Hos ModerSkaber får du undervisning, redskaber og vejledning fra nogle af Danmarks absolut dygtigste og kærligste fagpersoner. De arbejder alle helhedsorienteret og understøttende, således at du og dit barn kan komme stærkere, tryggere og sundere igennem din graviditet, fødsel og de første vigtige år.

Fødsler er omgivet af mange historier og desværre er det ofte de dårlige oplevelser, der får lov at fylde. Sandheden er, at den måde du føder på afspejler om du har forberedt dig mentalt på det der skal ske. Jo mere afklaret du er jo mere rolig vil du være og jo mere rolig og afklaret du er jo mere er du i den tilstand som kvinder oplever normale rolige og fredfyldte fødsler i – du er i ro/hvile tilstanden.

Kvindevisdom - den visdom vi kvinder bærer inden i – bare fordi vi er kvinder.

Er det muligt, at du kan få og skabe en lykkelig barselstid med din mand og jeres nye familie efter fødslen? Og hvad med fødslen? Vil din mand være der, hvordan vil i reagerer overfor hinanden og hvordan vil du reagerer? Har du overhovedet indflydelse på din graviditet og hvordan du kommer til at have det som gravid?

Alle de her spørgsmål er spørgsmål vi sjældent snakker om, men som jeg mener er essentielle når du skal går fra at være kvinde til at være kvinde OG mor.

For det er den transformation fødslen er symbol på. Nok fødes der et barn. Du giver liv til det barn, der har vokset ni måneder inde i din livmoder. Men du giver også liv til at en mor skal bo inde i dig. Det hårde arbejde, uvisheden, det grænseoverskridende og uprøvede som alle sammen er elementer i en fødsel, tjener på en måde som en styrkeprøve, der forbereder dig på dit moderskab.

Måske har du hørt kvinder sige, ”jeg har født, nu kan jeg klare alt”. Og sådan er det. En fødsel er skelsættende i en kvindes liv. Mange kvinder får på et tidspunkt i livet en trang til at blive mor. Det ligger indgroet i vores DNA, at vi i vores kvindeliv skal transformere os – udvikle os om du vil, og det gør vi blandt andet gennem moderskab.

Den visdom du har, bare fordi du er kvinde

Så hvilket perspektiv giver det på fødslen, at hvis du vælger at se på fødslen som en gateway, der forbereder dig på, at du skal være mor? At hormoner, indre samtaler, åndelige samtaler og udholdenhed hjælper dig med, at kunne inviterer moderen indenfor i dit liv?

Modsat, hvilket perspektiv giver det på fødslen, at vi vælger at se fødslen som noget skræmmende og noget vi bare må igennem for vi vil jo rigtig gerne have den der baby i vores familie?

Vælger du den første model, vælger du udfra det jeg kalder kvindevisdom. Den iboende kraft i dig, der accepterer og ved, at du er kvinde, hvis liv byder på x-antal ”prøvelser”, der ikke skal ses som straffe, men som snarere skal ses som den opgave du har taget i din familie, fordi du er stærk, vis og kan gøre det. Også rent biologisk set.

Når du lever ud fra din kvindevisdom siger du ja til at stole på din indre stemme. Du siger ja til at tro på, at du er stærk og centrum i din familie. Du siger også ja til, at du er stærk og sårbar på samme tid, fordi du ved, at sårbarhed ikke betyder at du er svag, men at du er stærk på sådan en livs-energi-måde, der gør at du kan leve i dyb respekt med din mand, familie og dit nærmiljø.

I Slagelse, Holbæk og Roskilde kan gravide kvinder vælge at føde på en privat fødeklinik frem for på et hospital. Privatklinikkerne oplever voldsom stigning i antallet af gravide og fødende, og det overrasker Louise Zielinski, som er ejer af hele tre private fødeklinikker i Region Sjælland.

Når de kommende forældre opsøger alternativer til at føde på et hospital og derfor henvender sig til en af privatklinikkerne, er det fordi, de på hospitalet føler sig behandlet som endnu et nummer i rækken, mener Louise Zielinski. I dag er det at få et barn et projekt med stort fokus, som mange prioriterer højt. Derfor skal det også være den helt rigtige oplevelse. Manglende tid og ro på hospitalerne virker afskrækkende på mange kommende mødre og fædre, som derfor opsøger de private fødeklinikker.

