Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Artikler»Pædagogik»Måltidet skal være en hyggelig stund - ellers bliver vi skuffede og sure
 
 

Måltidet skal være en hyggelig stund - ellers bliver vi skuffede og sure

Skrevet af 
Vi har ofte høje forventninger til stemningen ved måltiderne. Det er nemlig et af de få tidspunkter på dagen, hvor hele familien er samlet. Derfor vil vi også gerne hygge os sammen og mærke at alle i familien gør deres for at bidrage til den gode stemning, så det bliver en hyggelig stund.
 
Men det er høje forventninger, som hverken vi eller vores børn kan leve op til og derfor går det også tit galt. Forventningspresset skaber nemlig hurtigt en anspændt stemning, fordi det er svært at være positiv og glad, hvis vi i virkeligheden er udmattede, sure eller modløse. Når det forventes, at vi stiller op med en særlig glad udgave af os selv, der ikke vækker nogen resonans i vores indre, falder vi nemt ud af rollen. Og når børnene så taber masken sætter skuffelsen ind:
 
- ”Nu gider jeg ikke se flere sure miner. Nu har jeg brugt tid på at købe ind og lave mad. Det er meningen, at vi skal hygge os.”
 
Den hyggelige stemning er ikke noget, vi kan tvinge frem. Den kommer kun, når alle i familien kan få lov til at sidde omkring bordet som dem, de er: glade, sure, trætte. Det bliver automatisk rarere og hyggeligere, fordi vi ikke skal forstille os. På den måde bliver det lettere at være sammen, som dem vi er.
 

Ville du være gæst ved dit eget middagsbord?

Det er os voksne, der har ansvaret for stemningen i familien. Det kan være befriende at vide, fordi det giver os mulighed for at handle, hvis vi ikke er tilfredse. Så hvis tonen og humøret omkring måltidet ikke er, som vi kunne ønske, kan det være en god idé at reflektere over, hvad vi selv byder ind med og hvordan det påvirker stemningen.
 
Der er fx. tendens til, at vi får rettet lidt rigeligt på vores børn under måltidet. Det er måske det tidspunkt på dagen, hvor vi – set over tid – retter allermest på dem. I en grad, så de nærmest kan føle sig overvåget. Følgende er hørt i mange hjem:
 
"Sæt dig så op. Sid nu stille. Tag det nu roligt, du skal nok få. Hold så op med at skændes ved bordet. Lad være med at snak med mad i munden. Må vi andre også få lov at være her? Smag nu lige på det, før du siger, at du ikke kan lide det. Hvorfor kan du ikke sidde stille bare et øjeblik? Spis lige en kartoffel mere. Hvis du ikke spiser op, så får du ingen dessert. Det er da utroligt, at man ikke kan få lov at spise sin mad i ro. Hvor tror du, du skal hen? Du skal ingen steder, før du har spist op. Hvad hedder det, når man går fra bordet?"                                                         (Fie Hørby: Drop Opdragelsen) 

Vi ved fra os selv, hvor ubehageligt det kan være at blive rettet på. Det kan gøre os sure og vrede, fordi vi føler os forkerte og værdiløse. 

Omkring middagsbordet skaber det en dårlig stemning, vi mister appetitten og vil måske allerhelst glide ned af stole og forsvinde. Præcis som de fleste børn også gør. 

Når vi irettesætter så meget, at det bliver en del af den daglige rutine omkring måltidet, ender børnene med at lukke ned for hørelsen. De gør det for at beskytte sig selv mod vores kritik. Og derfor bliver det vigtigt at dosere vores irettesættelser, så børnene kan høre, hvad vi siger.

Det tager tid for børnene at lære alle de ting, der falder os så naturligt, og vi hjælper dem bedst i denne proces ved at skabe et ”læringsmiljø”, der anerkender, at det kan være svært at huske at gøre alle de ting, der set fra vores perspektiv er så vigtigt.
 
Så når du føler trang til at korrigerer dit barn og fx vil sige: ”Sid ordentligt på den stol”, så nøjes med at sige det hver 10. gang. Det gør noget for stemningen ved bordet og skaber et mindre kritisk læringsmiljø. 


Rammerne er med til at skabe stemningen 

Når vi tænker måltidet anderledes, kan det være med til at tilføre det noget nyt og stemningsfyldt.

Vi kan fx gøre noget særligt ud af borddækningen, vi kan skiftes til at finde på en leg, et særligt emne, der skal tales om. Bordet kan til en afveksling dækkes inde i stuen, middagen kan gøres til en invitation, så familiens medlemmer kan slutte sig til bordet, når de føler sig kaldet af den gode stemning. I kan skiftes til at planlægge og præsentere menuen for resten af familien, som en anden gourmetkok ville gøre det. Har du børn, der har svært ved at sidde stille, er det måske oplagt at indlægge en dans eller en løbetur rundt om bordet under maden. Det skal måske også være dage, hvor bordskikken skrottes. Det kan give forældrene en chance for at få en lille stund alene.

Mange forældre har svært ved at få deres børn til at fortælle om deres dag. Det skyldes ofte, at vi skyder på dem med spørgsmål og det, der skulle være en samtale, bliver pludseligt et interview. Det gider de ikke og derfor får de akut hukommelsestab. Fortæl i stedet om dig selv, om din dag. Børn er vildt interesseret i os og det kan inspirere dem til at fortælle om dem selv.
 
Mulighederne er mange og børn er særlig gode til at tænke ud af boksen og i alternativer, så inddrag dem og giv dem ansvar for at tænke måltidet anderledes.
 
En del af kunsten er at bryde de daglige rutiner, som har det med at gøre os lidt automatiserede i vores måde at være sammen på. Vi kommer let til at tage fællesskabet for givet og mister måske ligefrem blikket for hinanden. Når vi indimellem tænker i nye baner og overrasker familien med nye idéer og nye oplevelser, spirer livet. Vi føler os særlige og det bliver i vores hukommelse, fordi vi i det øjeblik følte os specielle og elsket.
 
Kunsten er at omsætte vores kærlighed til kærlige handlinger – også omkring måltidet.  

 

Mikkel Hørby

Cand. pæd. i pædagogisk psykologi & familieterapeut.

Mit speciale er familierelationer og i mit arbejde er jeg særligt optaget af, hvordan vi møder hinanden i familien, fordi det møde skaber forudsætningerne for, hvordan vi udvikler os, forstår os selv og ser verden.

I min rådgivning kan samtalerne fx handle om, hvordan familien forholder sig til et nyt familiemedlem, hvordan søskendekonflikter håndteres, hvorfor børnene ikke hører efter, hvordan vi kan sætte vores grænser uden at skælde ud og true, vredesudbrud, skilsmisser, sammenbragte familier, mistrivsel i institutionerne og ikke mindst om parforholdet.

I disse situationer kan vi som forældre hurtigt komme til at føle os magtesløse, fordi, det vi gør, ikke virker og vi ved ikke, hvordan vi så skal støtte og hjælpe vores børn. Det kan derfor være en god idé at få hjælp udefra til at se, hvad der mangler og blive klarere på, hvordan man kan støtte sit barn og familien endnu bedre.

Følg mig på instagramprofilen De Vise Børn, hvor jeg deler vise, charmerende og inspirerende udsagn fra børn om alt mellem himmel og jord.

Ingen er i så dyb kontakt med dem selv, som børn er. Derfor kaster de tit om sig med guldkorn. Det er bare at samle dem op.

Lyt med her: De Vise Børn

 

 

Hjemmeside: mikkelhoerby.dk/
 
 
 
(C) Min-Barsel.dk | Annoncør: We Digitize