Når vores børn her i ferien spørger om en is og får nej.
Så græder de små. Og gerne på langs.

Det er en sund og naturlig reaktion, når man ikke får det, man gerne vil have. 

Eller de større børn ønsker sig et stykke textil, der koster en ordentlig bid af månedslønnen, fordi det er et bestemt mærke. Vi siger nej, og vi får at vide, at alle de andre på skolen har netop de der gummisko eller det der tørklæde.

Eller de falder sammen kropsligt og synes, vi er de værste forældre i verden. For en stund.

Andre børn og unge ønsker at sidde og spille computer hele natten. Eller noget der ligner. Vi siger nej og det udløser en vredesreaktion, der fortæller os, at der er meget på spil.

Det hele er lige, som det skal være.
Barnet får et nej, og det udløser en følelsesmæssig reaktion.

Hvad havde vi forventet?

Det kan være et meget godt spørgsmål at stille sig selv, da vi ofte som forældre bliver antændt af vores børns følelsesmæssige reaktioner og går i krig med dem, hvor vi ofte ender med at forklare dem rimeligheden af deres ønske eller deres reaktion. Men følelser og ønsker har sjældent noget med fornuft at gøre. Det er irrationelle størrelser, så her rækker ingen rationalitet. Det vil blot optrappe konflikten.

Derfor skal vi bare møde vores børns følelser uden ord og domme. På den måde lærer vores børn at mestre et nej uden at blive gjort forkerte i at have et ønske, der går imod deres forældres.

Det kunne eksempelvis lyde sådan:

“Ja, det er da også surt ikke at få en is, når det er det, du har lyst til. Øv.”
- bare trøst.

“Hold nu op, hvor koster det mange penge! Det vil jeg ikke betale for et par sko … Kan du ikke fortælle mig, hvad der gør dem så særlige for dig?”
- vær nysgerrig over for det, du ikke forstår.

“ja, jeg kan godt se det er surt at blive begrænset …især når det er så spændende for dig.”


Den respekt vi giver vores børn i de her situationer, giver de tilbage … både til os som forældre, dem selv og resten er deres verden.

Selvregulering og farfundamentet

Selvregulering er en kraftfuld evne i alle relationer. I familien gør det os til en stærk tilknytningsfigur, fordi vi bliver forudsigelige og bedre kan bevare roen, når børnene har brug for at læne sig ind i os og genfinde trygheden og balancen.

I mit forløb for fædre - Farfundamentet, (<--- du finder information om forløbet, nederst i artiklen efter at du har klikket på linket her) sætter jeg også fokus på, hvordan du kan tage hånd om dig selv i kontakten til dit barn. Det er vigtigt, fordi det er kontakt til dig selv, der er afgørende for, hvilken kontakt du er i stand til at skabe med dit barn og uden kontakt, vil du ikke kunne guide eller gøre indtryk.
OBS holdopstart i KBH primo november 2022

 

Børn klarer sig godt, når de kan. Når de omvendt klarer sig mindre godt, i fx skolen, vil mange blive bekymrede og fordi det kan være så svært at rumme, at vores børn ikke trives, kan vi straks springe ud i redningsforsøgene.

Strategierne er mange. Nogle bliver belærende, skruer bissen på og siger:
”Nu må du tage dig sammen og høre ordentlig efter, så du får indhentet det forsømte”.

Andre forsøger at motivere:
”Du har da altid kunne finde ud af matematik, så det kan du selvfølgelig også nu. Du har et godt hoved. Brug det nu!”

Eller der lokkes lidt:
”Hvis du nu tager dig sammen og får bedre resultater her til sommerferien, så får du de Nike Air sko, du har talt om siden jul.”

Andre bliver optaget af at finder løsninger:
”Når du ikke kan få fat om det, så må du sidde hjemme og lave ekstraarbejde og vi sørger for, at der kommer en totur og hjælper dig”.

