Du er her:min barsel»ARTIKLER»BABYUDSTYR»Hvorfor uld til baby?

Hvorfor uld til baby?

Skrevet af 

Sne, frost og sjap, blæst og kulde, afløst af lunere dage med vådt i vådt og så måske lidt varme fra solen som titter frem mellem bygerne. Kong Vinter er snart for alvor over os. Hvilken påklædning vælger du til dit barn i det omskiftelige danske vintervejr?

I vinterhalvåret kan dit barn blive udsat for mange forskellige varme- kuldepåvirkninger og vejrskrift, bare i løbet af en enkelt dag. Derfor har børn brug for tøj, som kan tilpasse sig det meste, når de skal være varme og tørre på huden hele dagen.

Måske har du en nyfødt baby, som gerne skal have en både stabil og god temperatur under middagsluren i det kolde vintervejr, eller måske har du et barn som er meget ude og meget aktivt?? Børn der har nået en hvis alder er igang hele tiden, og her vil vi som forældre gerne undgå, at de bliver fugtige inde ved huden, under de tætte flyverdragter. Fugtig og klam hud og en lang dag i kulden hvor barnet skiftevis løber rundt og så sidder stille, er nemlig den værste kombination for dit barns velvære og sundhed. 
babyuld1



I det omskiftelige danske vintervejr er det med andre ord ikke underordnet hvilke materialer du vælger, når du vil beskytte dit barn mod vekslende temperaturudsving og fugtighed. 

Det geniale er, at der findes et materiale der hjælper huden med at have en stabil temperatur, nemlig uld.
Ikke uld som du måske kendte det fra din egen barndom, men blødt og lækkert uld. 

- Der er sket uendelig meget indenfor kvaliteten af uld siden vi forældre var børn.  


 

 

I dag findes der et stort, blødt og lækkert udbud af uld i mange variationer.
Uldens blødhed er betinget af uldtype men i særlig grad er blødheden betinget af hvordan bearbejdningsprosessen har været. 

Læs mere om de forskellige bearbejdningsmetoder af uld 

 

 

Hvorfor er uld så godt? 

Hvis det inderste lag består af uldundertøj, sørger ulden for at holde barnet varmt, når det bevæger sig udendørs, men ulden sørger også for, at barnet ikke bliver klam og kold, hvis det skal sidde stille bagefter. 

Uld regulerer nemlig temperaturen for dit barn, alt efter om dit barn er meget aktivt, lidt aktivt, eller slet ikke aktivt (hvis barnet fx. sover, eller hvis der er tale om et spædbarn eller en baby der endnu ikke er så aktivt). Uld hjælper dit barn med at holde på varmen fire gange så godt som bomuld.

For en baby der fx. ligger relativ stille på sit aktivitetstæppe på gulvet, hvor der endda ofte er en lavere temperatur og tendens til mere træk, betyder den rette påklædning selvsagt meget. 

Måske har du en baby der sover uroligt og skubber dynen af mange gange i løbet af en nat? Her vil nattøj af uld sørge for at regulere temperaturen for dit barn, sådan at temperaturen under dynen ikke bliver for høj, og uldnattøj vil også sikre, at barnet har nemmere ved at holde varmen hvis nu alligevel dynen er kommet af. Det vil sige, ulden hjælper barnet med at regulerer temperaturen, så barnet hverken fryser eller sveder.

Det kan også være, at du bærer dit spædbarn rundt i en slynge helt tæt på dig, og her er det også vigtigt, at barnet kan komme af med varmen, og fordi kropskontakten er så tæt, hjælper ulden her jer begge til den ideelle temperatur mellem jer.

Mange nybagte mødre får hormonelle hedeture i de første uger efter fødslen og det ville da være ærgeligt, hvis det var tanken om kropsvarmen fra din baby, som afholdte dig fra at bære dit barn i en slynge. Uld er - igen - løsningen. Både for dig og dit barn. 

I en situation hvor ulden virkelig er uundværlig er, når dit barn skal sove middagslur udenfor i kulden. Især børn under et år - og specielt spædbørn, er meget sårbare overfor kulden, fordi de ikke er i stand til at melde sig, når de fryser, og hvis kropstemperaturen falder til under de normale 37 grader, kan det være livstruende for barnet.

Spædbørn der sover udenfor i kulde skal tilses, ofte. Uanset hvilken påklædning de har på. Men det kan indimellem være svært som forælder at finde balancen mellem for koldt og for varmt, når barnet skal pakkes ind til en middagslur i kulden, og her er uld absolut din bedste ven, fordi ulden hjælper barnet med kulde- varmereguleringen, altså dels med at holde varmen, dels med at komme bedre af med varmen, så I undgår, at barnet bliver fugtig og varm i sin sovepose. 

Hvis du har et barn med irriteret hud, kan undertøj af uld også hjælpe med at lade den sarte hud ånde. Uld er et natuligt materiale og har de allerbedste forudsætninger som værende den ideelle beklædning til dine børn. 

babyuld 4

Sådan vasker du uld

Uld er selvrensende og derfor kan uldtøj klare mange dages brug og skal slet ikke vaskes så ofte som andet tøj.

Ofte er det nok bare at lufte uldtøjet – gerne i fugtigt vejr. Men skulle tøjet været blevet snavset, har stort set alle vaskemaskiner et uldprogram, som gør det nemt.


Vid at uld ikke tåler centrifugering, tørretumbling eller almindelig, konventionel vaskemiddel eller skyllemiddel. 

Vælg derfor et uldprogram og brug et vaskemiddel der er beregnet til uld.

 

Undgå desuden, at uldtøjet kommer til at ligge i blød og tag dit uldtøj ud af maskinen, så snart det er vasket. 

Efter vask skal du enten hænge det op, eller tørre det på gulvet på et håndklæde.



Uld er ikke bare uld

Der er meget uld på markedet, så hvad skal man vælge? Måske har det betydning for dig, hvordan dyr og mennesker er blevet behandlet i processen, der har ført til, at du kan stå med et lækkert uldprodukt i hænderne?  - At der er styr på processerne, og at der er tænkt på at undgå forurening af vores spildevand?  

Bliv klogere på kvalitet, økologi, bæredygtighed og dyrevelfærd inden for uld, og se hvad der ligger bag miljøcertificeringer som Svanemærket, Gots og Ecolabel i denne oversigt
babyuld 3



Gennemført i forhold til omstilling 

Dilling er gennemført i sin tilgang til omstilling, miljø og bæredygtighed.

Se mere på https://www.dilling-underwear.dk/


Hos Dilling er der mulighed for 10% rabat, hvis du køber 3 af samme slags, og yderligere 10% hvis du tilmelder dig Dillings nyhedsbrev. 

Se Dillings store udvalg indenfor uld til baby 

 

 

 

 

 

 

Skrevet af