Du er her:min barsel»Artikler»Fødsel»fødselsforberedelse | min barsel
tirsdag, 09 april 2024 09:25

Mand for en fødsel!

Mange mænd er bange for fødsler. Sådan har det været i hundredevis af år. Men måske er det ved at ændre sig? Måske vil nutidens mænd gerne vide mere om, hvordan en fødsel foregår, og hvilken rolle, de kan påtage sig for at hjælpe deres fødende kvinde? Hvis de altså kan få lov til det uden at skulle ligge på gulvet og lave åndedrætsøvelser!

Når din partner er rigtig godt forberedt til fødslen, bliver han ikke bange eller usikker, men kan være en vigtig ressource for sin fødende kvinde. I vores fødekultur i dag, hvor kvinden oftest føder blandt fremmede på et sygehus, er hendes partner den eneste, der kender hende. Og han kender hende ret godt.

En partner, der kan stå fast i stormen, er den allerbedste livline. Og at have den oplevelse sammen giver et rigtig godt afsæt for at blive forældre sammen.

Din partner vil sandsynligvis gerne være den, du har allermest brug for, når du føder.

Han kan være bekymret for, om han magter opgaven, og ofte aner han ikke ret meget om fødsler. Så er det let at blive usikker. Det er der råd for: Find et kursus, der passer godt til jer. Men det kan også være, at han slet ikke har lyst til at deltage. Så må du respektere det og gå i gang med at finde en anden person, der skal være din livline - og det skal helst ikke være din mor :-)

I En ANDEN start arbejder vi med at gøre dig – og din partner – klar til fødslen gennem fødselsforberedelse, onlinekurser og konsultationer. Hvis du er nysgerrig kan du læse mere på www.enandenstart.dk

Vi synes det er rigtig ærgerligt, hvis de mænd, der gerne vil gøre en forskel ved deres barns fødsel, ikke ved hvad de skal gøre. Så her kommer ganske gratis tips til både kvinden og manden. God arbejdslyst!

Her er de fire vigtigste råd til at gøre din partner til verdens bedste fødselslivline:

Han skal have viden om, hvad du går igennem, og hvad hans rolle er. Han skal have et grundigt kursus i, hvad en fødsel er. Der er en masse konkret viden at hente på vores teoretiske fødselsforberedelseskursus eller i FødeManualen, en fødselshåndbog til mænd, der udkommer snart.

 
 

Han skal vide, hvad der foregår inde i dig, og hvad du og hans barn går igennem. Han skal vide, hvornår du trænger til hvilken form for støtte, og hvordan han giver den. Han skal kende til effekten af de 3 K'er: Kys, kærlighed og kærtegn.

Han skal have redskaber til ikke selv at gå under i bekymring, træthed, opgivelse eller for lavt blodsukker. Og han vil elske at føle sig kompetent!

Det er vigtigt, at han ikke er bange for dine smerter. Han skal have tid og plads til at indse, at din smerte i sig selv ikke er farlig. Han skal kunne lade dig udfolde alle dine ressourcer og styrke dig frem for at støtte din afmagt og svaghed. Det kræver lidt arbejde af ham selv og en hel del ærlig snak jer imellem.

Fortæl ham om dine "genveje" til ro, afspænding og tryghed. Du skal vise og fortælle ham, hvem du er, når du er svag og ikke har styr på livet. Fortæl med klare ord, hvad du har brug for, når du er angst, utryg, usikker eller anspændt. 

Gå gerne i detaljer, fx. 'Jeg skal sættes i sofaen med det blå uldtæppe og en kop the, og du skal tænde et stearinlys, se på mig, lytte til mig og nusse mine fødder.' Vi kvinder ELSKER jo at blive læst og få vores behov dækket uden at skulle fortælle om dem, men helt ærligt: Han har ikke en chance for at gøre det rigtige, hvis han ikke ved, hvad det er. Kom over ønsket og blufærdigheden og giv ham redskaberne til at kunne hjælpe dig.

Lad ham tage sin plads og tage ansvar for at være din livline. Læn dig op ad ham, fysisk og psykisk, og anerkend hans unikke position som den, der kender dig allerbedst. Hav tillid til hans evner til at beskytte dig. 

Det er vigtigt, at din mand er en aktiv del af fødslen, og at han har viden om, hvad der foregår, så han undgår at føle sig tilsidesat. Det kan nemlig i værste fald udløse traumer og stressreaktioner hos ham, og en oplevelse af svigt og forladthed i dig.

Det kræver en indsats at høste den nødvendige viden inden fødslen, og det kræver, at I begge to dedikerer jer til samarbejdet. Vi vil anbefale som minimum, at I får noget fødselsforberedelsesundervisning, der giver især manden noget at arbejde med.

En lille ekstra idé er at arrangere en fødedate, hvor I har tid og rum til at fordybe jer i tankerne om fødslen. Få eventuelle større børn passet, gå ud at spise og indstil jer på sammen at fokusere på den kommende fødsel. Hvis I ønsker det og gør arbejdet, kan fødslen blive en meget stærk, positiv og udviklende del af jeres parforhold, som I tager med jer videre ind i den nye familie.

8 tips til verdens bedste fødelivline  (lige til at printe og tage med til fødslen)

1. Vær ved din kvindes side under hele fødslen. Hun vil føle sig forladt, hvis du går.
2. Lær effekten af de 3 K’er under fødslen: Kys, kærlighed og kærtegn.
3. Oxytocinet skal op, adrenalinet skal holdes nede (dvs. din kvinde skal være tryg).
4. Sørg for at ingen af jer får for lavt blodsukker.
5. Sørg for at din kvinde er afspændt: Tjek fx kæbe, skuldrer, hænder, og hjælp hende med at spænde af.
6. Bløde og rolige strygninger overalt på hendes krop - gerne oppefra og ned - øger oxytocinet.
7. Vær din kvindes talerør – hun hverken kan eller skal organisere noget selv.
8. Husk, at du er den, der kender hendes krop og psyke allerbedst. Hun har meget brug for dig, også selvom hun måske ikke siger det.


Rigtig god arbejdslyst!

 

 

Læs også: Fødselsforberedelse for mænd

 

Udgivet i FØDSEL

Kæmpekræfter og kaos - fødsler er begge dele


En fødsel kan være en udviklende og berigende oplevelse, der åbenbarer nye og mægtige kræfter. Fødsel er en transformation, et kontrolslip, der bryder med indre begrænsninger.

I fødslen finder kvinden kræfter, hun ikke ved, hun besidder, hun overskrider sig selv og sine forestillinger. Hun lader sig føre med i en strøm, der udvider og åbner, både fysisk og psykisk.

Er hun tryg nok, glider hun med og giver selve slippet lov at styre begivenheden. Hun giver plads til at lade det nye liv passere grænsen og glide ud af hendes krop, ind i verden, og ind i hendes hjerte. Åben, ekspanderet og forundret favner hun det nye liv, og sit nye selv. 

Men det kan også være det modsatte.

Det kan være et kontroltab, hvor afmagt og angst er det eneste, der træder til, når selvbilledet går sin vej. En evighed af ”JEG KAN IKKE MERE!!”, der gentages og ikke bliver hørt. 

Det fører til ensomhed og afmagt, når dem, der skulle hjælpe, er som fremmede væsener, der taler uforståeligt. Man er fanget i en
tilbagevendende smerte, der vrider og trækker og fuldstændig umuliggør flugt eller viljestyret handling. Og mens man, låst og presset til ukendelighed, kæmper både med og imod, bliver dette noget vredet ud af ens mest snævre og intime dele, mens kød eller psyke eller begge dele brister og går i stykker.

