Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

I mit arbejde som doula er ca. halvdelen af fødslerne hjemmefødsler. På mine fødselsforberedelseshold er det ca. en tredjedel af alle de gravide, der ønsker en hjemmefødsel. Det er ofte den gravide kvinde, der får lyst til at føde hjemme og hendes partner, der holder lidt igen.

Denne artikel taler til partneren som er en mand, da jeg ikke ser samme forbehold, når partneren er en kvinde. Rigtigt mange mænd reagerer nemlig på kvindens ønske om en hjemmefødsel med tanken om ”hvad nu hvis noget går galt?”

Manden er traditionelt set ”familiens beskytter”, og han kan føle, at han ikke kan beskytte sin familie ordentligt, når han bevæger sig ud på ukendt land, hvilket en hjemmefødsel i høj grad må siges at være for nogle.

Dernæst er tanken måske; ”jamen huset kommer jo til at ligne en slagterhal, og det lyder virkelig besværligt med et fødekar.”
 

Hvorfor er det rart at være hjemme, når jeres barn skal bringes til verden?

Det er der rigtigt mange gode grunde til, og noget af det, flere mænd fremhæver efterfølgende, er, hvor dejligt det er at være værten. At være i eget hjem, hvor man kan sætte sig i favoritstolen, hvor man kan åbne køleskabet og finde den mad, man godt kan lide, hvis man er sulten, hvor man kan byde jordemoderen på kaffe, og hvor man føler sig hjemme og bedst tilpas.

I hjemmet kan det være lettere at skabe den hulestemning, der skal til i en fødsel for at hormonerne kan arbejde bedst muligt. Og samtidig kan det faktisk også være lettere at være den store beskytter, der passer på sin fødende urkvinde. På den måde er det både mor og far, der vokser markant af fødselsoplevelsen, hvilket begge tage med sig videre i parforholdet og forældreskabet.

 

Hvad nu hvis noget går galt?

De scenarier, mænd frygter ved en hjemmefødsel, kan de ikke rigtigt sætte ord på, for de ved faktisk ikke præcist, hvad der kan gå galt. Man har hørt, at kvinder kan forbløde, og at babyer kan have svært ved at trække vejret, efter de er blevet født. Men hvad er risikoen for, at det sker? Og hvad gør man så?

Du kan være stensikker på, at jeres jordemoder ved og ser en masse ting i fødslen, som hverken din kvinde eller du som far opdager. En jordemoder er UDDANNET til at varetage fødslen, og hun vil ved den mindste mistanke om noget, der kan udvikle sig til at blive kritisk, anbefale jer at blive overflyttet til sygehuset. Hun tager ingen chancer, og bl.a. derfor er der så god statistik, når det kommer til hjemmefødsler. Så mit bedste råd i forhold til, om noget kan gå galt er: læn jer trygt op ad jeres jordemoder. Hun har styr på det!

I hjemmet kan der ikke rigtigt foretages indgreb i fødslen. Og husk, at ethvert indgreb medfører risiko for flere indgreb. Derfor kan en sygehusfødsel og en hjemmefødsel aldrig sammenlignes. Det, der måske gik galt på sygehuset, ville sandsynligvis ikke kunne opstå derhjemme, fordi det forudgående indgreb ikke ville være foretaget. Et dårligt barn eller en mor, der bløder for meget sker meget sjældent ved hjemmefødsler, netop fordi jordmoderen har reageret på nogle tidlige tegn og foretaget en overflytning.

Skal man overflyttes til sygehuset i løbet af fødslen, foregår det som regel fuldstændig udramatisk. Det er ikke nødvendigvis rart for en fødende kvinde at blive flyttet midt i en fødsel, men i følge Hjemmefødselsordning Sjællands statistik kan 90 % af de overflyttede køre i egen bil. Det vil sige, at en ambulance ikke er nødvendig. Deres statistik siger endvidere, at kvinder, der planlægger at føde hjemme oplever færre indgreb og komplikationer samt at de har en lettere ammeopstart.