Straf er også en kendt vej at gå:
”Hvis du ikke kan prioritere skolen, kan jeg ikke lade dig spille Fortnite længere. Det går simpelthen ikke, at det hele går op i spil og leg”.

Bag alle strategierne ligger vores fortællinger om barnet på lur, som går i retningen af, at han er svær at motivere, doven, for skrøbelig, ikke tager livet alvorligt, ikke klarer presset og lignende. Problemet med fortællingerne er, at de retter linsen mod børnene og gør dem eneansvarlige for, at de ikke trives og har det godt.

Linsernes forbandelse er, at de ikke får nuancerne med og derfor vil vi med de hurtige konklusioner lukke ned for børnenes stemmer.

De vil naturligt føle sig defineret, bebrejdet og føle, at de får vores holdninger om, hvad der er rigtigt og forkert tvunget ned i halsen. Det vil give de fleste børn brækfornemmelse og de vil vise det ved at lukke af for os. Svare igen, blive frustreret, kede af det og nogle børn vil ignorere os, gøre sig hårde og give udtryk for, at de er upåvirket af vores straf og hårde facon. Sandheden er, at de græder usynlige tårer.

Det er en ond spiral og det vil aldrig løse problemet. Tværtimod. Forsøget på at løse problemet skaber nye og en større afstand imellem os.

Det er forståeligt, at vi kan komme hurtigt frem, når vores børn ikke trives, fordi vi ønsker at fjerne smerten og gøre ondt godt igen. Men for at forløse børns smerte, må vi gå ind i den sammen med dem og være åbne, lyttende og nysgerrige for at forstå, hvordan deres verden hænger sammen.

Det kræver, at vi kan lægge vores forudindtagethed til side for stund og leve os ind i, hvordan det må være at være dem. Herfra støtter vi børn i at undersøge, hvad der er spil i dem og de bliver på sigt fortrolige med at mærke efter og finde svar, der matcher det, de mærker på deres inderside.

Børn er kloge på sig selv og de ved oftest en del om, hvad de har brug for hjælp til. De kan have brug for vores vejledning og støtte, men for at vi kan få lov til det, er vi nødt til at lytte til dem, inddrage dem og være åbne for at finde fælles løsninger, som også er meningsfulde for børnene. Det er sådan, vi lærer børnene at lytte til sig selv, samarbejde og finde sunde løsninger på problemer.

På forløbet for fædre, Farfundamentet vil du høre mere om, hvordan du kan møde dit barn, så hun oplever, at du er på hendes hold og vil hende det bedste, når I står i de svære situationer.

Farfundamentet

Et forløb for fædre

Det kommer til at handle om, hvad du kan skrue på for at skabe mere af det, du længes efter i din familie. Og hvordan du kan tage et mere nærværende og tydeligt lederskab, der skaber en bedre kontakt mellem dig og dine børn.

I vores opvækst har vi fået en forældremodel, som vi ubevidst træder ind i og navigerer ud fra, når vi selv får børn. Det er helt naturligt, at det bliver en del af vores forældreprogrammering. Hvor skulle vi ellers have lært at være forældre?

Men mange forældre mærker i dag, at dét, de selv mødte og lærte om at være forældre i deres egen barndom og nu gentager, skaber afstand og et højt konfliktniveau i familien. De opdager, at de længes at kunne skabe en tættere kontakt til deres børn.

Selvom vi får læst op på nye veje at gå i forældreskabet, kan vi have svært ved at omsætte det i praksis og alt for hurtigt falder vi tilbage i de samme mønstre, som vi søgte væk fra.

Har du nogle gange følelsen af, at du skælder for meget ud, men ved ikke, hvad du skal sætte i stedet?

Har du til tider lyst til at flygte på arbejde eller blive længere, fordi du har svært ved at navigere i det kaos, som indimellem åbner sig i familien?

Længes du efter tid med venner, fordi følelserne i familien fylder for meget og er svære at være med?