I 2014 valgte 80 kommende mødre at føde på Storkereden, i 2015 gjaldt det 111 – og her i 2016 er der allerede 115 registrerede gravide på Zielinskis klinikker. Den store stigning i antallet af kommende familier, der ikke ønsker at føde i det offentlige system, forundrer Louise Zielinski. Hun fortæller, at det er lige så godt at føde på et hospital, men at det blot er en anden oplevelse, forældre tilbydes på hendes private fødeklinikker.

De kommende forældre ønsker bl.a. oplevelsen af god tid, og at der hele tiden er en jordemoder ved deres side. Det kan de leve op til på de private klinikker, men det sker ikke altid på hospitalerne.

Det er ikke forbundet med ekstra udgifter for kommende forældre at gå til en privat fødeklinik. Hvis man er bosat i Region Sjælland, hvor landets 3 eneste private fødeklinikker ligger, er det gratis. Hvis man bor i en anden region, og vil føde på en af fødeklinikkerne i Region Sjælland, koster det 25.000 kr.

Det offentlige betaler Storkereden 19.000 kr. pr fødselsforløb med 7 konsultationer, fødselsforberedelse, fødsel og opfølgende barselsbesøg. Til sammenligning indgår der ofte 5 jordemoderkonsultationer i et graviditetsforløb i offentligt regi – dog med regionale variationer.

Der åbner en privat fødeklinik i København til sommer, så også kommende forældre fra Hovedstadsregionen kan vælge en privat klinik fremover. Zielinski håber at kunne åbne endnu flere klinikker i fremtiden; steder, hvor både den fødende og de ansatte jordemødre kan trives.

Liste over privat jordemoder i Danmark


Kilde: TV2 Nyheder: Dropper de store hospitaler: Babyboom hos de private

Lola Jensen, familierådgiver og forfatter til en række bøger om børn, mener, at vordende og nybagte forældre brokker sig for meget. På sin facebookside skriver hun i et langt indlæg, at hun ofte hører fra jordemødre, at de oplever klagende forældre, der helst vil overlade både ansvar for og arbejde med fødslen til de professionelle, som så til gengæld alt for ofte bliver overfuset med anklager om, at de ikke gør deres arbejde ordentligt.

I dag vælger op imod 30% af alle kvinder at få epiduralblokade og et eksploderende antal kvinder vælger planlagt kejsersnit, selvom forskning viser, at det er bedst for moder og barn at føde vaginalt. Mange kvinder har svært ved graviditetens fysiske påvirkninger, og de er bange for selve det at blive forældre. Denne fremmedgjorthed overfor en dybt naturlig proces, nemlig det at være gravid og føde børn – ønsker Lola Jensen inderligt kan forandres.

Selvfølgelig er der fødselsforløb, der skal have medicinske indgreb for at lykkes. Der kan også være mange og gode grunde til, at en graviditet kan være vanskelig. Forældrerollen er også et stort ansvar, og det er helt ok at være ængstelig. Men summen er efterhånden, at alt for mange forældre slet ikke nyder processen, ikke oplever det mirakel, en fødsel er – trods smerten – og ikke kan være tilstede og nyde babymagien i dagene efter. De bruger deres energi på at forholde sig kritisk til personalet på fødegangen og den behandling, de fik.

 

Lola Jensen opfordrer til øget tillid til jordemoderen, fordi deres rådgivning ofte giver den bedste fødselsoplevelse. Deres erfaring er guld værd og kan netop give den ro, som mange vordende forældre savner. På den anden side findes der da også nogle mindre kompetente jordemødre, som med arrogance og kommandør-facon absolut ikke tilføjer noget positivt til situationen – de i de tilfælde er det fint at forholde sig kritisk og klage, hvis man som forælder finder det nødvendigt.

Men Lola Jensen maner til ro og håber inderligt; som hun skriver i sin facebookopdatering: ”...at alle gravide må møde de varme og kompetente jordemødre, jeg kender” samt ”at de må få en god fødselsoplevelse med større nærvær og respekt for jordemoderens faglighed, og med mere fokus på alt det gode”.