Der er således virkelig mange gode grunde til at planlægge at føde hjemme, såfremt alt taler for det. Føles det ikke rart, når fødslen først er i gang, kan man jo altid vælge at tage til sygehuset. Det er ikke sådan, at bordet fanger, bare fordi man først tænkte hjemmefødsel.
 

Kommer mit hus til at ligne en slagtehal?

Nej, det gør det ikke. Det er ikke normalt, at der står blod op ad væggene, når kvinder føder. Heller ikke på sygehuset. Man kan afdække en madras/sofa med malerplastik og lagen over, og jordemoderen har engangsunderlag med.

Mange hjemmefødende kvinder ønsker at føde i fødekar, hvori det meste blod, fostervand og andre kropsvæsker som regel ender. Det er dog ikke et krav, at man har et fødekar!

 

Fødekar:

Hvis I ønsker at benytte et fødekar, kan I fx leje et formstøbt kar hos Foreningen Forældre & Fødsel (fogf.dk).

I kan også leje oppustelige kar af forskellige andre udlejere (der findes en gruppe til det formål på Facebook), eller I kan selv købe et oppusteligt fødekar. Det fylder ikke mere end en dobbelt luftmadras, når det er pakket sammen.

Der medfølger en luftpumpe til det oppustelige kar, og med den tager det ca. 10 min at fylde karret helt med luft. Der medfølger desuden en vandpumpe, som man tømmer karret med. Man har en slange, man kobler til en vandhane, og den fylder karret med omkring 400 liter vand. Til fødekaret kan man købe en liner, som er et stykke plastik, man lægger i karret, og når fødslen er overstået, smides den ud, efter karret er tømt. Det kan ikke være lettere.

 

Hvad skal jeg sørge for inden fødslen?

Din kvinde har sandsynligvis bygget rede længe før, du har indstillet dig på den nært forestående fødsel. Men der er nogle ting, som du kan forberede inden fødslen for at tage endnu mere del i det hele:

  • Læg en god champagne på køl (måske er det bare dig, der drikker den – men skål og fejr jeres fødsel i det, I kan lide.)
  • Sørg for at teste vandslangekoblinger osv. til evt. fødekar.
  • Gør gerne babyautostolen klar (det er rart, hvis en overflytning bliver nødvendig).
  • Hvis der skal tages billeder/film, så gør udstyret klar.
  • Lav en liste med ting, du skal pakke, hvis I skal overflyttes til hospitalet (i samarbejde med din kvinde).
  • Aftal med din kvinde, hvilke drikkevarer og madvarer, hun gerne vil tilbydes under fødslen.
  • Gå til fødselsforberedelse med din kvinde, så du lærer, hvordan du bedst muligt understøtter hendes gode ve-arbejde.
  • Lær at give din kvinde rebozo, så I har et værktøj, der kan bruges til de fleste scenarier under fødslen.

Hvis du som mand har lyst til at læse mere om hjemmefødsel, kan jeg varmt anbefale Bogen om hjemmefødsel skrevet af Kim Andrea Brofeldt m.fl. Heri er der et afsnit til partneren. Desuden kan jeg anbefale dig at kigge rundt på Hjemmefødselsordning Sjællands hjemmeside: www.hjemmefoedsler.dk

Rigtig god fornøjelse!

 

 

søndag, 11 februar 2018 09:04

Danbaby 15% rabat i webshop

Skrevet af

Logo Danbaby

Danbaby er en dansk hjemmeside med salg af babyudstyr, møbler og Interiør til børneværelset, samt legetøj til mindre børn.

Danbaby har et meget stort udvalg af babyudstyr, lejetøj, møbler til baby og børneværelset, babytøj og meget mere.

