Du er her:min barsel»GUIDES»Privat Jordemoder»Privat Jordemoder Sjælland»Privat jordemoder Trine Juul

Privat jordemoder Trine Juul

 Trine juul banner


Din private jordemoder - Trine Juul tilbyder konsultationer og fødselsforberedelse gennem graviditeten samt ammehjælp og barselsbesøg efter fødslen. Trine har sin jordemoderklinik i Vordingborg, men kører også rundt på hjemmebesøg på hele Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn. – Alt efter hvad, der passer dig.

 

    Privat jordemoder Trine Juul 
    Kirketorvet 16, 4760 Vordingborg 
      tj@trinejuul.dk
     +45 605 605 28
    www.trinejuul.dk

 

Mit mål er at give dig den vejledning og hjælp, der skal til, så du kan få så tryg og rolig en graviditet som muligt. Alt sammen tilrettelagt ud fra dine behov og ønsker. Der er mange følelser, bekymringer og tvivl på spil – helt naturligt, når vi taler om det at være gravid og skabe en familie – blive forældre. Det må og skal der værnes om og gives ordentlig tid til i vores ellers meget effektive og innovative dejlige Danmark.

Mange gravide har brug for flere konsultationer, end man får tilbudt i det offentlige. Eller de har brug for konsultation og vejledning, der er mere specifikt rettet mod deres behov. Jeg har stor erfaring fra det offentlige med både jordemoderkonsultationer, fødsler og tiden efter fødslen. Og hos mig får du et forløb, der er skræddersyet præcis til dig, og det du har brug for. - Uanset om du bare har brug for en enkelt ekstra konsultation som supplement til det offentlige, eller om vi skal følges ad gennem hele din graviditet og barselsperiode. Hos mig får du ro og tryghed.

 

Min baggrund og missiontrine juul din private jordemoder jordemoderkonsultation

Jeg blev uddannet jordemoder i 2010. Jeg har arbejdet på nogle af de største føde- og barselsafdelinger, i Hovedstaden samt mindre fødesteder på Sydsjælland. Jeg har haft rigtig mange gravide og kommende forældre gennem mine hænder, og jeg har været med til rigtig mange dejlige fødsler. Jeg har støttet og guidet kvinder og par gennem den vilde og fantastiske rejse, en fødsel er. Jeg har stået ved siden af for at hjælpe den lille ny til sine første måltider, og jeg har støttet mødre i at blive trygge ved amningen både på barselsgangen og på talrige hjemmebesøg.

Jeg har haft mange gode oplevelser i det offentlige, men efter et sikkert valg arbejder jeg nu som privatpraktiserende jordemoder OG er klart tiltrukket af at kunne gøre det meget bedre – dvs. stadig tilbyde en høj jordemoderfaglig omsorg, men under nogle meget mere optimale rammer. Jeg synes ikke, at de gravide skal lade sig nøjes! Der er behov for meget mere TID, N ÆRÆR og VEJLEDNING! Min drivkraft er at skabe forløb med langt mere nærvær og tryghed, hvor den enkeltes behov og ønsker er i centrum. Jeg brænder for at give den grundige og meningsfulde information og vejledning, så de gravide føler sig hørt og kan træffe en beslutning på et velinformeret grundlag samt have den nødvendige tid sammen med den gravide og nybagte familie, så der værnes om livets største begivenhed. Er der noget under et jordemoderbesøg, der kræver nærmere undersøgelse, taler vi om det og jeg tager samtidig kontakt til det relevante sygehus. Du er med andre ord hele tiden i trygge hænder!

 

At være godt forberedt

At få talt ordentligt sammen og have tiden er meget vigtigt for mig og min praksis. Jeg har altid fokus på den enkelte kvinde og arbejder ud fra hendes individuelle behov og ønsker. – Vi kigger hinanden i øjnene, for det er sådan, at jeg lærer dig og din graviditet at kende. Jeg mærker på din mave og lytter til din babys hjerterytme, ligesom jeg laver de udvendige undersøgelser. Jeg er meget opmærksom på at inddrage din partner, da en graviditet, fødsel og det at få én lille i familien er fælles kærlighed og forpligtelser. Jeg tager også meget gerne på barselsbesøg hjemme hos jer. Det kunne være for at tale fødslen igennem eller hjælpe med amningen og samtidig vurdere den lille nyfødtes trivsel. Alt sammen efter hvad du og din partner har behov for.

En graviditet og fødsel er en rejse i ukendt land, og man kan ikke planlægge alt eller være 100 % forberedt. - Men man kan forberede sig så godt som muligt. Endda så godt, at når fødslen går i gang finder du den nødvendige ro og tillid til din krop, så den kan arbejde optimalt med og mellem sammentrækninger. Ligeledes hvis du har en tidligere fødselserfaring, god eller dårlig, skal der tages hånd om den, så den kan styrke dig mod din næste fødsel. Du skal ikke igennem et smerteforløb, der bare skal overstås, men en styrket oplevelse, da du og din partner har lært at mestre veerne og i stedet for at spænde op og frygte dem – meget bedre kan arbejde med og understøtte den naturlige proces, der er i gang, når veerne tager til.

Med en grundig fødselsforberedelse hos mig får du og din partner nogle helt konkrete redskaber og hjælpemidler samt en grundig viden om fødslen, så I trygt kan gå fødslen i møde.

 

Mere tid mere jordemoderomsorgtrine juul din private jordemoder billede

Hos mig bestemmer du selv, hvor mange konsultationer du ønsker. Om du vælger at supplere med en eller flere i forhold til det offentlige tilbud, eller du ønsker et fuldstændigt forløb hos mig. Mine konsultationer varer en hel time. Vi taler bl.a. om din sundhed og dit helbred, graviditetens forløb indtil nu, evt. tidligere fødselsforløb og -oplevelser, hvis der har været komplikationer. Har du f.eks. tidligere født ved kejsersnit eller haft svangerskabsforgiftning? Du har altid mulighed for at få stillet dine spørgsmål. Vi taler også om de emner, der fylder hos dig/jer under graviditeten, kan være arbejde, familieforhold, forskellige belastninger. Senere i graviditeten taler vi selvfølgelig om tankerne ved den kommende fødsel, det at blive ny eller større familie, amning og meget mere. Ingen graviditet eller fødsel er ens. Jeg planlægger altid hver enkelt konsultation med udgangspunkt i dig og din graviditet. Hos mig er der tid og rum til det, der fylder og er vigtigt. Men der er også tid til det, som måske ikke lige synes så væsentligt.

Jeg elsker mit arbejde, og min tilgang i mødet med et andet menneske er altid ydmygt, roligt og lyttende, da det handler om dig og jer.

 

Jeg glæder mig til at møde dig og vil rigtig gerne være med til at værne om din graviditet, fødsel og nye familie.

Instagram og Facebook https://www.facebook.com/JordemoderTrineJuul/.

Du kan bl.a. se anbefalinger fra gravide, nybagte mødre og fædre.