Enten griber og råber man, for at samle og fastholde det bristede. Eller man ser skælvende til indefra bag øjnene, mens kroppen forsvinder og en stilhed samler sig i bunden af sindet. Ikke engang et intenst, nyfødt blik kan smelte den stilhed. Det er som om ens sind er lammet, forstuvet. Og sådan et forstuvet sind tager lang, lang tid at hele.

Begge dele er virkelighed for fødende kvinder. Hver eneste dag. 

Udgivet i FØDSEL
fredag, 15 juli 2016 07:27

Fødsels-forberedelse for mænd

Mænd gør sig også mange overvejelser og tanker omkring det at blive far. Det er der desværre ikke så meget fokus på – og det skal ændres!

For undersøgelser viser, at mænd der har forberedt sig til fødslen og til forældreskabet, oplever mindre usikkerhed samt et øget sammenhold og fællesskab med deres partner både omkring fødslen og som forældre. De forberedte mænd bliver dermed en bedre støtte for deres partner – både før, under og efter fødslen.

 



Mange kvinder går til fødselsforberedelse, hvor der også er fokus på den mentale del af fødslen og moderskabet, og får her delt deres tanker, bekymringer og overvejelser med de andre deltagere og en kompetent underviser, der kan hjælpe og vejlede.

Det meste af opmærksomheden er under hele graviditeten næsten kun rettet mod den gravide. De kommende fædre vælger ofte at holde deres overvejelser, bekymringer og tanker for sig selv, dels fordi de ikke ønsker at skabe uro hos deres partner, og dels fordi de kan være svære at italesætte, hvis der ikke er et rum til det.

Læs også: Mand for en fødsel

 
 

Et gammelt ordsprog siger: ”alt dét, der ikke bliver sagt, lever sit eget liv”. Og det betyder, at selv om de kommende fædre ikke får talt om og delt deres bekymringer om f.eks. fødslen, identitetstab, samværet med deres partner, når der er kommet en lille baby osv., så kan disse tanker, bekymringer og overvejelser måske skabe uro under fødslen og når baby er kommet til verden.

Dette ønsker Mindful Moving fødselsforberedelse at ændre og har derfor indgået samarbejde med fødselslægen Jakob Alexander Lykke om forberedelse KUN for mænd med undervisning af en mand. Kurset foregår i Vanløse i København. Der vil være én undervisningsgang før fødslen og én gang efter fødslen.

Du kan læse omkring kurset her

 
 

 

 
Udgivet i FØDSEL
For omkring to år siden, fødte jeg mit tredje barn. En lille dreng som ikke blev adskilt fra moderkagen før navlesnoren på tredjedagen var så indtørret at den faldt af helt af sig selv.
 
Tid! Tre dage, hvad er det i det store regnskab - intet. Det var en magisk overgang og de tre dage var indholdsmæssigt guddommelige og eventyrlige. Det var vidunderligt ikke at forcere noget, bare være til stede sammen. Zappe helt ind i euforien, kærligheden, lykkefølelsen, glæden og stoltheden. Hvor var det en smuk fødsel.
 
Jeg græd inderligt, da vi efter fem dage, pga. lugtgener måtte tømme fødekarret. Graviditeten og fødslen, var på alle måder helt anderledes end de to foregående.

 

 

Et andet spor end det slagne

Jeg havde valgt at følge et helt andet spor, end det slagne.

I denne graviditet gik jeg meget ind i mig selv, for at finde frem til hvordan jeg egentlig ønskede det hele skulle være. Og ikke mindst fødslen.
 
Det betød f.eks. at jeg reflekterede en del over, om jeg havde brug for alle de tilbud jeg fik i graviditeten. Tilbud om scanninger og ekstra flow målinger. En flow måling, er en scanning, der viser trykket i navlesnoren og derved overførslen af blod; ilt og næring via moderkagen, til barnet.  
 
Vi valgte nakkefoldsscanningen fra. Vi nåede frem til, at vi alligevel ikke ville kunne få fjernet barnet, hvis det nu viste sig at have Downs.
 
Misdannelsesscanningen valgte vi til – dog uden kønsvurdering. Jeg ville gerne føde dette barn i vores sommerhus, derfor havde jeg brug for, at vide om der var nogle misdannelser hos barnet. Eller jeg følte måske først endeligt, at jeg kunne tage beslutningen om en fødsel i et andet setting, end hospitalets, når jeg vidste med sikkerhed, at barnet ikke ville have særlige behov ved fødslen.
 
Kønsvurderingen ville vi ikke have. Vi snakkede meget om det. Vi syntes det var spændende at blive overrasket. Vi syntes også det var vigtigt for barnet, ikke at være kønsligt specificeret indtil fødslen. Jeg havde heller ikke de fjerneste skrupler over at ”møde” barnet som både en pige og en dreng, i den tid det boede indeni mig. Tværtimod. Et menneske har jo alligevel både feminine og maskuline anlæg.
 
Vi sagde nej tak til de ekstra flowmålinger, fordi jordemoderens ”målinger” med hænder og centimetermål, sagtens ville kunne fortælle om en evt. nedsat tilvækst. Især fordi de jordemødre der fulgte os, var de samme fra gang til gang. Dette giver alt andet lige, en mere præcis måling. 
 
Jeg gik også indad, for at finde ud af hvordan vi bedst kunne skabe rammer for at modtage dette barn, som var en lille efternøler og en gave til de større søskende på  17 og 14. 

 
 
 

Det norske urinstinkt

Jeg arbejdede på det tidspunkt i Norge som jordemoder, på en lille fødeklinik langt ude i fjeldende. Her traf jeg kvinder, der ofte var vokset op på landet, med dyr omkring sig. De besad de fleste af dem, en ro der viste sig at være forbundet med det at have set dyremødre give liv til små dyreunger. De fleste havde set både større og mindre dyr føde stærke levedygtige unger. Og selvfølgelig havde de også erfaret at ikke alle dyreunger overlever.

Læs også: Flere vælger hjemmefødsel

 
De havde altså en form for afklarethed eller måske var det ydmyghed, overfor fødslen. En ærbødighed. Dette fandt jeg ud af, fordi jeg spurgte ind til forhold, der for den enkelte skabte tryghed. Her kom der selvfølgelig andet til syne, end blot dette at have set en eller flere dyrefødsler, men det var iøjnefaldende gennemgående, at dette vidne til naturens kraft og magiske livsudfoldelse, gav dem ro og tillid til deres egen graviditet og fødsel.  
 
Jeg var således imens jeg selv ventede mig, jordemoder ved mange vidunderlige fødsler. Det skete bare. Kvindernes kroppe gjorde det helt af sig selv – vi havde masser af tid.
 
Selvom jeg er jordemoder, var jeg i min graviditet som sådan, ikke meget i kontakt med systemet, blot mine egne jordemødre, når jeg var hjemme i Danmark.  Dette kombineret med alle samtalerne og de smukke uberørte fødsler på mit arbejde, satte mig ind i en mere instinktiv følelse af barnet og den fødsel som begyndte at nærme sig. Den tid jeg tilbragte i naturen, når jeg havde fri fra mit jordemoderarbejde, gav mig et meditativt fokus i form af kærlighed, glæde, tillid, luft, fred, tid og naturlighed samt intelligensen i det naturlige. 
 
Da alt viste sig at være 100% fint ved misdannelsesscanningen, bestemte vi os endeligt for, at indrette os i vores sommerhus.

 
 
 
Dette fine fine familiested, var indhyllet i både skov og hav. Stranden lå lige ude på den anden side af hybenbuskene, ti skridt fra terrassedøren.
 
