Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Log på

Log ind til din KLUB-MB konto

Brugernavn *
Kodeord *
Husk Mig
Du er her:min barsel»Søvn»Iltfattige barnevogne

Iltfattige barnevogne

Skrevet af 

Undgå myggenet på barnevognen når barnet skal sove. Mange bruger desuden også en stofble på kalechen for at skærme barnet. Det er dog ikke helt uproblematisk at pakke barnevognen ind på denne måde.

Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen advarer mod overforbrug af regnslag, myggenet og stofbleer, da brugen af disse i væsentlig grad forringer luftcirkulationen i barnevognen. Det bliver ofte både for varmt og for iltfattigt i vognen.

Forsøg har vist at selvom barnevognen bliver sat i skyggen ved 25 grader, når temperaturen i løbet af bare 15 minutter op på 33 grader, hvis åbningen er lukket til med en stofble.

Selv med brug af enten myggenet eller regnslag nåede temperaturen i barnevognen op på henholdsvis 32 og 34 grader. 

Barnet bliver dehydreret og ilten i vognen bliver ringere og ringere og i værste fald kan barnet dø af det. Det uhyggelige er, at forældrene ofte ikke aner uråd, før det er for sent, da de tror at barnet sover, siger Helen Lyng Hansen.

Derfor anbefales det, at disse ting kun bruges når det er nødvendigt og at man fjerner dem igen når det ikke er nødvendig længere.

Anvend efter behov

  • Hvis dit barn har brug for at være ekstra skærmet for at kunne overgive sig til søvnen, bør en stofble kun bruges kortvarigt indtil barnet sover. 
  • Inden du rent rutinemæssigt lægger myggenettet over vognen, bør du bemærke om brug af myggenet overhovedet er nødvendigt. Er der ikke specielt mange insekter, er det lagt bedre, at barnet sover uden.

Høj luftfugtighed giver anledning til svamp

Hvis dit barn sover i længere tid under et regnslag, så vil luftfugtigheden og varmen i vognen, - specielt her i sommermånederne, kunne blive meget høj.

Men den høje luftfugtighed giver også grobund for bakterier og svamp i vognen. Derfor anbefales det, at lade barnet sove i barnevognen under et halvtag eller anden form for læ, og helt undlade regnslaget. Er du nødsaget til at bruge et regnslag bør det tages af igen så snart regnen stopper.

Hold øje med temperaturen i barnevognen

I stedet for at pakke barnevognen ind i stofble og myggenet, kan du med fordel bruge en solafskærmning i form af en barnevognsparaply, eller anden solafskærmning som lader en masse luft komme ind til barnet, når det er varmt og solrigt. Brug desuden et termometer i barnevognen, eller en babyalarm med temperaturindikator for at holde øje med temperaturen.

Den anbefalede sovetemperatur ligger mellem 16-20 grader.

Se godkendte solskærme med UV filter, som f.eks. barnevognsparaplyer, skærme osv. hos NoTanShop (OBS ophørsudsalg - spar op til 70%  

Også stort udvalg i paraplyer mv. hos Smartsunwear.dk


Kilde: Søndagsavisen: Barnevogne er livsfarlige ovne

 

 

*  *  *

Husk, at når du har spørgsmål omkring din families sundhed kan du altid spørge en af vores 12 eksperter, hvor blandt andet vores sundhedsplejerske sidder klar til at hjælpe dig med sundhedsrelaterede spørgsmål i forhold til dig og din baby. Det kan f.eks. være spørgsmål omkring søvn og amning, baby og varme. 

Læs mere om Klub MB og om hvordan du tilmelder dig, og kan stille alle vores eksperter et ubegrænset antal spørgsmål. 

 

 

/** Pingdom **/