Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Guides»Privat Jordemoder»Privat Jordemoder Sjælland»Trine Juul - Din private jordemoder
 

Trine Juul - Din private jordemoder


Sydsjælland og øerne

Din private jordemoder - Trine Juul tilbyder konsultationer og fødselsforberedelse gennem graviditeten samt ammehjælp og barselsbesøg efter fødslen. Trine har sin jordemoderklinik i ”Videnhuset” i Vordingborg, men kører også rundt på hjemmebesøg på hele Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn. – Alt efter hvad, der passer dig.

Jeg brænder for at give dig den vejledning og hjælp, der skal til, så du føler dig tryg og rolig i din graviditet og barsel. Alt bliver tilrettelagt ud fra dine behov og ønsker. Der er mange følelser, bekymringer og tvivl på spil – helt naturligt, når vi taler om det at være gravid, føde og blive forældre. Det skal der værnes om, og det kræver ordentlig tid.

Min baggrund og mission – TID, NÆRVÆR og VEJLEDNING

Jeg fik min jordemoderautorisation i 2010. Jeg har siden arbejdet på nogle af de største føde- og barselsafdelinger i hovedstaden og på mindre fødesteder på Sydsjælland. Jeg har stor erfaring med både jordemoderkonsultationer, fødsler og tiden lige efter fødslen med et lille nyt familiemedlem.

Jeg har haft mange gode oplevelser som jordemoder i det offentlige. Men som privatpraktiserende jordemoder kan jeg for alvor gøre en forskel.

Som privat jordemoder arbejder jeg med høj jordemoderfaglig omsorg og behandling, og det under nogle meget mere optimale rammer end i det offentlige.

Mange gravide har f.eks. brug for flere konsultationer, end man får tilbudt i det offentlige. De har brug for konsultation og vejledning, der er mere specifikt rettet mod deres behov og som er tilgængeligt, når DE har brug for det.

Min drivkraft er at skabe forløb med langt mere nærvær og tryghed, hvor den enkeltes behov og ønsker er i centrum. Hos mig får du et forløb, der bliver skræddersyet præcis til dig, og det DU har brug for.

Du får ro, nærvær og tryghed, funderet i god og evidensbaseret jordemoderfaglig praksis. - Uanset om du bare har brug for en enkelt ekstra konsultation som supplement til dit offentlige tilbud, eller om vi skal følges ad gennem hele din graviditet og barselsperiode.

Den trygge fødsel - Fødselsforberedelse

En graviditet og fødsel er en rejse i ukendt land. Det er ikke muligt at planlægge og have kontrol med alt. – Heller ikke selve fødslen! Men man kan forberede sig så godt som muligt.

Endda så godt, at når fødslen går i gang finder du den nødvendige ro og tillid til din krop, så den kan arbejde optimalt med og derved giver dig og baby de bedste forudsætninger for en god fødsel. - Ligeledes hvis du har en tidligere fødselserfaring, god eller dårlig, skal der tages hånd om den, så den kan styrke dig mod din næste fødsel.

Du skal ikke igennem et smerteforløb, der bare skal overstås, men en styrket oplevelse, hvor du og din partner har lært at mestre veerne sammen.

I stedet for at spænde op og frygte sammentrækningerne, lærer I at arbejde med og understøtte den naturlige proces, der er i gang. Men det kræver, at I får viden om fødslen, at I kender og opnår tillid til den fødende krop både gennem teori og praktiske øvelser og teknikker.

Jeg er meget opmærksom på at inddrage din partner, da en graviditet, fødsel og det at få én lille ny i familien, er et fælles projekt af kærlighed og forpligtelser.

I forhold til selve fødslen er der både en mental og fysisk forberedelse. Disse to sider hænger selvfølgelig tæt sammen, og det fungerer bare bedst, hvis man som par går ”hånd i hånd” – hjælper og støtter hinanden gennem processen.

Giv dig selv den bedste start på fødslen. Med en grundig fødselsforberedelse hos mig får du og din partner nogle helt konkrete redskaber og hjælpemidler. Og en grundig viden om fødslen, der hjælper og styrker jer, både når det forløber planmæssigt, men som også kan bruges, hvis fødslen giver udfordringer. I kan med

andre ord trygt gå fødslen i møde. Jeg tilbyder både fødselsforberedelse på hold men også hjemme i jeres egen stue, hvis det passer jer bedst. Her vil det helt naturligt komme til at tage meget mere udgangspunkt i jer og jeres specifikke ønsker. 