Her kunne jeg ånde og igen synke ind i min krop og meget tydeligt mærke den ro jeg havde brug for. At komme ind til der hvor jeg kunne være autentisk i mine valg. For at finde modet, måtte jeg gå ind og videre ind og videre ind. Ind til den indre graviditet. Den indre autoritet og visdom. Og skærme denne tilstand.
 
I svangreomsorgen i dag, bliver vi hele tiden revet ud af kroppen og op i hovedet – ud på et stykke papir. Eksempelvis min svangre journal. Objektivitet kombineret med mangel på tid og evt. fravær, vidste jeg ikke ville være nogen god kombination for mig. Det ville fjerne mig for meget fra den vigtige kropsfornemmelse og tillid, en graviditet kræver.  
 
Min baby var meget livlig. Jeg vidste jo ikke om det var en pige eller en dreng. Jeg følte oftest, det var en pige. 
 

Moderkagen - Det Glemte Chakra

Jeg havde købt og downloaded (derved støttet hendes NGO arbejde på den lille fødeklinik i Ubud på Bali. BumiSeihat www.bumisehatfoundation.org) et kompendium om moderkagen fra en jordemoderkollega Ibu Robin Lim, som jeg gav mig i kast med at læse i de sidste uger inden fødslen.
 
Kompendiet hed ”Placenta, The Forgotten Chakra” og lokkede mig umådeligt med sin antydning af nogle finurlige sammenhænge. Skulle moderkagen kunne betragtes som et chakra? Spændende, det havde jeg ikke hørt om før.
 
Jeg slugte den, på stranden, i haven, i hængekøjen, straks jeg var stået op, efter hav bad – tilbage til min bog. Den fortryllede mig  - den handlede om hvordan man kunne se på moderkagens funktion, ud fra mange forskellige forståelser; medicinsk, antropologisk, spirituelt og naturvidenskabeligt, og så handlede den om lotusfødslens filosofi samt alt det praktiske du skal overveje ifbm. en lotusfødsel. 
 
Der med ét var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville have en lotusfødsel. Jeg ville ikke aktivt afbryde forbindelsen imellem min baby og moderkagen efter fødslen. Jeg føjede følgende til min fødeplan:
 
Min fødsel skal være en lotusfødsel, derfor:
 
Navlesnoren skal ikke på noget tidspunkt klippes over.  
 
Moderkagen skal, når den er født, nænsomt lægges ned i en skål med håndvarmt vand og blive der lidt efter fødslen.  
 
Herefter skal den vaskes, tørres, saltes og ligges på et stykke hvidt bomuldsstof i en kurv med blomster omkring. Måske lavendel. 
 
Og jeg skrev yderligere; ikke fordi det har noget særligt med lotusfødslen at gøre, men mere noget at gøre med den fascination jeg fik af moderkagen imens jeg læste: 
 
Jeg vil gerne indtage et stykke af moderkagen blended med friskpresset økologisk grapefrugtjuice.
 
Hvorfor havde jeg pludselig lyst til at spise rå moderkage?
 
Det ved jeg simpelthen ikke, udover at jeg jo godt var klar over, at der skulle være en række ”medicinske” fordele ved det, som nedsat blødning pga. bedre sammentrækning af livmoderen, modermælksboostet og påvirkningen til at undgå fødselsdepression / reaktion.
 
Jeg tilskriver det nu jeg tænker efter, nok det, at jeg havde givet mig selv plads og mulighed for, at finde helt ind til min egen autoritet og mit mod til fuld ansvarlighed, ifht. min krop, min graviditet og min fødsel. Og derinde. Derinde i instinktet, lå denne længsel efter at spise noget helligt.
 
For det havde jeg fået fuld forståelse for, ved at læse Ibu Robin Lims ”Placenta, The Forgotten Chakra” at den er. Moderkagen er hellig. Moderkagen er skabt af faderen og moderen til barnet, som en tvilling, der omslutter barnet i tiden i livmoderen, som en søster, som en engel. Som en støtte i den voldsomme overgang en fødsel er for barnet. 
 

Fødslen - et hav af lykke

De to andre børn havde jeg født to uger før min terminsdato. Vi flyttede først ned i sommerhuset ca. fjorten dage inden termin.  
Det var lidt nervepirrende, men den lille bønne ventede pænt.  
 
Godt.
 
Da jeg var 40 + 2 havde vi om dagen været ude at cykle en lang lang tur. Jeg var dejlig træt og havde slet ikke i tankerne at jeg kunne gå i fødsel.
 
Efter grill i haven lagde jeg mig lidt i aftensollyset, som i overflod strømmede ind på loftet. Lyset faldt omkring mig som en hvid vinge. Ihmmmm jeg var i en ret poetisk stemning den aften, jeg husker det tydeligt.
 
Jeg havde læst mit moderkagekompendium færdigt og havde intet jeg skulle nå nu. Var det virkelig sådan? Dette gjorde mig rolig. Jeg døsede hen. Åbnede øjnene som små sprækker. Jeg følte mig konturløs og beruset. Om lidt ville min elskede komme op til mig og stilheden ville inspirere os… Jeg kunne høre ham rumstere nedenunder.
 
Fødekarret havde vi fået med, alle de hvide stofstykker, mine blomsterhomøopatien, alt det bløde tøj i småt. Vi havde lavet mad og raw energikugler. Jordemødrene havde været hos os for et par dage siden, vi havde spist i haven. Min fødeplan havde jeg finjusteret og fortalt dem hvad der virkelig ville betyde noget for mig under fødslen og hvorfor. Jeg havde en rigtig dejlig følelse af tryghed.
 
Min mand var med på det hele og vi glædede os. Hvem var det mon der var derinde?
 
Mine større børn ville vist ikke rigtigt med til fødslen, de var inde i byen og den største boede sågar oppe omkring Kulhuse, Jægerspris. Han var på efterskole. De havde så travlt med det der var deres og selvom jeg havde fortalt dem at de endelig måtte komme, komme, komme og være med – at det ville være fantastisk for dem at opleve, var de ligesom et andet sted.
 
Min store dreng sagde at han da bestemt glædede sig til at være med til en fødsel engang, men at det måske føltes lidt sjovt hvis det skulle være mig der fødte – hans mor.
 
Den vinkel kunne jeg jo godt følge men jeg følte mig i virkeligheden ikke blufærdig og vidste jo hvor overjordisk en fødsel er og jeg ønskede virkelig at give dem muligheden for at være der når deres lille søskend kom til verden. Vidste det ville give dybde til deres forståelse af fødsel og liv. Men det skulle selvfølgelig være frit.  
 
I dag har min datter lidt fortrudt at hun ikke kom med – det vidste jeg ville kunne ske, men sådan er det jo. 
 
Jeg missede med øjnene. Solens lys var vandret baglæns, havde trukket sig ud over vandet, eller var det månelys. Det var mørkt i rummet. Jeg var døsig. Mærkede mine plukkeveer langt borte i livmoderhulens fjerneste kroge. Var jeg faldet i søvn? Alt var stille og jeg listede nedenunder. Jeg skulle på toilettet. 
 
Tilbage på loftet blev jeg helt blød over synet af min elskede der sov tungt på madrassen. Gardinerne var ikke trukket for og lyset fangede min opmærksomhed. Månen var næsten fuld og lyste op. Det var som om der var undervandslys i en lige linje fra månen som hang derude over de regelmæssige rolige bølger og ind til stranden. Det var enestående, jeg havde virkelig ikke set sådan et lys før. Jeg husker at jeg nåede at tænke; ”Nu kommer de med mit barn” inden jeg faldt i søvn igen.  
 
