Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Nyheder»Ekstrem lav fertilitet kalder på handling
 
tirsdag, 10 september 2019

Ekstrem lav fertilitet kalder på handling

Skrevet af 

Meget lav fertilitet kan blive en eksistentiel trussel verden over. Undersøgelser viser, at over halvdelen af klodens befolkning bor i lavfertilitetslande og mere end hver femte mand i Danmark får ingen børn. 

 

Fertilitetsraten i Danmark har gennem de seneste 40 år ligget på ca. 1,6-1,7. Omkring 10 procent af alle danske børn kommer til verden ved hjælp af kunstig befrugtning. Det kan fx. være IVF, ICSI og insemination med donor eller partner.

Kigger vi på hyppigheden af kræft i testiklerne, er denne kræftform også stigende, særligt i Skandinavien. Kræftformen kobles sammen med dårlig sædkvalitet og ufrugtbarhed.


"Hvis vi ikke reagerer, vil den ultralave fertilitet udvikle sig til en eksistentiel trussel", skriver professorerne Niels E. Skakkebæk og Ayo Wahlberg i et debatindlæg i Politiken i går. 

Niels E. Skakkebæk er professor ved Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet og Københavns Universitet. Ayo Wahlberg er professor ved Institut for Antropologi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

De to professorer opfordrer til at der etableres en tværfaglig forskningsindsats, med henblik på at samle nogle af verdens førende forskere på danske universiteter. De mener, at der er brug for en platform med et stærkt internationalt netværk, der kan styrke forskningen og udvikle nye metoder til udredning af alle aspekter af ultralav fertilitet. 

De to professorer skriver desuden, at der er behov for mange forskellige forskningsekspertiser, herunder forskere med biologisk, medicinsk, genetisk og samfundsvidenskabelig baggrund.

Dette skyldes, at der kan peges på flere faktorer, som er skyld i den faldende fertilitet. Blandt andet levevis, herunder stress, rygning, unges fravalg af børn, kvindens gennemsnitlige alder ved første fødsel. Men også, og måske især, vores enorme eksponering for kemi. 

Vi er i dag omgivet af enorm eksponering af dagligdags kemi i form af moderne produkter og fra den føde vi indtager. Det kan være kemiske stoffer som ftalater, bisfenoler, dioxiner, pcb men også pesticider fra især sprøjtemidler som bruges privat men også i landbruget. 

Du kan lige nu støtte borgerforslaget om  Øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer

Pt. har forslaget henved 30.000 stemmer og udløber dec. 2019. Du skal bruge nem-id for at gøre din stemme gældende og bekræfte modtagelse af mail. 


Herudover er der kemiske stoffer i kosmetik, legetøj, møbler, maling og byggematerialer i huse og transportmidler. Også affaldsstoffer spiller en rolle. Det er affaldsstoffer fra forbrænding af kul, benzin, olie og forbrugsprodukter havner i luften, som vi så indånder. 

De seneste års studier viser entydigt, at vi alle har kemiske stoffer i kroppen. Det kan påvises i prøver fra blod, urin, sæd, fostervæske og modermælk.

Læs også: Giftstoffer i danske børns urin

Alle studier tyder på, at der er en sammenhæng mellem kemiske eksponeringer og dårlig sædkvalitet og kræft. Fostre er særligt påvirkelige, og fostereksponering kan have langtrækkende følger i form af ufrugtbarhed og kræft.



Kilde: Politiken: Hvis vi ikke reagerer vil den ultralave fertilitet udvikle sig til en eksitensiel trussel  

 

 
(C) Min-Barsel.dk | Annoncør: We Digitize