Kommer du til at tvivle på dig selv, fordi du oplever, at det, du siger, slet ikke gør indtryk på dine børn?

Savner du også dine børn, og kan du samtidig have svært ved at være til stede, når du så er sammen med dem?

Det skyldes, at din programmering er lidt forældet, men det kan du heldigvis ændre på.

Jeg har tidligere lavet flere forløb for fædre og derigennem fået et bredt indblik i, hvad der er svært for mange fædre i dag. De erfaringer har jeg samlet i Farfundamentet, som skal støtte dig i at komme nærmere den udgave af dig selv, som du ønsker at være sammen med dit barn eller dine børn.

Farfundamentet vil opdatere dig og give dig en større forståelse for, hvordan du kan tage dig af dig selv, så det bliver lettere at stå i de situationer, som lige nu kan være frustrerende eller direkte ubehagelige. Den gode kontakt til dine børn starter med en god kontakt til dig selv og det stiller vi skarpt på.

Du vil også få en større indsigt i børns verden og forståelse for, hvordan du kan skabe mening ud af den adfærd, du lige nu kun kan se som meningsløs og frustrerende. Din nye viden vil støtte dig i at stå stærkere, så du kan blive den trygge klippe, dit barn kan læne sig ind i og finde tryghed i, så de står stærkt i livet. Du vil opleve, at det vil gøre familielivet nemmere.

Farfundamentet giver dig:

Et forløb på 3 måneder med undervisning, støtte og coaching.
Et børnesyn, der bygger på tilknytnings- og emotionsteori.
Viden om, hvordan børn fungerer og hvorfor de reagerer, som de gør.
Redskaber, du straks kan anvende til fx at sætte grænser på en måde, der både tager hånd om dig og dit barn.
En gruppe af fædre, der kan inspirere dig og vise dig, at du ikke stå alene med dine udfordringer.
En gruppe, hvor det bliver helt naturligt at dele det, der kan være svært og herfra vil du opleve det svære kan antage en ny form, som er nemmere at håndtere.

Efter forløbet kan du glæde dig over at have udviklet:

En stærkere og tættere relation til dit barn.
En større indre ro.
Et stærkt kompas at navigere efter.
En generel større følelse af sikkerhed og frihed.
Din egen indre familieekspert, som du kan ’konsultere’ – også når forløbet er slut.

Men er det nødvendigt at gøre sammen med andre fædre?

Kun, hvis du ønsker at optimere din proces. Det er nemlig lettere at blive kloge på sig selv sammen med andre, fordi du får langt mere viden og historier at blive inspireret af og gruppens indsigter vil understøtte dine.

Vi starter forløbet op den 1. november 2022

Hen over 3,5 måned mødes vi 6 gange, hvor jeg hver gang holder et oplæg i et let forståeligt sprog og med masser af eksempler, som du med sikkerhed kan spejle dig i. Og du vil hver gang få take aways, som du kan gå direkte hjem og gøre brug af inden for disse emner:

1. november: Grænser og magtkampe – hvordan bliver vi hørt uden at gå i kamp?
Hvorfor er nej et kærligt svar? Hvorfor er det vigtigt, at vi kan sætte vores grænser med respekt for os selv og andre? Hvad gør man, når man har lært at sige nej – bare for en sikkerhedsskyld eller når man ikke får sagt nej og har svært ved at mærke og udtrykke grænser?

15. november: Selvfølelse og selvtillid – hvad er forskellen? Og hvorfor er det vigtigt at kende til?
Selvfølelse er vores evne til at mærke os selv, hvad vi kan lide og ikke lide, og hvad vi vil og ikke vil, altså vores evne til at orientere os ud fra os selv. Selvtillid knytter sig til vores præstationer og altså vores tillid til, hvad vi er i stand til at gøre i givne situationer. Det handler om, hvordan du kan støtte dit barn i at stå stærk i sig selv og have tillid til egne evner.