 

Kilde: Facebookopslag Lola Jensen: Kom godt fra start i forældrerollen

Mere om Lola Jensen

Læs mere om kvinders traumatiske fødselsoplevelser i dette boguddrag fra Kristeligt Dagblad

Mere om epiduralblokade fra Rigshospitalets hjemmeside 

Skal jordemoderen eller den fødende kvinde styre fødslens forløb? Det spørgsmål besvares nemt og klart af den officielle anbefaling og den almindelige praksis på danske fødegange: Det skal jordemoderen. Men har den overbevisning egentlig videnskabeligt belæg? Mon den fødendes instinkter er bedre til at styre pressetrangen end en fremmed professionel? Det mener den britiske jordemoder Rachel Reed i en artikel til det førende jordemoderfaglige tidsskrift The Practising Midwife.

”Gisp, gisp mere, du må ikke presse endnu! Ok, kom nu med et par forsigtige pres….STOP, nu skal du gispe igen – og pres så, pres alt, hvad du kan, en dyb indånding, hovedet ned på brystet, pres – STOP..” og så videre. Kan du genkende det?

På et tidspunkt under overgangen mellem første og anden fase under en fødsel får størstedelen af fødende trang til at presse nedad. Kvindens kropslige signaler fortolkes af jordemoderen på baggrund af hendes professionelle erfaring, og jordemoderen guider derpå kvindens måde at presse.

Der eksisterer et væld af faglige anbefalinger og teknikker, der skal hjælpe jordemoderen, hjælpe den fødende, med at styre pressetrangen, og kvinder undervises under fødselsforberedelsen i særlige vejrtrækningsteknikker såsom at gispe, der skal hjælpe dem med at modarbejde pressetrangen under fødslen, hvis de får besked af jordemoderen på at holde igen og lade være med at presse.

Men Reed har undersøgt de faglige begrundelser for at styre de fødendes instinktive pres.

En række undersøgelser viser, at det ikke er en fordel at bede den fødede om at presse, hvis hun ikke gør det af sig selv – det skaber tværtimod potentielt problemer for både mor og barn.

Andre undersøgelser, som Rachel Reed gennemgår i artiklen, underbygger hendes egen professionelle erfaring om, at jordemoderen gør klogest i at lade kvinden selv styre, hvornår og hvordan hun presser. At bede en fødende om at modarbejde pressetrangen har ikke videnskabeligt belæg, selvom det ellers praktiseres med den begrundelse, at det formindsker chancen for bristninger.

Man tør som læser og som mor næsten ikke tro på det – men Reed argumenter for, at jordemoderens fornemste opgave er at informere kvinden om fødslens forløb og hendes egen anatomi, og så ellers støtte hendes maksimalt i troen på, at hendes krop ved, hvad der skal ske, og at hun skal gøre, hvad den beder hende om.

Private fødselshjælpere, de såkaldte doulaer, er populære i Danmark som aldrig før. 

En graviditet er krævende for alle kvinder, der går igennem det. Den ni måneder lange graviditet, fødslen og den efterfølgende barselsperiode er alle perioder, hvor både den gravide og hendes partner kan have brug for tryghedsskabende omsorg og støtte. Og her kommer den såkaldte doula ind i billedet.

Doulaen er en form for hjælper og ledsager, der kan give den tryghed, som både førstegangsmoderen, men også en erfaren mor, kan have brug for både under og efter graviditeten.

Doulaen, som oftest er en kvinde, tilbyder vejledende samtaler under graviditeten, støtter og rådgiver under selve fødslen, samt giver tips og gode råd til efterfødslen og barslen.

Gravide må godt dyrke fitness, træne i fitness-maskinerne, svinge med kettlebells og hive sig op og ned i en TRX-slynge. Og ja, de må godt lave pushups og bruge deres krop SELVOM de er gravide.

Det mener Ann Sofie Bækgaard, som er forfatteren bag den nye bog FITNESS FOR GRAVIDE – din træningsguide til en fit graviditet. Hun tror på, at gravide faktisk får en bedre graviditet og fødsel, hvis de også dyrker fitness under graviditeten.

