Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Doula»Doula København»Din Egen Doula
 

Din Egen Doula

 


Venter I barn og ønsker I jer en tryg fødsel? En doula kan være en støtte i jeres ønske om en god oplevelse. Tina er med hele vejen igennem jeres graviditet og fødsel - med et særligt fokus på jeres individuelle behov som forældre.

 

En doula for begge forældre:

En fødsel er noget helt unikt, derfor skal oplevelsen også være det. Det er vigtigt at det bliver en god fælles oplevelse, og derfor har Tina fokus på, at den kommende far også er en del af graviditeten og fødslen, og føler ansvar som fødselshjælper gennem hele forløæbet.
Før fødslen:Igennem samtaler med de kommende forældre finder Doula Tina Nagel ud af, hvad de har brug for, hvad de måske er bange for og finder nogle mestringsstrategier ud fra det. Det er vigtigt med en god forberedelse, det giver ro og tryghed. Tina gennemgår fordele og ulemper ved smertelindring, og forbereder opgaver til den kommende far, til hjælp når fødslen starter.

 

Selve Fødslen:

Doula er på tilkaldevagt 24 timer i døgnet fra 14 dage før termin til 14 dage efter termin, og er der til barnet er født, støtter den kommenm far i at støtte den kommende mor. Det er rart med et velkendt ansigt under fødslen, der har erfaringen og kan hjælpe gennem alt det ukendte der er ved en fødsel, og som bevarer overblikket, når der sker ting man ikke har prøvet før. En doula kan vejlede i fødestillinger og de mulige former for smertelindring, og være med til at omformulere de medicinske procedurer, personalet taler om, til et sprog der er forståeligt for de kommende forældre.

 

Efter fødslen:

En doula hjælper til med at huske detaljer fra selve fødslen, og kan derfor gennemgå fødslen fra start til slut sammen med forældrene- Det er rigtig godt at få bearbejdet den store oplevelse, at få oplevelsen "på plads" og forebygge eventuelle negative fødselsreaktioner.


Hvad doulaen IKKE gør:

Doulaen blander sig IKKE i jordmoderens arbejde, tager ikke faglige beslutninger eller undersøger den fødende. Men en doula kan forklare hvad der sker, når jordemoderen ikke har tid. Det sker oftere, at en jordemoder må tage sig af flere fødende samtidig, du kan opleve vagtskifte, og du får en ny jordemoder, der måske ikke er helt opdateret, hvad der er sket under hele forløbet. Jordemoderens primære opgave, er at varetage barnets ve og vel, ikke moderens.Når Tina Nagel bistår en fødsel, er hun ikke følelsesmæssigt involveret, og kan på et mere neutralt grundlag give nærvær, praktisk støtte, omsorg og opmuntring. Faren kan derimod på unik vis, give sin kærlighed og støtte, og I får dermed en bedre fælles oplevelse. 

 

Hvem er doula Tina Nagel:

Tina Nagel er uddannet i 2008 ved Doual Uddannelsen stiftet af Jordemoder Pia Hern og er medlem af Dansk Doula Netværk. 


"Fødslen er for mig en af de største og mest prægende hændelser i livet - for både far, mor og barn. Jeg vil gerne være med til at sikre at alle kan opleve denne store oplevelse så positivt som muligt.  Det er min stærke overbevisning, jo mere tryg man føler sig og jo mere afslappet og forberedt man er på det uforudsigelige som en fødsel er, des bedre er kroppen til at gå igennem fødslen, at komme sig hurtigere og des bedre en start på livet får barnet. Og des bedre en begyndelse får man som ny familie. Jeg er født i 1971 og har oplevet forskellige fødsler: med akut og planlagt kejsersnit, med epiduralblokade, og med naturlig smertelindring.  Sammen med Ole, Olivia, Karla og Ellena bor jeg i Brønshøj. Jeg taler tysk og italiensk som andet modersmål og har bl.a. hjulpet engelsktalende familie i deres graviditet. Jeg kan derfor tilbyde familier, der har sproglige barrierer, en sproglig hjælp - det kan give mere tryghed på fødestuen at kunne tale sit eget sprog. Min glæde ved at være doula går hånd i hånd med min store fascination af det mirakel der sker, når et barn fødes. Med få men afgørende midler, ved at holde sig i baggrunden at hjælpe en kommende familie på vej, anser jeg som en fantastisk meningsfuld og berigende opgave."

 


Udtalelser: 

Christina og Flemming, fødte Nikolas en smuk tirsdag aften i juni

     
                         

Christina:

"Da jeg mødte Tina til vores første samtale, følte jeg efter kort tid, at jeg gerne ville have hende ved min side under fødslen. Hun var meget klar i, hvordan hun forklarede sin rolle og spurgte ind til mine og min mands forventninger og tanker om fødslen og vores samarbejde. Det var helt fantastisk at dele min graviditet med Tina. I vores samtaler og ved at vise Flemming og mig nogle andre mulige øvelser som rebozo og akupressur, blev jeg mere og mere tryg. Hun havde hele tiden os begge to med vores bekymringer og vores ressourcer i blikket.

Vores indledende arbejde har helt klart været grunden til, at jeg følte mig tryg ved at gå i fødsel. På fødestuen var jeg utrolig glad for at have Tina med. Flemming og Tina kunne sammen hjælpe mig med at håndtere smerten. Samtidig var Tina utrolig god til at kommunikere med jordmødrene. Samarbejdet på fødestuen fungerede derfor godt - og situationen føltes tryg.

Min fødsel endte med kejsersnit og selv der stod Tina hele tiden foran operationsstuen for at være så tæt som muligt på os. Hun forlod først hosiptalet da vi var ankommet trygt på opvågningsstuen og vi alle tre havde det godt."

Flemming:

"Tina har været en utrolig stor hjælp under vores graviditet. Hun er enormt god til at skabe tryghed, hun er meget sympatisk og god til at skabe en positiv energi.

Med sin forandringsparathed reagerede hun hurtigt og effektivt, da situationen ændrede sig. Tina gjorde en stor indsats og hjalp mig med at være en god hjælp for min fødende kone. Hun gjorde, at vi alle kunne gøre vores bedste. Jeg er sikker på, at vi ikke var kommet lige så godt igennem fødslen uden Tinas tilstedeværelse."

                             
     

 

Læs flere udtalelser på hjemmesiden.

 

 

     
   dinegendoula foto
  Doula  
  Tina Nagel  
 
Website: 
http://dinegendoula.dk/

Tlf: 
+45 5029 0071
 
     

 

Manatee - Desktop FloorAd