29. november: Selvregulering – om at håndtere dig selv, så du kan forblive den, du ønsker at være
Når du ikke er blevet støttet i at stå i de svære følelser som barn, bliver det naturligt også udfordrende som voksen. Nervesystemet vil lettere blive overaktiveret og du kan opleve at overreagere eller trække dig i kontakten til dine børn. For at kunne blive i kontakten og reagere afstemt til situationen, skal du først og fremmest lære at tage hånd om dig selv.

13. december: Følelseshåndtering – om at støtte børnene i at lære at kende og regulere følelserne
Børn lærer at blive fortrolige med deres følelser ved at være sammen med voksne, der kan hjælpe dem med at være i følelserne og regulere dem. Den evne fødes vi ikke med. Det skal læres og er afgørende for at skabe et liv i balance.

10. januar: Børns konflikter – hvordan de kan styres og blive et potentiale til berigelse og udvikling
Ved at stille skarpt på børnenes konflikter vil vi kunne lære meget om, hvilke konfliktmønstre vi har bidraget til og hvad vi evt. skal ændre for at give dem en bedre model. Følelserne får ofte børn til at reagere enstrenget og unuanceret og de kan derfor have brug for, at vi kan facilitere deres konflikter, så de får mulighed for at gøre indtryk på hinanden. Det forudsætter, at vi kan bringe ro og tryghed ind i feltet, så de kan finde modet til at gå en ny vej sammen med os.

24. januar: Samtalens kunst – hvordan vi får skabt samtaler og større nærvær med børnene
For at bringe børnene frem i samtalen og få svar, der strækker sig udover ”Det kan jeg ikk’ huske”, ”Ikk’ lige nu!” eller ”Det ved jeg ikk’”, må vi bringe os selv ind i samtalen og gøre det til mere end et interview. Nærværet er mere end ord og fordybelse, det er en frekvens, vi kan stille ind på selv, når vi har travlt og skal holde flere bolde i lufte.

Som deltager i Farfundamentet får du:

6 møder af 3 timers varighed.
Worksheets til hvert modul med øvelser og spørgsmål til refleksion.
Mulighed for at blive coachet på det, der kan være udfordrende for dig i din familie. Hver gang.

De redskaber og indsigter, du får i dette forløb, gør dig bedre i stand til at:

Gøre indtryk på dine børn.
Skabe en tryg relation, så dine børn får lyst til at komme til dig, når de har trådt ved siden af og har brug for din hjælp.
Beskrive, hvad du gør anderledes end den opdragelse du selv fik og hvorfor det er betydningsfuldt.
At sige nej og sætte dine grænser på en måde, hvor du både tager hånd om dig selv og dine børn.
Oversætte dit barn, så deres bombastiske og unuancerede udtryk bliver meningsfulde for dig.
Reagere afstemt til situationen.
Skabe et større nærvær og en bedre kontakt til dit barn.
Have bedre samtaler med dit barn.

Farfundamentet er for fædre, der er:

Fædre til små børn
Fædre til teenagebørn
Fædre til et barn
Fædre i parforhold
Fædre i sammenbragte parforhold
Enlige fædre
Fædre, der venter barn nr. 1, 2, 3 …


Forløbet koster 3.500 kr.

Hvis du vil med på holdet så skriv til mikkel@mikkelhoerby.dk
Så sender jeg dig en faktura og når den er betalt, har du en plads på holdet.

Hvor?
Adressen er Wildersgade 55, 1408 København.

Hvad tid?
Vi mødes hver gang fra kl. 18-21.

Det siger fædre, der tidligere har deltaget på mine fædreforløb:

”Jeg har med stor glæde deltaget og suget indholdet fra sessionerne til mig, og jeg oplever en positiv udvikling i min måde at være far på overfor mine to døtre, men også en positiv udvikling i forholdet med min hustru.”
Peter, far til 2.

