Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Nyheder»Ny fødeklinik på Hvidovre Hospital
 
 
onsdag, 03 juli 2019

Ny fødeklinik på Hvidovre Hospital

Skrevet af 

Den nye fødeklinik på Hvidovre Hospital slog mandag dørene op for fødende, der ønsker at føde i mere hjemlige omgivelser. 

Den nye fødeklinik på Hvidovre Hospital har taget imod de første babyer i de to hjemligt indrettede fødestuer. Her er lagt vægt på, at fødeklinikkens fødestuer skal være alt andet end klinisk stemning med hvide vægge og lysstofrør i loftet. 

Den nyåbnede fødeklinik på Hvidovre Hospital emmer af hjemlig atmosfære. Her er lyskæder, led-sterinlys og store naturbilleder på væggene. En mere hjemlig stemning giver en følelse af tryghed og dermed mere ro for de fødende, hvilket er den sindstilstand man skal sigte efter for at få det bedste frem i den fødende. 

Chefjordemoder Dorte Dahl ser frem til at modtage nye samfundsborgere i de nye fødestuer. Her er rammerne for, at den gravide og sin partner/ledsager kan skabe deres egen fødsel i samarbejde med en jordemoder. Man kan under jordemoderkonsultationen få hjælp til at vurdere, om fødsel på Fødeklinikken er det rigtige. 

”Der er ikke noget vi hellere vil, end at skabe gode og trygge rammer for vores gravide og fødende. Rammer hvor fødselshormonet oxytocin får de bedste vilkår, og hvor den fødende og hendes partner kan få de bedste rammer til et af de mest fantastiske øjeblikke i deres liv”, sagde hun ved indvielsen af Fødeklinikken, som åbnede mandag den 1. juli 2019.

Læs også: Den glemte viden om fødsler


Hvem kan føde på fødeklinikken?

Fødeklinikken, kan med sine to fødestuer, benyttes af alle sunde og raske gravide, der har en ukompliceret graviditet og forventes at have en ukompliceret fødsel. Fødestuerne er indrettet med dobbeltbriks, badekar, spaområde og områder hvor der er mulighed for både bevægelse og hvile. Sidst på året åbner endnu en fødestue hvor der også vil være et fælles te-køkken.

Du kan føde på Fødeklinikken hvis:

  • din graviditet forløber uden komplikationer og du forventer en ukompliceret fødsel
  • du er sund og rask og har et BMI under 35
  • du venter ét barn i hovedstilling
  • du føder til termin, dvs. mellem 37+0 og 41+6
  • din fødsel går i gang af sig selv, uden medicin
  • du venter et rask barn med normal vægt.


Kontakt

Fødeklinikken
Afsnit 348
Hvidovre Hospital
Kettegård Allé 30
2650 Hvidovre

Åbningstider

Fødeklinikken har åbent døgnet rundt. Det er vigtigt, at du ringer, inden du kommer.

Telefon  ​

Jordemoder (døgnet rundt): 38 62 28 33
Akutte henvendelser og fødsel

​Jordemodercentret: 38 62 11 69
Generelle spørgsmål til jordemoder
Telefontid: 09.30-12.00 tirsdag til fredag​

Drømmer du om at få din egen private jordemoder



 
 
 
(C) Min-Barsel.dk | Annoncør: We Digitize