Når babyen er ude er der ikke grænser for, hvor meget fokus der er på at komme i form igen og få ’sin krop tilbage’. Men hvorfor fokuserer vi ikke noget mere på at holde os (og den lille baby i maven) i form under graviditeten, så vi kan komme stærke ud på den anden side bruge tiden på restitution, vores nye lækre baby og genoptræning efter fødslen i stedet for?  

For mig er det helt tosset at holde op med at træne under graviditeten. For der er så mange fordele for både mor og barn. Så hvad er det, vi er så bange for? Jeg tror, at myterne er dem, der får mange til at tøve og måske holde helt op med fitness under graviditeten.

FITNESS FOR GRAVIDE er ikke så meget anderledes end almindelig fitness. Det er bevægelse og træning med og uden redskaber, i hjemmet eller i fitnesscentret.

Den afgørende forskel er, at din krop er på ’overarbejde’ når den er gravid og bliver mere og mere ’overvægtig’ som graviditeten skrider frem. Og så er der et lille væsen i maven, der også gerne vil have noget at sige. Og det kræver lidt justeringer i fitness-træningen. Så tungen-ud-af-halsen aktiviteter, der giver blodsmag i munden, er måske ikke den slags træning, der er så velegnet.

Du skal derimod være rigtig god til at mærke efter og ikke presse dig selv for meget.

I første halvdel af graviditeten kan du i virkeligheden fortsætte som du plejer uden de store justeringer i din træning. Har du aldrig trænet før og ønsker at komme i gang, ja så kan du også sagtens det. Dog skal du huske at starte stille og roligt ud, f.eks. med svømning, powerwalk og cykling et par gange om ugen for at vænne din krop til træning.

 

Justeringerne i træningen kommer for de fleste først i sidste halvdel af graviditeten, hvor træningen og forberedelserne til fødslen så småt begynder. F.eks. skal du måske droppe mavebøjningen, og begynde at lave dine armstrækkere op af et bord eller i en TRX i stedet for på gulvet. Og erstatte de tunge vægte med nogle lettere og lave flere gentagelser.

Den største forskel på træningen når du er gravid og træningen når du ikke er gravid er nok, at du ikke skal forvente at komme i bedre form. Tværtimod. Du kan måske forvente at holde din form vedlige, men for mange vil formen gå lidt den anden vej. For en nybegynder der begynder at træne under graviditeten kan det dog se lidt anderledes ud.

Bogen kan købes online og findes her som almindelig bog og her som e-bog til mobil og tablet.

 

Flere gravide vælger at føde hjemme i trygge omgivelser istedet for at føde på et af landets travle fødeafdelinger

Mens 622 gravide havde en hjemmefødsel i 2006, så er tallet for 2014 oppe på 886, viser det Medicinske Fødselsregister. 

Hjemmefødslerne i 2014 svarer til godt 1,5 procent af alle fødsler i Danmark mod 0,99 procent i 2006.

Det er især de travle forhold på hospitalerne, der er årsag til den makante stigning - og stigningen har været ventet, fortæller Birgit Petersson til DR. Birgit Petersen er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

 

En jordemoder - en opgave

I forlængelse af den seneste tids debat om travlhed på fødegangene, kan stigningen i antallet af hjemmefødsler altså skyldes, at kvinderne har lyst til at føde med en privat jordemoder, som kun har én opgave, nemlig den opgave det er, at hjælpe mor og barn sikkert igennem fødslen.

Et anden vigtig faktor, der hører ind under en god og tryg fødsel, er "kendthed".

På fødeafdelingerne kender den fødende ofte ikke på forhånd den jordemoder, der er tilstede under fødslen, hvorimod det i hjemmet oftest er en kendt jordemoder, der støtter og hjælper under rolige og velkendte forhold. 

Læs også: En mindful hjemmefødsel

Dårlig kapacitet på landets fødeafdelinger

En ting er travlheden. Kapaciteten på fødeafdelingerne er også blevet dårligere, og et stigende antal gravide oplever at blive sendt rundt på andre fødeafdelinger, end der hvor de havde regnet med at skulle føde. Tanken om ikke at vide hvor man skal føde sit barn giver utryghed hos de gravide, og det kan også være en af årsagerne til, at flere vælger en hjemmefødsel. 

