Du er her:min barsel»Nyheder»ligestilling | min barsel

En mor og en far skal have lige vilkår for barselsorloven. Det mener Foreningen FAR, og det mener tænketanken Cepos også.

Der skal være ens rettigheder, og hvis den ene forælder ikke ønsker at tage så stor en del af barselsorloven, skal der være mulighed for, at man indbyrdes kan overdrage retten til den anden forælder. På den måde er det frivilligt om faderen vil udnytte perioden, lyder det fra Henriette Kinnunen, der er erhvervsjuridisk konsulent i Cepos. 

Men regeringen holder fast i beslutningen om en bonusordning på 100 skattefrie kroner pr. dag. Socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff mener ikke, at Cepos' model er et brugbart alternativ til regeringens nuværende barselsforslag.

Regeringens beslutning om en ligestillingsbonus drejer sig om de 32 uger, som forældrene kan dele imellem sig og pengene skal gå til den forælder, der tager den mindste del af orloven. Det skal være minimum 6 ugers barsel og der udbetales maksimalt bonus for 12 uger. Ordningen gøres tidsbegrænset og gælder for børn født mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2015.

Udgivet i NYHEDER
søndag, 15 september 2013 00:00

Tvungen fædrebarsel droppet

Samtlige af regeringens ligestillingsordfører ærgrer sig i disse dage over regeringstoppens beslutning om at droppe 3 måneders ørermærket barsel til mænd. Den øremærkede barsel er en del af regeringsgrundlaget og derfor er der i regeringspartierne udbredt skuffelse over at regerningen nu i stedet vil tilbyde mænd der vælger at tage en større del af barslen en økonomisk bonus. Efter 6 ugers basel og frem til den 12. uge skal mænd nu belønnes med en bonus på 100 skattefrie kroner om dagen.

Hos foreningen Far er der ingen forståelse for regeringens beslutning: "Regeringen havde proklameret barsel til begge forældre i lighed med de positive erfaringer fra de øvrige nordiske lande. Regeringen proklamere også lige muligheder for alle. Nu indfører man tilsyneladende endnu mere forskelsbehandling ved at indføre en fædre check på 100 kr. om dagen. Vi er enige med alle de forældre der ønsker et frit valg - det gør vi alle - men gør samtidig opmærksom på, at der idag ikke er frit valg i Danmark. Barsel er i praksis afhængig af arbejdsgiverens holdning, forælderens køn og familieøkonomien."

Udgivet i NYHEDER