”Det har været et meget inspirerende forløb. Det er nyt for mig og ikke helt let, men det har givet mig en chance for at se mine børn med nogle nye øjne og jeg kan gå ind i konflikterne uden at blive så vred og det virker ret godt.”
Jonas, far til 2.

”Tak for et godt forløb. Det har gjort, at jeg nu kan få lov til at trøste min dreng og tale med ham om de problemer, han har i skolen.”
Henrik, far til 1.

”Forløbet er stykket godt sammen. Jeg er blevet langt bedre til at håndtere konflikterne mellem mine børn og mine egne konflikter med børnene og det har også givet min kone og jeg en anden fælleshed i måden at møde vores børn.”
Teis, far til 3.

 

 

Kulturelle forventninger har lært mange drenge, der er mænd og fædre i dag, at det gav point at præstere, levere, være tykhudet og handlekraftige. De fik fortalt, at store drenge rejser sig igen, de tørrer øjnene, bider tænderne sammen og kommer videre! 

Det lærte dem, at det ikke gav mening at udtrykke sig om alt det, de følte, så for at navigere i det, der naturligt blev smertefuldt og ensomt, tømte de sig for følelserne og forlod sig selv, så de kunne blive i kontakten til dem, der var så vigtige at blive accepteret og elsket af.

Når vi (ubevidst) har lært at lukke af for de uvelkomne følelser, sætter det en kraftig dæmper på alle følelser.

Vi kan nemlig ikke kun lukke af for en del af registeret og derfor vil vi mærke os selv mindre. Konsekvensen er, at vores empati og de andres betydning svækkes og derfor mister vi let blikket for dem, vi elsker, når vi føler os presset, sårbare eller utilstrækkelige.

Fraværet af kærlighed og tætte, trygge relationer skaber frustration og aggressivitet, som giver næring til en adfærd, hvor vi enten trækker os eller bliver anklagende og kritiserende. Adfærden fortæller børn, at vores kærlighed kun gælder, når de opfører sig, som vi ønsker.
Det kan ingen leve op til og derfor modarbejder adfærden den kærlige og trygge kontakt, vi alle sammen næres og styrkes af.

Gamle strategier kan være svære at gøre sig fri af, men de skal ikke udskammes. De var afgørende for barnets overlevelse, så de skal tværtom hædres og fejres. Men de har en udløbsdato for i det voksne liv, spiller de fallit.
Vi er nemlig ikke længere så afhængige og sårbare, som vi var, da vi var børn. Det kan en del af vores hjerne fejlagtigt fortælle os og derfor farer vi vild og bliver ikke i stand til at få den kontakt, vi længes efter.

Al forandring starter i os selv. Vi kan ikke få en varmere og kærligere kontakt til vores børn, hvis vi lukker ned for følelserne, fordi vi har brug for dem til at skabe det varme og empatiske møde, hvor tryghed og samhørighed opstår.

På forløbet for fædre, Farfundamentet, kommer det bl.a. til at handle om, hvordan vi kan give plads til de sårbare og positive følelser som glæde, taknemmelighed og kærlighed, fordi de hjælper os med at være mere fleksible og tålmodige med dem, vi elsker. Og det kommer også til at handle om, hvordan vi regulerer de reaktive følelser, så de ikke blokerer for nærhed, kontakt og sund grænsesætning.

Det kommer til at handle om at skabe et mere sikkert fundament at stå på, når du skal tage lederskabet på dig i familien og ansvaret for dig selv.

Vi kommer til at stille skarpt på, hvordan dine programmer kan spænde ben for det, du ønsker i din familie og vigtigst af alt, hvad du kan sætte i stedet for, så du både skaber kontakt og gør indtryk.
Vi starter til november 2022. Datoer:1.11, 15.11., 29.11., 13.12., 10.1. og 24.1.

