Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Log på

Log ind til din KLUB-MB konto

Brugernavn *
Kodeord *
Husk Mig
Du er her:min barsel»Nyheder»Forsker: I uge 34 sker noget særligt
mandag, 12 november 2018

Forsker: I uge 34 sker noget særligt

Skrevet af 

Et hold forskere fra Statens Serum Institut, med professor Mads Melbye i spidsen, har fundet opsigtsvækkende nyt omkring den beskyttende faktor, som børn giver deres mødre, når der er tale om mødrenes risiko for senere i livet at udvikle brystkræft.

En mors risiko for at få brystkræft er beskyttet af de børn hun får. En undersøgelse, som har inkluderet 2,3 millioner danske kvinder, viser, at for hvert barn en kvinde får inden hun er fyldt 28, falder hendes risiko for brystkræft med 8%.

Forskningen viser ydermere, at den forebyggende effekt bliver grundlagt i uge 34. Denne viden gør at forskerne præcist ved, hvor de skal kigge efter forklaringen på, hvordan det kan være, at graviditet beskytter mod brystkræft. Forskerne skal nu igang med omfattende undersøgelser, hvor der skal måles titusindvis af signalstoffer i gravide kvinders blod i ugerne før og efter 34. graviditetsuge.

Forskernes håb er nu, at de kan komme til at få en større viden om hvad der giver den beskyttende effekt, så vi i fremtiden kan sikre os, at kvinders risiko for at få brystkræft reduceres markant.

Yngre kvinder kan med den viden vi har idag selv reducere risikoen for at få brystkræft ved at få mange børn i en relativ tidlig alder, det vil sige inden de er fyldt det 28. år. Den gennemsnitlige fødealder for førstegangsfødende i Danmark er ifølge Danmarks Statestik p.t. 29,2 år. 

Undersøgelsen er publiceret i Nature Communications.

Kilde: Dr.dk: Magisk uge i graviditeten sænker markant risikoen for brystkræft

(C) Min-Barsel.dk | Annoncør: We Digitize
facebook pixel