Kl. 7 vågnede jeg og mærkede at sammentrækningerne i livmoderen stadig var der, som torden langt borte. Mon det var nu? Jeg krøb ikke elegant (væltede) ned til min mand og fortalte ham at det måske var nu, jeg fortalte ham hvordan det føltes og vi snakkede om hvordan vi skulle gribe det an hvis jeg var på vej i fødsel. Vi bed os i læben hver især og kneb os i armen – waaaauw nu var det nok nu. Men først senere for de var så langt borte og stadig plukkeveagtige.
 
Efter en time stod vi op og jeg var ikke mere end lige kommet nedenunder før jeg overhovedet ikke længere var i tvivl. Nu havde jeg rigtige veer og med ét gik vandet.  Veerne blev endnu kraftigere og jeg var ikke længere i stand til at tage deltagelse i nogen som helst praktiske beslutninger, jeg nåede lige at ringe til jordemødrene Anne og Krista inden jeg trak mig ind i mit eget fødelandskab. 
 
Kl. 12 var min dreng født… jeg sprang op i fødekarret lige inden fordi jeg følte en spænding imod mit mellemkød så enorm, at jeg var nervøs for at gå i stykker. Vidste at vandet ville hjælpe mig til at turde give efter og modtage min baby. Jeg havde forinden været både i vandet og rundt på gulvet.
 
Jeg springer altid omkring, kravler på væggene, griber fat i alt muligt jeg kan hænge i, når jeg er på land, så vandet var en stor støtte for mig. Jeg faldt til ro. Vandet var en stor støtte for mig i enden. Det gav mig mod og tillid i den virkelig krævende overgang.
 
Jeg tog selv imod vores barn.
 
Han havde stået stædigt på ikke at ville flektere nakken åbenbart, så han havde en stor kalot øverst oppe på issen. Men hans øjne. Hans læber. Hans fingre. Hans styrke ikke mindst. Det var overvældende. Det havde været barskt for ham.  
 
Jeg var nu mere klar og kunne fokusere på alt det gode vi kunne gøre for ham. En blid velkomst skulle han have. Han var hos mig. Min mand omsluttede os og det føltes så eventyrligt fint at jeg næsten ikke kunne rumme det. Jeg var helt stille. Naturkræfterne der for et øjeblik siden havde været inde i min krop; stormen, bølgerne, den tunge torden, var nu som forsvundet. Afløst af en stille regn af kærlighed. Et hav af lykke.  
 

Moderkagens helligdom og forfald

Moderkagen blev født og vi lagde den i et lille stål fad med lunkent vand – dette for at accelerere overførslen af alt hvad der findes i moderkagen af ilt, næring som vitaminer, mineraler f.eks, jern, stamceller og selvfølgelig den umålbare livsenergi samt varmen ikke mindst fra en ven til en anden, i en svær overgang. Den sejlede rundt på overfladen af det stille verdenshav i fødekarret i en rum tid.
 
Jeg drak den hellige eliksir og har aldrig nogensinde før smagt noget der føltes så vitalt og opkvikkende. Smagen var - helt ærligt…skøøøøn!

Læs også: Sen afnavling

 
På et tidspunkt svævede jordemødrene os over på et tillavet leje i stuen i sommerhuset. Nu var solen ved at bryde frem. Det havde ellers været overskyet og det havde regnet. Det var hyggeligt med regn undervejs og det fik ilden i brændeovnen til at virke endnu mere varmende end ellers. Magi! 
 
Nu lå vi der min baby og jeg og alt prikkede i mig. Huden føltes næsten overfølsom og lykken fyldte alle celler ud med lys. Aldrig havde jeg forestillet mig at dette kunne svare til virkeligheden. Jeg kunne simpelthen ikke havde forestillet mig det, for jeg havde aldrig oplevet sådan en grad af velvære før. Nej åbenbart ikke!
 
Jordemødrene tog sig et havbad, min mand lavede kyllingesuppe til os, den røde naturvin stod og iltede. Lige der besluttede jeg mig for, at jeg i min jordemoderpraksis fremadrettet ville udbrede kendskab til lotusfødslen og selvfølgelig fortsat slå et slag for hjemmefødslerne. Dette skulle mange flere opleve.
 
Det var eventyr at ligge der med moderkagen i kurven, nu saltet og pyntet med blomster og fint tildækket med hvidt bomuldsstof.
 
Jeg lå og betragtede navlesnoren der var blevet kold og helt hvid, strømme af taknemmelighed vandrede igennem mine tanker og jeg ærede moderkagen og takkede den for at have skænket barnet den optimale omsorg og næring og for at den havde tjent os så upåklageligt intelligent i alle ni måneder. Vi havde selv lavet den og den var blevet til et selvstændigt lille væsen som jeg på en eller anden måde holdt af som var det en tvilling til min søn.
 
Jeg følte vemod som den sygnede hen. Strengen blev indenfor det første døgn indtørret og brunlig. Selve moderkagen var virkelig effektivt konserveret af saltet og duftede på sin helt egen måde. Ikke dårligt, men særligt. 
 
Vi fik på tredjedagen besøg af min eksmand og det menneske der nu både var lillesøster og storesøster. Storebror havde allerede været forbi. Han havde grådkvalt, overfor sine lærer på efterskolen, insisteret på at rejse helt fra Kulhuse til Faxe Ladeplads dagen efter fødslen, for at holde sin lillebror i sine arme.
 
Jeg var stolt af at kunne vise dem at moderkagen kunne bevares i dagene efter fødslen indtil baby selv ville adskilles. Jeg vidste godt at de sikkert ville finde det en kende mærkeligt og måske endda frastødende.
 
Jeg blev dog også rørt over min piges umiddelbare accept og over hendes nysgerrighed. Hun kiggede på navlesnoren og moderkagen og stillede en masse spørgsmål – Bla. ville hun vide hvor længe der gik indtil navlesnoren faldt af? Tre til ti dage svarede jeg og fortalte videre, at det typisk blot varede tre til fire dage, men en sjælden gang imellem helt op til ti dage.
 
Hun sad med sin lillebror og betragtede hans små fingre gribe fat i navlesnoren og jeg kunne se at hun forstod og at hun blev rørt. Mon han legede med den? Sikkert. Hun gjorde efter et stykke tid antræk til at ville give lillebror til mig og idet hun rækker ham frem falder navlesnoren af.
 
Vi kigger på hinanden og mærker et sekund tilfældighedens skønhed sno sig ind og ud af det felt, alle os der sidder ved bordet i dette sekund, udgør. Tre smukke dage var nu kommet til ende. Det var ok. Fremdriften i tiden kan ingen overvinde. Alt er i konstant bevægelse. 
 
Sommeren efter havde jeg stadig ikke fået lavet kapsler af det tilbageblevne af moderkagen. Jeg havde fået lavet homøopatisk modertinktur dog og det til flere år og generationer. Moderkagen havde ligget i fryseren og vi tog den med ned i sommerhuset den sommer. 
 
En aften da vi var alene – bare os tre, besluttede vi os for at svømme sammen ud i havet med moderkagen. Vores søn sov oppe på loftet og vi tog hende – jeg har hele tiden følt at moderkagens stemning var mest som en piges, med ned til stranden, gik ud i vandet og svømmede langt langt ud i aftenrøden.
 