Farfundamentet - Et forløb for fædre

Hvis du vil vide mere om Farfundamentet, så klik på ovenstående link. Efter artiklen er der en beskrivelse over, hvad du får med i forløbet, og hvordan du tilmelder dig. 

 

”Tag nu det tøj på! Skynd dig lidt. Stil din tallerken i opvaskemaskinen – og så hurtigt ud og børste dine tænder, ellers når vi ikke at læse godnathistorie. Bliv nu færdig med det pjat, hvor svært kan det være at tage de strømper på – hvis du ikke bliver færdig nu, når vi ikke at tegne, inden jeg skal gå.”

Tøj på og tøj af, oprydning, tandbørstning og putning er ofte noget, vi vil have overstået hurtigt. For vi skal nå at hygge os – eller blot videre til det næste. Men vi glemmer, at det er processen og vejen til målet, der er afgørende for, hvordan vi har det, når vi når frem.

Hvis aftenritualerne med vask og tandbørstning har været båret af kampe og skældud, bliver det svært at hygge sig sådan rigtigt med godnatlæsningen eller middagen.

Børn kan mærke, når de er noget, der bare skal overstås, og som vi egentlig ikke gider – også selvom vi har sukkerstemmen på og siger "skat".

Som forældre bliver mange af os nemt automatiserede i kontakten med vores børn. Det er som om, vi er der uden at være der helt. Som om programmet bare skal køres igennem for, at vi kan komme videre med … hvad?

Livet? Få tid til os selv? Arbejdet? Vasketøjet?

Når vi går sådan til vores børn, får vi ikke rigtig tjekket ind i relationen og der ender med at blive lidt tomt på begge sider af relationen.

Den ærlige kontakt, hvor børnene kan mærke kontakten til os, er livsvigtig for vores børn.

Det er nemlig den, de næres og vokser af. Hvis vi kun er halvt til stede, kaster vi et lavt næringsindhold af os.

Det gør vores børn sultne, og de vil forsøge at fremkalde os for at få en helhjertet kontakt.

Det gør de ved at blive klagende, klæbende, plagende og grædende – de kommer til at virke umættelige efter kontakt og opmærksomhed.

Men med god grund. For de får ikke det, de har brug for fra os.

Jo mindre vi generelt gider vores børn, jo mere opfører de sig som nogen, man ikke gider.

De samarbejder med det, vi sender ud og formes ganske enkelt af vores indstilling til dem.

Børn vil gerne gøre, som vi siger, men vores måde at tale til dem på og være sammen med dem på, kan gøre det svært for dem at give os det, vi gerne vil have, fordi de føler sig talt ned til eller overset.

Når vi skælder meget ud er konflikt- og frustrationsniveauet højt i familien. Afstanden mellem os bliver større, og det bliver sværere at nå hinanden. Med tiden begynder børnene at tale til os, som vi taler til dem, og vores tone afspejles også i børnenes indbyrdes konflikter.

Det er en ond cirkel, der slider på alle i familien – og som kan gøre det svært at mærke kærligheden til hinanden. Det gør os alle triste.

Skældud avler mere skældud.
Og det er kun os voksne, der kan bryde den cirkel.

Det kan synes indlysende, men det er det alligevel ikke for mange af os. For hvor tit siger vi ikke:

Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal skælde så meget ud.
Jeg er træt af, at jeg skal skælde ud hver dag.
Hvorfor skal det foregå på denne måde hver evig eneste morgen!

Som voksne har vi 100% ansvaret for relationens kvalitet, så når vi ender i magtkampe dagligt, skælder ud og stemningen i familien er dårlig, er det vores ansvar at ændre vores måde at tage lederskabet på.  

Selvregulering og farfundamentet

Selvregulering er en kraftfuld evne i alle relationer. I familien gør det os til en stærk tilknytningsfigur, fordi vi bliver forudsigelige og bedre kan bevare roen, når børnene har brug for at læne sig ind i os og genfinde trygheden og balancen.