En hjemmefødsel er dog ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle, for nogle kvinder vil det være omvendt, - de vil stadig føle sig mere trygge på et hospital.

   

En hjemmefødsel giver færre komplikationer

Undersøgelser viser, at hvis man sammenligner raske kvinder, som føder på sygehuset med raske kvinder, der føder hjemme, så er risikoen den samme.

Det er netop faktorer som "trygge rammer" og "kendtheden til jordemoderen" som i væsenlig grad øger muligheden for, at kvinden kan føle sig tryg, og dermed sker der færre indgreb ved en hjemmefødsel end der sker på et hospital.

"De gravide skal ikke bekymre sig,  - for sikkerheden ved at føde hjemme er god", siger Birgit Petersson. "I Danmark er det meget sikkert. Er der risikofaktorer hos mor eller barn, bliver man visiteret til hospitalsfødsel. Vi skal til stadighed huske, at en fødsel er en hel normal ting, som kvinder til alle tider har kunnet gennemføre", fastslår Birgit Petersen. 

Læs også: Mit arbejde som doula

Jordemoderforeningen bifalder hjemmefødsler

Også Jordemoderforeningen bakker op om udviklingen. "Jeg synes, at der er god grund til at sige, at vi i Danmark kan anbefale kvinder at føde hjemme eller på en jordemoderledet klinik", siger formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo. 

Lillian Bondo henviser til store, internationale undersøgelser, der især anbefaler flergangsfødende med en ukompliceret graviditet, en ukompliceret fødehistorie bag sig og et barn i hovedstilling at føde hjemme eller på en jordemoderledet klinik.

   

En hjemmefødsel er en familiebegivenhed

Kendthed, egen jordemoder, færre komplikationer, der er mange fordele ved en hjemmefødsel. Par, der vælger at føde hjemme, oplever også typisk en større ro, og især mændene lægger ofte vægt på, at de er hjemme i eget territorium. Parrene får en styrkende oplevelsen af, at fødslen er en familiebegivenhed, som de selv kontrollerer og søskendebørn kan være en del af dette fælleskab. 

Ifølge sundhedsloven har alle raske kvinder ret til at føde hjemme med en jordemoder, og gravide skal oplyses om muligheden for det.

Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?

 

 

Flere og flere vælger at få hjælp af en doula når de skal føde, men ordet ”doula” er stadig ikke hverdagskost i Danmark.

Når jeg fortæller om mit arbejde som doula, spørger de fleste: ”Hvad er det?” 

Doula er græsk og betyder ”kvinde som tjener/yder omsorg” - en urgammel tradition - jordbunden omsorg og fødselshjælp fra kvinde til kvinde. Kort fortalt er en doula en kvinde der selv har født, og som er uddannet til at støtte, give omsorg og uvildig information under graviditet, fødsel og barsel. 

Som doula erstatter jeg hverken jordemoder, partner eller andre pårørende. Jeg er en ekstra ressourceperson til den fødende og hendes nærmeste. Min fornemmeste opgave er at skabe ro og tryghed undervejs. Det gør jeg bl.a. ved at ”holde rummet” – dvs. at sikre den bedst mulige samarbejdsånd mellem alle involverede uanset om det er en hjemmefødsel eller en hospitalsfødsel. 

Det er min dybe overbevisning, at jo mere tryg den fødende er, jo bedre kan kroppen gøre sit arbejde og jo mere nænsom en fødsel for barnet. Jo mere positiv fødslen opleves, uanset dens forløb, jo stærkere og gladere mødre og fædre, jo bedre en start for den nyfødte familie.

Undersøgelser har vist, at tilstedeværelsen af en professionel person, som den fødende er tryg ved, under hele fødslen kan reducere frekvensen af kejsersnit med op til 50%, mindske forbruget af smertelindring med 30% og reducere forbruget af vefremkaldende medicin med 40% - den såkaldte doula-effekt.(kilde: Klaus Marshall: Mothering the mother).