Hos Danbaby får du 15% i rabat på alle varer undtagen på i forvejen nedsatte varer, når du bruger flg. kode:

Rabatkode:  minbarsel2019

 

TILBAGE TIL MEDLEMSFORDELE


Til dig, der er mor - eller gerne vil være det. 

Jeg gentager succesen og glæder mig over igen at kunne invitere dig med på denne helt unikke workshop, hvor du vil lære om DET INTUITIVE MODERSKAB og om at ”se dit barn med hjertet”.

Kom med og lær om den nye, feminine tids måde at være mor på. Og lad dig omslutte af et rum fyldt med opløftende energi og kærlighed, spiritualitet og reflektering, kvindecirkel-øvelser, kundalini-yoga, mantra-meditationer og skøn musik. 

Du vil:

• Bytte stress og bekymringer ud med tillid, ro og blid selvomsorg
• Lære at heale dit eget ”indre barn” 
• Få indsigt i livets spirituelle sammenhæng
• Forstå sjæleforbindelsen mellem dig og dit barn/børn
• Lære at forstå og rumme dit barn/børn på en helt ny og meningsfyldt måde
• Få åbnet op for din intuiition og dit instinkt
• Lære at samarbejde og møde dit barn/børn med hjertet 
• Få værdifulde redskaber med hjem - også til de mere krævende situationer
• Lære at skabe en hverdag med nærvær, kærlighed og fred
• Forstå, hvordan du kan hjælpe dit barn/børn med at forblive hel, mærke sit værd og leve fra hjertet
• Føle dig ”empowered” og gå hjem med følelsen af, at du hviler i dig selv som mor
• Blive initieret i den nye tids ”Mothering Circle”


Kommer du til at skælde ud og irettesætte for at få dit barn/børn til at ”makke ret”? Går dine egne frustrationer og ”skygger” sommetider ud over dit barn/børn? Nager skyldsfølelsen dig? Kommer du i tvivl om, hvorvidt du gør det rigtige? Føler du dig ikke altid god nok som mor?

Længes du efter at møde dit barn/børn på en mere blid, intuitiv og feminin måde, som udspringer fra din egen indre visdom? Søger du efter en dybere forståelse for livets spirituelle dimension og for relationen til både dig selv og dit barn/dine børn? 

Så er denne workshop for dig!

KUN 9 PLADSER! 


Sted: Hos Doula & Ammespecialist Annemaia - Ballingvej 41C, Hem, 7800 Skive

EARLY BIRD PRIS: 650 kr (udløber d. 15. marts 2018 kl. 00:00)
Herefter normal pris: 750 kr


Tilmelding:

Send en mail til: vibekeamdisen@yahoo.com (Vigtigt!)

Betaling overføres til Carvalho Holding ApS: 
Reg. 9385 Kontonr: 4587225587 
Skriv "WK3” på overførslen.

(Bemærk: din tilmelding gælder først, når jeg har modtaget din betaling.)


NB! Du kan købe min BOG “JORDENS KVINDER” (værdi 248 kr) til KUN 175 kr på workshoppen. 

-----------------------------------------
* Medbring: pen, notesbog, vandflaske samt et billede af dit barn/dine børn.

* Der er yogaudstyr i studiet.

* Der vil være øko te, vand og lidt snacks på workshoppen. (Husk at spise morgenmad inden ankomst.)

* Det er ingen forudsætning, at du har lavet yoga før.
-----------------------------------------

Jeg glæder mig meget til at se dig - VELKOMMEN!


 

Danske kvinder har fået mere lyst til at føde hjemme. Antallet af hjemmefødsler er nemlig mere end fordoblet de sidste tre år, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsens fødselsregister. Det sker samtidig med at antallet af fødsler generelt er steget. 

I Danmark er der der godt 60.000 fødsler om året. Heraf vælger 3,1 procent af de fødende kvinder at føde hjemme.

I årene fra 1997 til 2011 har antallet af hjemmefødsler i Danmark ligget fast på ca. 1 procent. I år 2012 udgjorde hjemmefødsler 1,3 procent af alle fødsler i Danmark, hvor det tal i 2016 var steget til hele 3,1 procent.

