige dreng, han var for et år siden, der slet ikke kunne tage sit tøj på selv. Og når han taler babysprog, så undlad at kommentere det. Opfat det som hans måde at kalde på omsorg.

 Når han går tilbage i sin udvikling på en række områder, er det altså et symptom på, at han er lidt presset i livet lige nu og symptomer skal vi ikke ”behandle”, fordi de er signaler om, at der er noget andet på spil. Vi skal derfor se bagom symptomerne og ved at give det bagvedliggende opmærksomhed, vil symptomerne fortage sig.

Din dreng er helt naturligt lidt rystet over konsekvenserne af at have fået en lillebror og det har han brug for at dele med dig. Jeg har været i mit eget private arkiv her til morgen og fundet et citat frem fra min datter, da hun som 4-årig fik en lillebror. Hun var ikke helt begejstret for hans indtog i familien. Det var en lille sorg for hende og hun kom en dag og sagde:

 Alba: "Far, i dag talte jeg til mig selv med øjnene.”
Mig: "Hvordan gør man det?"
Alba: "Man kigger bare helt stille."
Mig: "Nå. Hvad fortalte du dig selv?"
Alba: "At jeg gerne ville være tre år."
Mig: "Hvorfor det?"
Alba: "Fordi da jeg var tre år, havde jeg et godt liv. Og da jeg var to, var mit liv godt og da jeg var et. Dengang jeg havde dig og mor for mig selv ... ”
Mig: "Før Andreas kom?"
Alba: "Ja. Jeg ville ønske, jeg kunne leve mit liv forfra."

Når de små enebørn bliver søskende kan de godt sidde med følelsen af, at deres verden slår revner, fordi de ikke længere får forældrenes uddelte opmærksomhed og kærlighed. På den måde er familien på et øjeblik radikalt ændret. Børn vil derfor ofte være fyldt op af modsatrettede følelser: Glæde over at være blevet det største barn i familien, kærlighed til den nye søskende og samtidig kan det være svært at bære, at de ikke længere er familiens nummer 1. For mange børn kan det være svært at tale om de negative følelser, når både mor og far kigger helt forelsket ned på den nye og alle fra nær og fjern kommer og lovpriser babyen som det nye vidunder. De negative følelser kan derfor godt være forbundet med skam og derfor bliver det vigtigt, at vi giver plads til følelserne og hjælper børnene med at sætte ord på alt det, der er svært. Sådan vil følelserne kunne ændre sig.

Vi kan hjælpe ved at lytte til dem, når de som Alba fortæller om, hvor meget de savner tiden, hvor de havde os for dem selv. Og ofte har de brug at vide, at det er okay at udtrykke sig fra den kant og det kan vi vise dem, ved at vi selv siger noget om det, der kan være udfordrende med en lille baby. Så når du har et øjeblik med ham, hvor I er alene eller hvor du sidder med ham og lillebror, kan du sige noget i retningen af:

”Jeg synes, det er en dejlig lillebror, du fået … og nogle gange er det også lidt hårdt, at han skriger sådan og vækker mig om natten … Så kan jeg godt savne den tid, hvor det bare var os. Kan du også have det sådan?”  

Han vil måske sige ja og så kan du spørge ham, om der er andet, han synes, der kan være svært.

På den måde giver du grønt lys til, at det er helt i orden at tale om det, der er svært og du giver ham plads til at dele det, han længes efter i familien eller synes er svært ved at blive storebror.

Jeg håber, det kan være en hjælp.

Alt det bedste

Mikkel Hørby