Det var igen overvældende at mærke hvordan den stadig havde personlighed og hvordan den berørte os begge. Vi skiftedes til at holde hende, svømme med hende og jeg fik opgaven at give slip på hende og lade hende vugge væk fra os i havets mørke. Vi var stille, jeg græd og følte en klump at sorg presse sig på i halsen og i maven. Men det var heller ikke rigtig at hun bare skulle ligge i vores fryser.
 

Lotusfødslens magiske potentiale

Når jeg er på kant med min mand, lukker jeg, hvis jeg lige husker på det, mine øjne og genkalder mig vores lotusfødsel ved havet en dyb, tåget, guddommelig majdag i 2013.
 
Det er simpelthen ikke muligt ikke at være i hjertet i forhold til min mand, med hvem jeg har dette lille hjemmefødte lotusbarn.
 
Derfor er jeg tilbøjelig til at sige at lotusfødslen kan skabe fred på vores jord. Den kan skabe fred i mig og imellem min mand og i vores familie. I alle lotusfamilier vil den have dette potentiale, er jeg sikker på. Lotusfødslen rækker langt ud over barnets første år ved jeg nu igennem min erfaring.
 
Lotusfødslen er med til at fortælle det lille nye menneske en historie om en verden der anerkender barnet som et visdomsfyldt lille væsen og viser det, at det er kommet til en venlig verden der i fødselsdagsgave skænker det en intakt forståelse af at kærlighed er ikke at separere det fra sin moder. Derved giver vi det modet til senere hen at være sig selv, idet jeg antager at det eneste der kan få os til at fjerne os fra os selv og vores livsopgave, er længslen efter samhørighed og enhed.
 
Hermed siger jeg at denne første passivitet i fødselsritualet og hele stemningen i en lotusfødsel giver menneskeindividet en mulighed for at blive healet af omsorgen og forståelsen for hvorledes ur-angsten vi oplever i fødslen deles af os alle og at vi alle tager ansvar for at heale det globale fødselstraume.
 
Jeg har en formodning om, at et menneske født på denne måde, vil have en naturlig sans for at forene hellere end at adskille. En sans for at beskytte og kæmpe for noget hellere end at give op og følge massernes måde at gøre tingene på (som dog kan være meget godt hvis det føles rigtigt) En sans for at gennemskue negativitet og vælge kærlighedens vej fremfor hadets og fortrydelsens. Hmmmm, hvad mere kan man ønske sig for sit barn?
 
Jeg ønsker alle en rigtig smuk oplevelse med lotusfødslen og vil meget gerne svare på spørgsmål, hvis nogle har brug for at trække på min erfaring. Jeg vil også meget gerne høre fra andre der har lyst til at beskrive deres oplevelse med denne type fødsel.
 
Alle billederne er taget af Tara selv.
Her ses storesøster Liva i haven med lotusbarnet Hugo.

Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel

 

Udgivet i FØDSEL
onsdag, 17 marts 2021 00:00

Hvordan starter fødslen?

Der er mange tanker om fødslen i løbet af graviditeten og mange følelser forbundet med at skulle føde. Gravide hører mange historier om fødsler, og har ofte samlet sig mange billeder på nethinden, via fortællinger, tv og film, ”det ser vildt ud, hvordan mon jeg klarer den?” 
 
Den fødsel betyder så meget! Mere og mere jo tættere på, at terminen nærmer sig.

En fødsel er unik, en fødsel er en af de oplevelser der følger os og ændrer vores liv for evigt, - et af de minder vi virkelig forandres af. Og som ikke kan gøres om.  

 

 

Forberedelsen

Mange gravide bruger meget tid på at forberede sig. Mine gravide, som jeg følger gennem Yoga, fødeworkshops og fødselsforberedelse arbejder virkelig med at være velforberedte og lære så meget som muligt.
 
De skaffer sig tryghed gennem viden og øvelser og som regel falder der en utrolig ro over dem, og bekymring bliver vendt til mod og til sidst utålmodighed – hvilket er en ret god motivation for at føle sig klar:
 
”KAN den lille nu ikke bare komme nu, jeg gider ikke være gravid mere, jeg ER klar”. Det tror jeg mange gravide kan nikke genkendende til, - at være rigtig klar og bare at ville føde snart. Det er et dejligt sted at lande og et godt udgangspunkt.

Læs også: Fødselsforberedelse for mænd

 

De amerikanske skrækscenarier

På film starter fødsler ofte med vandafgang, helst midt i en butik eller på et andet lidt bøvlet sted og de begynder at presse, skrige og bliver kørt i kørestol skrigende i panik og vrede, - og andre historier melder om 2 dages lange, besværlige fødsler, og sådanne historier er der en del af.
 
De fleste fødsler varer lige et sted midt i mellem og en ting er sikkert, de har INTET med amerikanske film-fødsler at gøre.
 

En fødsel starter enten med veer, vandafgang eller tegnblødning (ikke at forveksle med kraftig blødning) og for nogen startes den med hjælp til igangsætning hos jordemoderen. 

 
 


Vandafgang sker ikke så ofte, ca. 10-15 % oplever, at fødslen starter med vandafgang. Ved vandafgang og tvivl om vandafgang skal man altid ringe til jordemoderen, så hun kan give vejledning og man bliver mange steder inviteret ind til undersøgelse.
 
Man er ikke i aktiv fødsel, men man hører nu ind under at være i gang med at skulle føde og der oprettes en journal, og man hører nu til en af dem jordemødrerne ”venter” skal ringe eller komme ind dagen efter til undersøgelse og evt. igangsætning, hvis altså ikke veerne starter spontant (men det gør de nu ofte inden for et par timer).  
 
Nogle ser lidt tegnblødning ved toiletbesøg, eller den famøse slimprop der sad i livmoderhalsen.
 
Når der kommer lidt blødning eller en slimprop ses, er det tegn på at livmoderhalsen modnes og bliver kortere og blødere og ved veernes hjælp åbner sig, så små kar brister lidt og bliver til det man kalder livmodermunden.
 
Langt de fleste starter altså med veer og de kan enten komme uregelmæssigt og være lange eller korte fra 20 sek-1 min. med lange pauser imellem dem, eller starte med kraftige regelmæssige veer. 
 
Man får ofte at vide at man skal hvile, sove, vente hjemme og putte i sofaen eller tage et dejligt brusebad, se en film eller lign. Men jeg kender ikke så mange der har kunnet ligge sig ned og sove med småveer og slumre.
 
De fleste fødende er jo enormt spændte og glade og endelig i gang, så skulle man sove sig fra det allermest spændende man nogensinde kommer til at prøve? Det er et rigtig godt og fagligt fint råd, da der skal spares på ressourcerne, men jeg oplever ikke at det bliver efterlevet så ofte. Det er simpelthen alt for spændende at fødslen er i gang.
 
 
 
 

Tryghedens betydning

Det aller vigtigste er at være tryg, både via information og evt en undersøgelse hos jordemoderen og samtalen om hvad man skal gøre og hvad man skal holde øje med i opstartsfasen hjemme.
 
Når man er tryg arbejder kærligheds-vehormonet oxytocin bedst og det er det hormon der giver dig veerne. Hvis du er utryg eller usikker, så udskliller du hormonet adrenalin, der blokerer for vehormonet. Så det aller vigtigste er at føle sig tryg, beskyttet og få omsorg og vejledning og finde en god ro inden i.

Læs også: Få fødselshjælp af en Doula

 

Skab ro inden i

Hvordan skaber man lige ro, når man er spændt og glæder sig? 
 
Det kan du gøre ved at lægge dig eller sidde i en, for dig rigtig rar stilling og mærke din krop.
 
Så gør du åndedrættet lidt længere og bruger det til at afspænde kroppen, mærk, at du kan give slip på unødvændige spændinger ved dine udåndinger, skuldre spænder af, nakke, maven osv.
 