I mit forløb for fædre - Farfundamentet, (<--- du finder information om forløbet, nederst i artiklen efter at du har klikket på linket her) sætter jeg også fokus på, hvordan du kan tage hånd om dig selv i kontakten til dit barn. Det er vigtigt, fordi det er kontakt til dig selv, der er afgørende for, hvilken kontakt du er i stand til at skabe med dit barn og uden kontakt, vil du ikke kunne guide eller gøre indtryk.
OBS holdopstart i KBH primo november 2022

Store følelser kan for børn opleves som tidevandsbølger. Skræmmende, uhåndterbare og alt opslugende. Børn har ikke de emotionelle ressourcer til at håndtere de store følelser og derfor ser vi også, at de reagerer stærkt. Deres adfærd spejler det indre kaos, der udspiller sig på deres inderside og uden vores hjælp, bliver de magtesløse og overladt til kræfter, der er større end dem selv. 

Du husker det måske selv fra din egen opvækst? At der ikke var nogen til at gribe dig, når følelserne rev tæppet væk under dig? 

Det er voldsomt og derfor bliver børn også prisgivet, fordi de ikke på egen hånd kan regulere sig selv og samtidig kan de ikke gå væk og få os på afstand, fordi de er så afhængige af os. Det er de situationer, der gentaget vil lære børn, at følelserne er farlig og derfor vil de også naturligt udvikle forsvarsstrategier, så de undgår at blive kapret, miste sig selv og stå alene. Det er der ingen, der kan holde til. 

For at lukke ned for følelserne vil børn ofte benytte sig af strategier som: 

Dagdrømmeri som en måde at finde et happy place 
De vil stivne, miste ord og kontakten til sig selv og omverdenen
De vil have svært ved at mærke følelser og empatien svækkes
De vil være uengageret og holde sig tilbage
De vil være glemsomme (ud over det normale)
De kan miste virkelighedsfornemmelse
Udvikle selvskadende adfærd

Det er aldrig noget børn gør for at være 'besværlige'  eller for at få 'opmærksomhed', som man op igennem tiden har haft for vane til at sige. Det er dog forståeligt, at det er blevet sagt, fordi det er så smertefuldt at se sine børn eller bare børn mistrives, men dette bliver den voksnes forsvarsstrategi, som igen placerer det voksne ansvar hos børnene.  

Sandheden er, at børns forsvarsstrategier er et udtryk for en manglende tillid til, at der er voksne at hente hjælp fra, fordi erfaringer fortæller dem, at det ikke nytter at række ud efter hjælp og derfor håndterer de sig selv så godt, som de nu kan. Det er både trist og godt at vide.

Godt, fordi visheden kalder på ansvar og handling og herfra bliver det muligt for os at tage ansvar for at forandre de familiemønstre, vi har været fanget ind i og som er destruktive for alle i familien.

Min grundholdning er, at der er gode grunde til, at vi gør, som vi gør. For det meste finder vi forklaringen i vores egen opvækst.

I mødet med vores forældre, har vi fået en model for, hvordan man er forældre og passer på børn og den programmering tager vi med os ind i vores eget forældreskab. Det er helt naturligt, sådan fungerer vi. Men vi kan opleve, at det vi har med os ikke helt slår til.  

Børn har brug for, at vi hjælper med at balancere det følelsesmæssige kaos, der opstår, når deres umodne nervesystemer bliver overvældet og utrygge. Det fjerner angsten og uroen.

De har brug for støtte og vores respons på deres følelser, anerkendelse og hjælp til at komme videre. Det gør dem på sigt i stand til at være i følelserne og udvikle sunde strategier.  

Farfundamentet - Et forløb for fædre

Hvis du vil vide mere om Farfundamentet, så klik på ovenstående link. Efter artiklen er der en beskrivelse over, hvad du får med i forløbet, og hvordan du tilmelder dig.