Kollagenpulver under graviditet og amning

Hej Rikkeliva
Jeg har et spørgsmål vedr. kollagenpulver. Kan læse at du anbefaler marine kollagen fra vildfanget fisk, i stedet for fisk fra opdræt/ dambrug. Men kan der ikke være flere tungmetaller og miljøgifte i vildfanget fisk?

Synes det er svært at finde ud af om kollagen af bovine er fra køer på græs, de skriver blot at det er fra kvæg, hmm

Mvh. Isolde

 •  Spurgt 3 år siden  •  af Isolde

1  Svar

Hej Isolde.

Jeg kan godt forstå, du bliver lidt forvirret. Du har ret i, at der kan være flere tungmetaller og miljøgifte i vildtfangede fisk, særligt i fede fisk. Til gengæld kan opdrættede fisk have et højere indhold af pesticider og antibiotika end vildtfangede fisk. Under produktionen af kollagen, bør man oprense fisken, så man mindsker indholdet af miljøgifte. Da de fleste miljøgifte er fedtopløselige, vil de primært være i fiskens fedt og da kollagen ikke indeholder noget fedt, men kun protein, mener jeg ikke, at man behøver at være meget bekymret for dette. Til gengæld er det et stort problem ved fiskeolie.

Kollagen af mærket Great Lakes Gelatin er lavet af køer på græs.

Kærlig hilsen

Rikkeliva

 

Besvaret 3 år siden  •  af Rikkeliva Holm

Log venligst ind for at besvare