Der er således sket mere end en fordobling i antallet af hjemmefødsler fra 771 hjemmefødsler i 2012 til 1.925 hjemmefødsler i 2016.

En kvinde der vælger at føde hjemme har ofte taget en beslutning om at tage ejerskab for sit barns fødsel, og vil gerne sætte sin egen dagsorden udfra de givne hjemlige rammer. Hun anser ikke fødslen som et hospitals anliggende men foretrækker trygheden og roen i egne planlagte rammer. En anden fordel ved en hjemmefødsel kan være, at manden får en mere central rolle i fødselsforløbet end han måske ville gøre på et hospital og eventuelle søskendebørn kan være omkring fødslen.

Tryghed og ro øger udskillelsen af fødehormoner som f.eks. endofiner og oxytocin, og disse er smertelindrende og nødvendige for det naturlige fødselsforløb.

Ifølge chefjordemoder Ann Fogsgaard er det vigtigste, at familien føder der, hvor de er mest trygge. "For nogen er det i egne rammer derhjemme og andre synes, at tryghed er på et sygehus, hvor der er et større setup. Det er rigtig vigtigt, at vi understøtter parret i dét, der er tryghed for dem", siger hun.

Såfremt kvinden har haft et normalt og sundt fødselsforløb viser undersøgelser, at en hjemmefødsel er mindst lige så sikker som en fødsel på et hospital.  

Kilde: TVMidtvest.dk: Hjemmefødsler hitter: Det handler om tryghed


fredag, 26 januar 2018 14:11

FRTLbyAndersen 25% rabat i webshop

Skrevet af

LOGO FRTL

FRTLbyAndersen - Dansk tøj design til store og til små

FRTLbyAndersen tager udgangspunkt i H.C.Andersens eventyr

Hos FRTLbyAndersen får du 25% i rabat på alle varer der ikke i forvejen er på, tilbud når du bruger flg. kode:

Rabatkode:  klubmb

 

TILBAGE TIL MEDLEMSFORDELE

fredag, 26 januar 2018 13:44

Baby2Care 10% rabat i webshop

Skrevet af

baby2care

Baby2Care - Alt til barnedåben eller babyshowerfesten

Sammensæt din helt egen og unikke barnedåbspakke i enten bronze, sølv eller guldpakken.

Hos Baby2Care får du 10% i rabat på alle varer der ikke i forvejen er på tilbud når du bruger flg. kode:

Rabatkode:  10%rabat

 

TILBAGE TIL MEDLEMSFORDELE

Når du er gravid, øges risikoen for svampeinfektioner betydeligt - især svamp i skeden. Det skyldes, at kroppen under graviditet dels er lidt presset på immunforsvaret, dels gennemgår hormonelle forandringer som kan skabe en ubalance i skedens miljø og dermed give skedesvamp.

Skedesvamp skyldes oftest en infektion med gærsvampen Candida Albicans. Gærsvampen lever helt naturligt på vores slimhilder, blandt andet i skeden, men når vækstbetingelserne for svampen øges, f.eks. ved hormonelle forandringer, for højt sukkerindtag, svækket immunforsvar, penicillinbehandling eller anden medicinsk behandling, kan svampen altså give anledning til infektion.

Det er faktisk sådan, at 3 ud af 4 kvinder oplever underlivssvamp eller skedesvamp mindst en gang i livet. Det er en af de mest almindeligt forekommende svampeinfektioner overhovedet. Så skulle du have taget dig en surfertur på sofaen med computeren foran dig på virtuel jagt efter tips og tricks til at slippe af med rødmen, kløe, svie og udflåd, så skal du slet ikke være pinligt berørt. Det er en tilstand, der hører med til at have et underliv. Det er irriterende, det lyder ikke så lækkert, og det kan være tabubelagt, men det er altså fuldstændig normalt.