Mærk at kroppen nu er helt rolig og afspændt og derefter lader du opmærksomheden gå til at betragte dit naturlige åndedræt.
 

Åndedrættet er dit anker

Åndedrættet bruges som anker for din opmærksomhed, så du ikke bruger energi på tanker og omgivelserne. Når du opmærksomt og uanstrengt betragter dit naturlige åndedræt, skabes der optimale forudsætninger for at fødslen kan gå i gang.
 
Din krop og dit sind afspændes og en rolig krop og et roligt sind er lige det vekrafterne og veeenergien har brug for for at starte fødslen.
 
Lig så længe det føles rart, i hvert fald 10-20 min. af gangen og betragt dit fine livgivende åndedræt. Når veerne så begynder at arbejde og hjælpe barnet på vej, er du i god kontakt med kroppen og åndedrættet, så du kan begynde at arbejde aktivt med det jeg kalder fødeåndedrættet. 
 
Jeg har udviklet lydfiler, netop til at træne åndedrættet og skabe de bedste muligheder for veerne. (se mere om åndedrættet her)
 
Med ro og hvile til kroppen og sindet og god forberedelse i tiden op til termin med træning af åndedrætsopmærksomhed og kendskab til fødeåndedrættet så bliver ventetiden ikke så lang og du giver dine veer og fødslen, de aller bedste muligheder.
 
Du ønskes en rigtig god fødsel og husk, der er altid en jordemoder i den anden ende af telefonen 24/7 når du har brug for at tale med en, også kl 05 om morgenen – det derfor der er døgnåbent og vi jordemødre har telefonen i lommen.

 

 

Udgivet i FØDSEL
søndag, 11 februar 2018 00:00

Hurra jeg er gravid

Du har lige fået dit svar ved lægen eller den indkøbte graviditets-test viser, at du er gravid!
 
Hvad gør du? Åbner du vinduet og råber til verden ”Hurra jeg er gravid” eller siger du det til den første og bedste du møder på din vej, fordi du ikke kan lade være, fordi du bobler af lykke?
 

Eller tænker du, at ingen skal have det at vide før du er helt sikker, eller før det kan ses, eller før du er ovre de kritiske første uger (for det har du hørt, at de første uger er- kritiske)?? 

Hvis nu noget går galt

”Har du hørt, at Lone er blevet gravid” spurgte en kollega mig forleden. ”Nej, hvor fantastisk” udbrød jeg, - nej det havde jeg ikke hørt. ”Ja, jeg ved faktisk ikke om jeg måtte fortælle det” skynder kollegaen sig så at sige. Hvorfor ikke, tænker jeg?
 
Samme dag ringer jeg til Lone og siger: ”Tillykke, er det rigtig det jungle-trommerne fortæller, er du blevet gravid?” ”Ja”, siger hun med glad stemme. ”Ja, det var ikke meningen, at jeg ville sige det til nogen, jeg ville faktisk have ventet til jeg var sikker på at barnet vokser og alt er normalt. Men jeg var simpelhed så glad at jeg måtte ud med det”.
 

Undrende spørger jeg: ”Hvorfor vil du vente med at sige det, hvorfor lægge låg på glæden? ” Lone siger: ”Fordi hvis nu noget går galt, så bliver jeg jo ked af det, og hvad skal jeg så sige til alle dem som ved at jeg er gravid”.

 
 
 
Hvor er det en sætning jeg har hørt tit, og det undrer og forskrækker mig på samme tid, at der i den grad tit bliver lagt låg på glæden, fordi vi frygter sorgen.
 

Vi frygter at skulle stå ansigt til ansigt med andre og fortælle at glæden er vendt til sorg. Så hellere udgå at involvere andre i glæderne i vores liv.

 

At dele glæder og sorger 

Det er bekymrende, fordi vi derved bevidst forsøger, at undgå glæde og sorg og at dele glæde og sorg med andre. Vi vender det blinde øje til en vigtig del af det eksistentielle livsvilkår - døden, og hvad værre er; vi fornægter at mærke glæden i os selv og at vise den til andre. 
 
Det er desværre en tendens som ikke kun ses med følelserne glæde og sorg, empati og næstekærlighed har også trange vilkår i dagens samfund, når det f.eks. glæder flygtninge. Men det er en helt anden historie.
 

Tendensen er at vi ikke vil mærke, og slet ikke mærke de mest naturlige følelser glæde og sorg. Fuldstændig som tendensen har været til at fødsler ikke måtte mærkes og forløbe naturligt, så længe der ingen reel fare er for moder og barn. Heldigvis er der ved at ske et skifte på det punkt hvor f.eks. ve-stimulerende midler, planlagte kejsersnit m.m. kun tages frem når alt andet naturligt er forsøgt, eller særlige omstændigheder påkræver at det naturlige får hjælp. 


Følelsernes magi

For som med fødsler så er sorg og glæde der af en grund.
 
Glæde ændrer cellernes livsvilkår, skaber et godt miljø at gro og udvikle sig i, og det er netop hvad det befrugtede æg har brug for, for at sætte sig fast i og vokse i din livmoder og blive der. Glæde er som naturlig økologisk gødning for din krop og alle dine celler i metaforisk forstand.
 
Men hvad så med sorgen, skaber den ikke et negativt miljø for cellerne? – man kan jo død af sorg? Det er sandt, men kun hvis sorgen bliver lukket inde og vi ikke slipper den ud, f.eks. ved at vi ikke tør tale om den og dele den med andre, reagere på den, tillade den.
 
Sorg lægger din krop brak for en tid, men kun fordi din krop og dine celler har brug for ro til at heale og genoprette det skete både fysisk og psykisk. Sindet har brug for tid til at acceptere det skete, erkende virkeligheden. Et sundt sorgforløb er udvikling for sindet og sjælen. Sorg og glæde er modpoler, og vi kan efter mig mening ikke leve et 'menneskeligt liv, hvis vi ikke vil være sammen med dem begge. Glæde ville ikke, kunne ikke, eksistere uden at kende sorg og omvendt.
 
Budskabet er; glæd dig over, at du er gravid, glæd dig så hele verden ikke er i tvivl – glæde skaber liv. Omvendt, hvis glæden skulle vende til sorg så gå ind i sorgen, men del den med hele verden. Begge veje skaber livet.
 

Tillykke, - du er gravid, hvor det glæder mig.

Udgivet i FØDSEL
onsdag, 24 september 2014 00:00

Hjælp til vordende og nybagte forældre

TrygFonden har netop givet 40 millioner kroner til forskning, for at få undersøgt hvilke indsatser der skal til, for at sikre børns trivsel bedst muligt.
 
Man ved allerede fra udenlandsk forskning, at de bedste resultater er dem, hvor der sættes ind allerede inden barnet bliver født og også lige efter fødslen.
 
At nybagte forældre modtager både viden og træning i, hvad de skal gøre for at være gode forældre, kan have stor betydning for barnets udvikling.
 
Forskningsprojektet skal undersøge præcis hvordan forældervejledningen skal tilrettelægges, og hvad den skal indeholde for at få den størst mulige effekt.
 
Her kigges på fødselsforberedelsesklasser for vordende forældre, hjemmesygeplejerske og klinikbesøg for nybagte forældre samt forældergrupper for vordende og nybagte forældre, skriver TrygFonden i en pressemeddelelse. 
 