Tryghed er Alfa og Omega 

Det handler om TRYGHED, tryghed og atter tryghed. Tryghed forudsætter tillid, som skabes inden fødslen fordi jeg kender kvinden / parret på forhånd, kender deres historie, deres overvejelser og ønsker, deres frygt og håb. Nøgleordene er nærvær, støtte, opmuntring og omsorg på kvindens betingelser - der er ikke Én rigtig måde at føde på – kvinder er forskellige og skal mødes hvor de er.

Tryghed forudsætter også kontinuitet. Nogle kvinder kontakter mig tidligt i deres graviditet, andre sent. Det er derfor individuelt hvor langt et forløb jeg har. Men uanset hvad, er jeg på kald 24 timer i døgnet i ugerne før og efter termin og kommer, når den fødende har brug for mig.

Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?

Jeg forlader hende ikke før barnet er født og alle er ”landet” efter fødslen. Det kan være jeg er til fødsel i 7 timer eller gennem 3 døgn. Ethvert forløb afsluttes med en samtale hvor oplevelsen snakkes igennem og evt. yderligere støtte aftales.

Som doula er jeg mao den ”røde tråd” igennem den livstransformerede begivenhed enhver fødsel er…

 

Støtte til den vordende far

Jeg lægger meget vægt på at støtte manden/partneren i at støtte sin kvinde. Det er jo ikke kun et barn der fødes men både en far, en mor og et par forældre. Forældrenes indbyrdes bonding og oplevelsen af at være fælles om denne store begivenhed er vigtig.

Jeg bliver tit spurgt om hvad jeg egentlig laver under fødslen. Det korte svar: Jeg ER der. Med mit fulde nærvær. Nogle kvinder har brug for mere aktiv støtte, for andre er det ordløse nærvær nok.

Læs også: Mand for en fødsel

Rent praktisk kan det være alt fra at sørge for god energi i teamet, for den fødendes fysiske behov (mad, drikke, temperatur, lys etc.), aflæse den fødende og støtte hende i at ”skifte spor”, hvis der er noget som blokerer eller forstyrrer fødselskræfterne, opfordre til nye stillinger i ve-arbejdet, aflastning af partneren så han kan holde pause med god samvittighed, støtte til vejrtrækning og bevægelse, massage, rebozo, akupressur evt. sammen med partneren, sikre mig at parret er velinformeret om årsagen til evt. indgreb, assistere Jordemoder / fødselslæge aktivt med ekstra hænder. En gang imellem er der brug for støtte og beroligelse til partneren og /eller det nyfødte barn, hvis familien skal adskilles i kortere eller længere tid pga medicinske indgreb.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der er en gennemgående person til stede - hele tiden. I Danmark er det desværre de færreste der har mulighed for at føde med en kendt jordemoder eller har en professionel person hos sig hele tiden. Forskningen viser i øvrigt, at effekten rækker langt ud over selve fødslen. Det ser således ud til, at man efter en doula-assisteret fødsel kan se frem til et bedre og længere ammeforløb, færre helbredsproblemer for spædbarnet og bedre psykisk tilstand for moderen, som også udtrykker større tilfredshed med partneren, opfatter barnet som lettere at håndtere og ser sig selv som en bedre mor.

Min beslutning om at uddanne mig til doula har rod i mit arbejdsliv som selvstændig Massageterapeut med særlig fokus på den nyfødte familie.Baggrunden for mit arbejde

I perioder modtog jeg mange gravide som var bange for at føde, nybagte mødre med traumatiske fødselsforløb og spædbørn, som ikke trivedes. Derfor gav det dyb mening at træde endnu et skridt tilbage ad tidslinen for at skabe de bedst mulige betingelser for starten på livet som familie – i stedet for at skulle behandle så mange for så meget…… Det har jeg aldrig fortrudt.

Arbejdet som doula er intet mindre end magisk. Hver eneste gang jeg har oplevet den ære at støtte en vordende familie ind i forældreskabet fyldes jeg med stor ydmyghed og taknemmelighed. Det er så meningsfuldt og så vigtigt at komme godt fra start ;-)

 

Læs mere om doula, og find en liste over de doulaer der er i Danmark Nyttige links

Continuous support for women during childbirth
New dads advice: Just hire a damn doula