Er skedesvamp en kønssygdom?

Skedesvamp er heldigvis nem at blive kvit. Det er også en helt ufarlig infektion, og derfor er svaret på spørgsmålet et klart nej. Skedesvamp er ikke en kønssygdom. Det smitter kun fra kvinde til mand, og det skal derfor altid behandles, men det er ikke en kønssygdom.

Det er bare ikke så rart at lide af, for det kan være ret smertefuldt og meget irriterende at klø, svie og have udflåd forneden. Læs videre om symptomer og behandling af svamp i skeden eller underlivet. Få også et fantastisk tip til en nem måde at slippe helt af med kløe og svie i underlivet på en helt naturlig måde.
Hvad er symptomerne på skedesvamp? Hvis du synes, at du kan genkende et eller flere af disse symptomer, så er der en chance for, at du har en svampeinfektion. Rolig, det kan nemt behandles – men lad os nu lige følges ad gennem denne liste:

  • Rødmen omkring vaginalåbning eller skamlæber
  • Kløe
  • Tykt, hvidligt udflåd, som dog ikke er ildelugtende
  • Smerter ved samleje
  • Svie ved vandladning


Har du et eller flere af disse symptomer? Så er det måske skedesvamp. En nem måde at slippe af med symptomerne kløen og svien på er at bruge Australian Bodycare Tea Tree Femigel på de ydre kønsdele. Det er en skånsom gel med aktivt Aloe Vera olie, som fjerner kløe, tørhed, irritation og uønsket lugt fra intimområdet. I en 4 ugers klinisk tekst af produktet svarer 100% af testkvinderne, at gelen fjerner kløe, mens
 

  • 94 % siger, at tørhed og irritation fjernes
  • 88 % siger, at uønsket lugt fjernes.


Femigel kan bruges ubegrænset og kan også anvendes som glidecreme. Du kan selvfølgelig også prøve et af de gængse naturråd og placere et fed hvidløg, bananskræl eller yogurt i problemområdet, men vi vil kraftigt anbefale dig at bruge Femigel, som er ligeså naturligt.

Hvad er skedesvamp?

8 ud af 10 af alle tilfælde af skedesvamp skyldes noget så charmerende som en gærsvamp. Candida Albicans hedder din nye roommate, der på frækkeste vis har overtaget bakteriefloraen forneden. Alle kvinder har gærsvampe i underlivet, men af forskellige årsager kan det til tider ske, at miljøet i skeden forandres, så gærsvampene får eminente levevilkår og tiltager i omfang.

Årsagerne hertil kan være: 

  • Du er gravid, og derfor er din hormonelle balance anderledes.
  • Du er i behandling med medicin som fx kortison eller penicillin.
  • Dine trusser og/eller bukser er stramme og holder på fugt.
  • Du går altid med indlæg eller bind/tamponer, så miljøet i skeden altid er indelukket.
  • Samleje, eventuelt med skiftende partnere, fordi sæd er basisk og kan lave rod i pH-balancen i skeden.
  • Sukkersyge.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg har skedesvamp?

Kan du genkende symptomerne på skedesvamp? Så skal du gå til lægen. Regn ikke med, at det går over af sig selv, men søg hjælp. Lægen kan lave en gynækologisk og smertefri undersøgelse, som vil føre til en afklaring af, hvorvidt det er skedesvamp eller ej. Hvis ikke skedesvamp behandles under graviditeten, vil dette medføre en høj risiko for, at barnet smittes med svamp ved fødslen. Midler til behandling mod skedesvamp fås i håndkøb og giver hurtig lindring.

Du kan med ro i sindet benytte Australian Tea Tree Oil Femigel på de ydre kønsdele til at lindre kløe og svien samt irritation og tørhed i underlivet. Det er en sikker og naturlig måde at give dig et langt bedre velvære.