Udgivet i NYHEDER
onsdag, 24 september 2014 00:00

Den glemte viden om fødsler

"Når din tankegang er ude af harmoni med virkeligheden lider du. Når din tankegang er i harmoni med måden tingene er på, føler du dig fredfyldt, rolig og let, og måske endda lykkelig. Så enkelt ER det" - citat: Bjarne Dam Larsen, stifter af Mindful birth metoden.
I 1970 skrev Tove Smidt i bogen Obstetrisk psyko- profylakse: ”Uvidenhed skaber frygt, frygt skaber spænding, spænding skaber smerte. Oplysning skaber ro i sindet, ro i sindet skaber legemlig ro og forhindrer opståelse af smerter”
 
Disse kloge ord er desværre udgået af fødselsforberedelses-undervisningen de sidste 20 år. 

 

Stigende krav om opslysning

I stedet har et stigende krav om oplysning om den minimale risiko, der er forbundet med at føde sneget sig ind i forberedelsen og har overskygget det faktum at kvinder er Gudinder, der kan indeholde og føde livet.
 
Og Gudinderne gør det så godt, at vi i dag er 7.218.423.050 (and still counting) mennesker på denne skønne blå planet vi kalder Jorden. Men i vores oplysnings-iver og, mener nogle, pligt - er vi kommet til at fokusere på alt det som måske kan gå galt ved fødsler, og uanset om du tror på det eller ej, så må jeg oplyse dig om, at det du fokuserer på har det med at blive din virkelighed i virkeligheden.
Så det, Tove Smidt mente, da hun i 1970 skrev; ”Oplysning skaber ro i sindet, ro i sindet skaber legemlig ro og forhindre opståelse af smerter” var budskabet om oplysning om kvindens fantastiske og gennem millioner af år indrettede krops helt egen evne til, at føde naturligt, roligt og fredfyldt.
 
Hvorfor betyder det noget, den måde vi oplyser gravide kvinder på om fødsler?, tænker du måske nu kære læser.
 
- Fordi oplysning om risiko skaber bekymring, frygt måske endda angst og det skaber spænding og spænding skaber smerter – smerter skaber frygt osv. osv.

 

Bekymring bringer kroppen i forsvar

Denne form for oplysning vækker vores krybdyrhjerne og vores krop går i forsvar – kamp, frys eller flugt tilstand, og i den tilstand kan kvinder ikke føde normalt. Hvorimod oplysning om den naturlige proces en fødsel følger, og fokus på kvindens naturlige fysiologi og anatomi skaber ro og tryghed.
 
Ro og tryghed sætter fødsler i gang, når tid er og holder dem i gang. Kombinerer man så det med hypnose, som er et fantastisk mentalt værktøj til forandring, men i høj grad også til at skabe ro i kroppen med, så får du det jeg har kaldt Mindful birth metoden, og som jeg de sidste 6 år har undervist gravide kvinder i at bruge til deres forberedelse af, og til brug under, selve fødslen.

 

Mindful Birth metoden

Mindful birth er undervisning af den gravide og hendes partner i alt det naturlige kvindekroppen kan og gør når den føder liv. Det er undervisning i at bruge selvhypnose og andre naturlige teknikker (som partneren er en del af og kan deltage i) til at understøtte fødsels processen, så fødslen bliver naturlig, rolig, fredfyldt og let.
 
I 2013 udkom min bog Mindful birth – en naturlig, rolig, fredfyldt og let fødsel, som beskriver og forklare hvad Mindful birth er. Du kan købe den på Saxo liger her
Udgivet i FØDSEL
onsdag, 20 december 2023 06:00

Det firkantede åndedræt

Få kontrol over veerne med Det Firkantede Åndedræt: Dit hemmelige våben til en nemmere fødsel. 

Forbered dig på en nemmere og mere kontrolleret fødselsoplevelse med den enkle, men effektive teknik, der i yogaens verden er kendt som Det Firkantede Åndedræt.

Her lærer du hvordan denne åndedrætsøvelse kan hjælpe dig med at bevare fatningen, forsyne din krop med ilt og give dig kontrol over veerne.

Det Firkantede Åndedræt er en effektiv metode der hjælper dig med at tage kontrol over din fødsel og skabe ro under ve-arbejdet. Metoden kan med fordel øves dagligt frem til fødslen. 


Tegn firkanter for dit indre

Metoden Det Firkantede Åndedræt er lige så effektiv som den er simpel. Her er fremgangsmåden:

1) Luk øjenene.

2) Forestil dig, at du tegner firkanter i luften i takt med, at du ånder ind, holder vejret, ånder ud og holder vejret.

3) Åndedrættet styrer du på denne måde:
 
  • Du tager en langsom indånding mens du tæller til f.eks. 5 sekunder (hvis det tager dig 5 sekunder at lave en dyb indånding når du er afslappet).
  • Så holder du vejret inde, også mens du tæller til 5 sekunder.
  • Herefter ånder du ud, mens du igen tæller til 5 sekunder,
  • Og endelig holder du vejret på en udånding, mens du tæller til 5 sekunder, og firkanten er sluttet.


Så såre simpel er øvelsen. Fortsæt sådan et par minutter.

Når du har trænet denne øvelse kan du med fordel lave den under fødslen, når du har en ve.


Metoden giver dig kontrol, en følelse af mestring og meget mere

Der er nogle betydelige fordele ved Det Firkantede Åndedræt, der gør metoden velegnet til brug under fødsel:

1) Metoden giver en følelse af kontrol og mestring:
2) Metoden sikrer, at du er koncentreret og dermed bevarer fatningen. 
3) Metoden gør, at du tilfører din og babys krop en optimal portion ilt
4) Metoden sikrer dig et roligere og kontrolleret åndedræt (du undgår hyperventilation som er ukontrolleret).
5) Et kontrolleret åndedræt er afgørende for din evne til at kunne slappe af så du hurtigere -og faktisk mindre smertefuldt, kan udvide dig.

6) Metoden giver dig optimal ilttilførsel hvilket giver kroppen energi til at fortsætte.

Læs også: Yoga for gravide - den bedste fødselsforberedelse

 
Sådan bruger du metoden under en ve

En ve varer ca. 1 minut, når veen er ovre er smerten ovre, og du skal bruge de smertefri perioder mellem veerne på at slappe fuldstændig af. Når veen kommer igen starter du så igen med at lave dine firkanter.

Det er ikke sikkert, at du er 5x4 sekunder om at lave en firkant når du har veer, fordi din vejrtrækning er hurtigere når du arbejder hårdt, men det kan være at du kan tælle til 3x4 eller 4x4.

Lad os sige, at du tæller til 4, så skal du lave fire firkanter for hver ve. Når du er indstillet på at veen varer ca fire firkanter, kan du bedre overskue veerne, og du har mulighed for at have ligeså meget kontrol over veerne som de har over dig.


Øvelse gør mester

Øv dig dagligt, 5-10 minutter, frem til dit barns fødsel, mens du slapper af og brug også gerne øvelsen hver gang du får plukkeveer, så er du rigtig godt hjulpet, når det endelig gælder.

Endelig er det en rigtig god måde dagligt at få iltet din krop igennem, til stor gavn for din krop og din baby.

Du kan med fordel også dagligt lytte til en afslappende hypnose i tiden op til din fødsel og også under din fødsel. Her er en effektiv hypnose lavet af psykolog Ane Katrine Beck: https://www.youtube.com/watch?v=ZWNgTaM6FSw&list=PLvflUh1jsNciBg9-YphemLKmHhN1vscSf&ab_channel=Min-Barsel.dk

ro i nervesystemet min barsel psykolog Ane Katrine Beck 


Læs også: Stresset? Find ro og overskud med disse yoga øvelser

 
 

 

Udgivet i ØVELSER

Der sker noget mærkeligt når man bliver gravid. Selvfølgelig alle de fysiske og hormonelle forandringer, men ganske særligt begynder alle ens tanker at kredse mere og mere om det lille liv der vokser inden i. Dette kan være en gave hvis man gerne vil være bedre til at mærke sig selv og finde fordybelse, for andre kan det bare være irriterende, at der bliver sat begrænsninger for ens fysiske udfoldelse.

