Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Nyheder»Minimumsnormeringer til landets vuggestuer og børnehaver
onsdag, 26 juni 2019

Minimumsnormeringer til landets vuggestuer og børnehaver

Skrevet af 

Tirsdag aften blev de fire partier i rød blok enige om, at der skal være minimumsnormeringer i de danske vuggestuer og børnehaver. Nu skal de have sat antal på, og det kommer til at ske i de kommende forhandlinger med kommunerne om næste års økonomi.

Mange småbørnfamilier og pædagoger jubler i dag ved kendsgerningen om, at S-regeringen har lyttet til dem, ved at der tirsdag aften er blevet vedtaget minimumsnormeringer i Danmark.

Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten har med andre ord erkendt at der er brug for minimumsnormeringer. Det næste skridt er nu at forhandle den konkrete model for minimumsnormeringer på plads sammen med landets kommuner, og her nå til enighed om antallet af pædagoger holdt op imod antallet af børn. 

Minimumsnormering har været en mærkesag for SF, som kræver, at der skal være én pædagog for hver tre børn i vuggestuerne og én pædagog per seks børn i børnehaverne. 

Hos Bupl er de lettede og glade over den nye beslutning og roser politikerne for endelig at have lyttet til pædagogerne under valgkampen:

"Jeg er rigtig glad. Vi har i årevis kæmpet for lovbundne minimumsnormeringer, der kan stoppe besparelserne. Så det er en vigtig milepæl for vores faglige arbejde og for pædagogernes mulighed for at skabe et godt børneliv. ... "Det her er muligheden for en ny start for børneområdet. En start, hvor børnenes statsminister lægger en ny linje for, at vi som samfund tager børns rettigheder og levede liv dybt alvorligt. Ikke kun fordi det kan betale sig på sigt, men fordi det er grundlæggende rigtigt", siger formanden for Bupl, Elisa Rimpler om aftalen. 

Kilde: Politiken: Formand jubler over ny aftale om minimumsnormeringer

 

(C) Min-Barsel.dk | Annoncør: We Digitize