 

Jeg er bare så træt, sagde hun og dumpede ned i stolen på mit kontor. Jeg er træt som et ondt år. Jeg er træt når jeg går i seng, og jeg er træt når jeg vågner. Ind i mellem tuder jeg af træthed, og jeg kan simpelthen ikke se en vej ud, sagde hun.

Hvordan går det med dit badekar? spurgte jeg.

Hun kiggede på mig som om jeg var faldet ned fra månen.

Mit badekar?

Ja dit badekar. Prøv at lukke dine øjne, og fornem, at du sidder i det badekar, der er dit liv. Det der omslutter dig. Det der er dit. De andres badekar står rundt omkring dit. Der er et til hvert af dine børn. Din mand. Dine veninder. Dine kollegaer. Alle sammen har hvert deres. Prøv at mærke hvordan der er i dit?
Er det fyldt med vand i den temperatur du bedst kan li? Står der fine stearinlys på kanten? Har du en god bog med? Og måske noget dejligt at drikke? Er gulvarmen tændt? Og er håndklæderne bløde og tykke? Er der god musik i baggrunden der gør dig glad og afslappet?

Eller er det mere noget med, at lysstofrøret i loftet blinker? Og at karret næsten er tomt og det vand der ligger i bunden er både koldt og klamt? Er håndklæderne forvaskede og stive, og en eller anden har bestemt at musikken i baggrunden er en alt for høj udgave af Frost? Er kaffen på kanten af karret blevet kold for længe siden, og bogen der ligger ved siden af handler kun om hvordan du kan blive en bedre mor?

For hvis det er sådan, så vil jeg gerne gætte på noget, sagde jeg.

Jeg vil gerne gætte på, at dit barns badekar er fyldt godt op. Med vinterstøvler, og ordentlige sengetider. Jeg forestiller mig, at dit barn bliver mødt med anerkendelse og trøst og kærlige ord. Jeg tror du går op i at servere mad for dit barn som er sundt, og mad som barnet kan li’. Du køber gaver til barnet. Du læser bøger om hvordan du kan støtte det bedst. Du sætter dig ind i hvad der er godt for dit barn og hvad der ikke er. Du sørger for at dit barn leger med andre børn. Hygger sig. Føler sig godt tilpas i sit badekar. Alt det øser du hver dag fra dit badekar og over i dit barns.

Jeg tror faktisk du er dobbelt danmarksmester i at øse. Jeg tror faktisk, at hver gang der er så meget som en dråbe vand i bunden af dit badekar, så øser du. Og det er selvfølgelig, som udgangspunkt, godt at du øser i dit barns badekar. Det er klart. Det er din opgave. Heldigvis.

Men du skal øse fra et fyldt badekar. Jo mere fyldt dit badekar er, jo dejligere det skvulper, jo mere har du at øse af, jo lettere er det at få fyldt karret op til kanten igen, og lade det skvulpe over. Og øse i mængder du altid har drømt om.

Jamen, sagde hun, hvordan skal jeg få tid til det??

Du skal prioritere det. Du skal øse lidt mindre i dit barns (og alle de andres).
Du skal spise en vitaminpille selv, samtidig med at du giver en til dit barn.
Du skal købe den kjole til dig selv i butikken i stedet for at lade den hænge og ende i børneafdelingen.
Du skal (bare en gang i mellem) lave noget mad som du synes er lækkert.
Du skal sige nej jeg vil ikke lege lige nu.
Du skal tage en lur FØR du støvsuger.
Du skal stå fast på dit ret til også at være et menneske med behov.

Og så skal du klappe dig selv på skulderen, for du gør det faktisk pisse godt ❤

Sæt dit badekar øverst på din todo-liste. Jo mere fyldt dit kar er, jo mere energi vil du have.

For den fornemmeste opgave du har, det er at sørge for dit eget badekar. Først.




Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring, råd og vejledning af Rikke omkring dine udfordringer?

Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål

 

Side 1 ud af 72