 

Begge følelser er super gode til at forberede sig på livet med et lille barn, da det bestemt sætter nogle begrænsninger men også kan være den tid i ens liv, hvor man er allermest nærværende med et andet menneske. Og på et tidspunkt i graviditeten dukker tanken op; ”den skal også ud igen!”  

Nogen skubber tanken væk igen, lige så hurtigt som den er opstået med; ”...men det er ikke lige nu…” Andre tager tanken op og vender og drejer den indtil en vis ro indfinder sig. Uanset hvad man gør, kommer ungen ud men ofte vil fødselsoplevelsen være præget af, om man har forberedt sig eller ej.  


Kroppens tilstande afspejles

Kroppen er det vigtigste redskab. Eller redskab er måske det forkerte ord, for uden kroppen havde der ikke været noget barn at føde. I kroppen vokser barnet og bliver næret at alt det kvinden indtager og foretager sig.
 
Er man fuld af håb og glæde kan det mærkes og ses på kroppen og er man tynget af sorg og angst kan det tydes på samme måde i kroppen.
 
Tilstande i vores følelser og tanker en noget der kommer og går og kan påvirkes gennem det vi gør med kroppen. Har vi danset, elsket eller grint højt og længe, føles der anderledes i kroppen end hvis vi har været på dagstur i Bilka eller haft en hård dag på arbejdet. 

Yoga og afspændingsteknikker er også på den positive liste over ting man kan gøre for at ændre tilstande i kroppen.

Læs også: Træn i vand

I det øjeblik du bevæger dig nærværende og i takt med dit åndedræt ændres energistrømmen i kroppen og det kan føles som om den bliver skyllet ren indefra.
 
Dette giver en mulighed for at lære kroppen og dens ressourcer rigtig godt at kende og bevægelserne er spændingsfrigivende og smertestillende for den arbejdsomme gravide krop og også under fødslen.

Afspændingsøvelser kan give én lov til at komme dybt ind i sig selv og mærke dét som er. Ligger der angst og uro bliver det på forunderlig vis ofte forløst, blot ved at blive anerkendt. Undervejs kan man bygge en tro på kroppen og dens helt utrolige kræfter – tænk den er ved at lave et lille levende menneske! 



Angst og smerte

Jeg kan have lyst til at tale lidt mere om angst, da smerte og angst er meget gode venner og ofte går hånd i hånd. Smerten møder man oftes først for alvor under fødslen men angsten kan dukke op i graviditeten og her er den god at øve sig med. Øve sig, forstået på den måde at du bliver bevidst om, hvordan du forholder dig til angsten.
 
Skubber du den væk? Begynder du at blive anspændt når du tænker på fødslen? Eller anerkender du følelsen og taler du med andre om det du tænker?
 
At blive bevidst om hvordan anspændthed påvirker kroppen og hvornår det opstår, tror jeg er en af nøglerne til en god fødselsoplevelse.

Den gode oplevelse behøver ikke være ensbetydende med den lette fødsel som ingen kan garanterer, men kan give en følelse af at have været positivt med i forløbet.

Når vi oplever smerte er det mest naturlige ubevidste svar anspændthed, hvilket forstærker oplevelsen af smerte og derved starter en ond spiral. Angsten passer fint ind i denne spiral. 

 

Nøglen findes i åndedrættet

For de fleste kræver det en del træning og viden om afspændingsteknikker at bryde denne spiral. En træning der altid har været en del af yogaens principper, da nøglen til afspænding findes gennem åndedrættet.

Når man er opmærksom på sit åndedræt kan man ikke være andre steder end i kroppen og derved kan man hører det som kroppen fortæller at den har brug for. Hengivelse til, - og accept af, den store proces det er at føde sit barn.

Det var mest den mentale del af forberedelsen og med den når man rigtig langt. Men der er også en fysisk del, som ikke kan lade sig overse.  



Den fysiske del

Den fysiske del er barnet god til at minde os om mens det vokser. Hvordan skal barnet komme ud, sådan rent fysisk?
 
Mange kender kun til fødebriksen, hvor man ligger på ryggen med benene i bøjler og jordmoderen på første række. Men der er de færreste der nyder at ligge på ryggen sidst i graviditeten, så udsigten til denne stilling kan virke helt uoverskuelig.
 
Men hvad kan man ellers forestille sig? Uanset hvilken stilling man kommer til at føde i, vil det nok føles rimelig akavet at få ca 3½ kilo barn ud af skeden. Men hvad så?
 
Igen er yoga et rigtig godt redskab til at mærke sin krop og dens bevægelighed i forskellige stillinger.
 
Stillinger som kan være spændingsfrigivende under graviditeten og som er meget gavnlige under fødslen. Både i udvidelsesperioden og ved den sidste fase med presseveer.  
 

For at hjælpe barnet mest muligt på dens rejse er ens bevægelighed af stor betydning. Det er en kringlet vej gennem bækkenet og barnet kan let side fast på en kant. Hvis denne kant er i bevægelse er den lettere at forcerer og rejsen kan fortsætte. 

Rejsen imod det store øjeblik, hvor I skal se hinanden for første gang. '

Som alle andre gode rejser kræver det at man tager et ansvar for hvordan rejsen skal forberedes, selvom det ikke giver garanti for hvad du kommer til at opleve på turen.

Husk, det er kun dig der kan føde dit barn. God rejse! Hvis du vil vide mere om yoga for gravide, anbefaler vi bogen "Gravid Yoga"
 
Er du mere til at kunne se, hvordan øvelserne laves, kan du downloade denne video, hvor du får et fuldt yoga program for gravide
 


Læs også: Det firkantede åndedræt

Hvor finder jeg fødselsforberedelse?


Hypnose som et redskab til stressreduktion

Forståelse af Hypnose: Hypnose er en terapeutisk tilgang, der adskiller sig fra meditation. Med hypnose fokuseres der på at ændre adfærd og tanker gennem dyb afslapning og målrettet opmærksomhed.

Hypnose til Specifikke Udfordringer: Gravide kvinder kan drage fordel af hypnose til smertelindring under fødsel eller til at håndtere ammeproblemer.
Professionel hypnosevejledning er ofte en afgørende hjælp, men prøv om hypnose er noget for dig ved at bruge denne gratis hypnosetræning som er lavet af den dygtige psykolog Ane Katrine Beck: Gravid eller nybagt mor? Sådan får du ro i nervesystemet

ro i nervesystemet min barsel psykolog Ane Katrine Beck


Du kan med fordel bruge denne hypnose i løbet af dagen, hvor du giver dig tid til at prioritere din metale sundhed og bruger de knap 25 minutter, som hypnosen tager. 

Ane Katrine Beck har ligeledes lavet en hypnose, som er beregnet til at bruge inden man skal sove. Den sindstilstand som vi falder i søvn i, har stor betydning for vores søvn, samt hvordan vi har det, når vi vågner. Her er videoen som du evt. kan bruge til at finde ro og afslapning til natten:

Ro i nervesystemet til natten

Gravid eller nybagt mor sådan får du ro i nervesystemet ane katrine beck min barsel

 

 

Udgivet i FØDSEL
Side 3 ud af 4