Få mere information om Jordemoder Trine Juul's fødselsforberedelse

Mere tid - mere jordemoderomsorg

Du bestemmer selv, hvor mange konsultationer du ønsker hos mig. - Om du vælger at supplere med en eller flere jordemoderbesøg i forhold til det offentlige tilbud, eller om du ønsker et helt skræddersyet forløb hos mig.

Du får konsultationer af en hel times varighed. Jeg laver de kliniske undersøgelser, som jordemoderen i det offentlige også gør, men jeg taler også med dig om din graviditet, tanker, følelser, forandringer, gener eller komplikationer, amning eller hvad der nu ligger dig på sinde og er vigtigt.

Du har altid mulighed for at få stillet dine spørgsmål, og jeg vil give dig tydelige og brugbare svar, der fungerer for dig.

Ingen graviditet eller fødsel er ens. Jeg planlægger altid hver enkelt konsultation med udgangspunkt i dig og din graviditet. Desuden tilbyder jeg bl.a. rebozo og massage for at afhjælpe gener omkring bækkenet og ryg/lændeområdet. Alt dette kan både laves i min klinik eller hjemme hos dig – der hvor du har det bedst.

Jeg elsker mit arbejde, og min tilgang i mødet med et andet menneske er altid ydmygt, roligt og lyttende, da det handler om dig og jer.

Jeg brænder for at give den grundige og meningsfulde information og vejledning, så du som gravid føler dig hørt og kan træffe en beslutning på et velinformeret grundlag. Jeg har den tid, der skal til sammen dig.

Er der noget under et jordemoderbesøg, der kræver nærmere undersøgelse, taler vi om det og jeg tager samtidig kontakt til det relevante sygehus. Du er med andre ord hele tiden i trygge hænder.

Jeg tager meget gerne på barselsbesøg hjemme hos jer. Det kunne være for at tale fødslen igennem eller hjælpe amningen godt i gang. Alt sammen efter hvad du og din partner har behov for.

Hvis du har et graviditetsforløb hos mig, får du også åben telefonhotlinie og kan ringe eller skrive til mig 24/7. Jeg er også til rådighed for andre, der har et spørgsmål eller ønsker en second opinion.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Kærlig hilsen Jordemoder,

Trine Juul - Din private jordemoder

 

 

 

 

 

person         Jordemoder Trine Juul

adresse

       Videnshuset - Kirketorvet 16
                   4760 Vordingborg

tlf

       +45 605 605 28

mailtj@trinejuul.dk                         

hjemmeside      https://trinejuul.dk                            

facebook       Jordemoder Trine Juul                        

  

   



Det siger andre:

"Nærvær, høj faglighed, opmærksomhed og tid til dine behov er de nøgleord, der beskriver Trine. Hendes gode råd og vejledning er guld værd! 
Uanset om du er 1. eller 4. gangsfødende kan hun give dig råd og vejledning, både i løbet af din graviditet, op til fødslen og så tilbyder hun endda efterfødselssamtaler. 

Trine er nærværende, lyttende, opmærksom og forstår at sætte sig ind i din situation.
Er du det mindste i tvivl og har du behov for et supplement til det offentlige tilbud, er hun guld værd! Trine har mine varmeste anbefalinger."

Mie, Lundby


 

“Jeg har nu været igennem to graviditeter, hvor de begge har været ukomplicerede.
Dog måtte jeg første gang opgive min drøm om amning, fordi jeg ikke kunne finde den rette vejledning. Anden gang blev jeg vejledt af skønneste Trine, og nu har jeg fuldammet i 6 måneder. Jeg havde ikke klaret den uden hende. Hun taler til en i øjenhøjde, og man går derfra med ro i maven. Skal jeg nogensinde have barn nr. 3, så vil jeg have hende med hele vejen. En KÆMPE anbefaling herfra.”

Malene, Vordingborg



"Når man møder Trine, er der ingen tvivl om, at man er i trygge hænder.
Trine går meget professionelt til sine klienter, og hun sørger for, at man som klient er klar over hvad der foregår, samt er forberedt på behandlingerne.
Ved behov kan Trine altid kontaktes, hvor jeg altid har oplevet en kompetent rådgivning.
Det er tydeligt at Trine brænder for sit arbejde, og altid vægter klientens bedste, frem for hvad hun kan tjene penge på, hvilket er meget betryggende.
Alt i alt en meget positiv oplevelse at komme hos Trine, og helt klart noget jeg vil anbefale andre."

Gry, Haslev



   

trine juul din private jordemoder billede

(C) Min-Barsel.dk | Annoncør: We Digitize