Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Log på

Log ind til din KLUB-MB konto

Brugernavn *
Kodeord *
Husk Mig
Du er her:min barsel»Artikler»Barnets udvikling»Fostre sanser meget mere, end vi tidligere har været klar over!

Fostre sanser meget mere, end vi tidligere har været klar over!

Skrevet af 

Vi bringer her Min Barsels 3. artikel af psykolog Henrik Dybvad Larsen i anledning af, at hans bog Fostret og fødslens psykologi netop er udkommet i 2. reviderede udgave og i den anledning er blevet anmeldt i P – Psykologernes fagblad af psykolog Charlotte Ljunggren. Hun skriver bl.a: ”Jeg synes, Henrik Dybvad har skrevet en meget vigtig bog. Især fordi det er den første på dansk. Hermed er det slået fast, at præ- og peri-natal psykologi (fostret og fødslens psykologi) muligvis er det vigtigste af alle områder inden for psykologien.”

Tidligere var det en udbredt opfattelse, at barnets liv først for alvor begyndte ved fødslen. Ligeledes mente man, at tiden i livmoderen var en velsignet tid, der kørte på autopilot og hvor forældrene kunne begå diverse fejltagelser, uden det fik konsekvenser for fostret eller sidenhen barnet.

Det var opfattelsen, at barnet var beskyttet af livmoderen og nyfødte var så godt som døve, dumme og blinde – og ude af stand til at føle smerte. På den baggrund opererede man tidligere spædbørn uden bedøvelse.

I min bog beskriver jeg, hvor langt fra virkeligheden denne opfattelse er.

Fostre er sansende og sensitive væsner i en sådan grad, at den amerikanske psykolog David Chamberlain opregner hele 12 såkaldte præ-natale (foster) sanser.

Det er betydelig flere sanser end de 5, vi normalt tilskriver os mennesker: Se, høre lugte, smage og føle.

Lad os se hvad det er for 12 sanser, David Chamberlain beskriver:

  1. Berøring. At modtage en berøring og række ud for at berøre er den første sans, der udvikles i fosterperioden.
  1. Termisk sansning af varme og kulde.
  1. Smerte sansning også kaldet nociception.
  1. Hørelse begynder så tidligt som i 14. uge efter undfangelsen. Sidenhen udvikles hørelsen betydeligt i løbet af de følgende 10 uger som følge af bl.a. fuldt udvoksede ydre ører.
  1. Balance, tyngdekraftsfornemmelse og rumslig orientering udvikler sig fra uge 7 til uge 12.
  1. Lugtesans. Lugt- og smagssensorer befinder sig tæt på hinanden i næsens nasale passage.
  1. Smagssans. Smagssensorerne nærmest bades i fostervand, når det strømmer gennem den nasale kanal.
  1. Mundsansning” anvendes til at undersøge konsistens, hårdhed og objekters omrids. Denne sans handler med andre ord ikke om mad og spisning.
  1. Slikke, suge og sutning i livmoderen er nydelsesgivende sansninger relateret til munden. Sutning på fingre og tæer er ikke næringsgivende, men muligvis forbundet med en form for nydelse. Eksempelvis er tommelfinger-sutning hos drengefostre, så tidligt som i 13. uge, ofte forbundet med erektioner, hvilket peger på en form for seksuel sansning. Ultralydsscanninger viser fostre, der slikker på moderkagen og tvillinger, der slikker på hinanden, hvilket kunne tyde på nydelse og velbehag forbundet med den fysiske kontakt.
  1. Synsans i livmoderen er paradoksal, idet den er begrænset af øjenlåg, der er sammensmeltede i cirka 6 måneder. Imidlertid ser synssansen ud til at fungere, idet fostret fx formår at række ud efter nåle, når der tages fostervandsprøve fra den 14. til den 16. uge. En eller anden form for synssans ser ud til at muliggøre, at tvillinger kan bokse, sparke, kysse og lege sammen i livmoderen.
  1. Selv om fostre aldrig er blevet anerkendt for deres psykiske evner, så udviser de clairvoyance og telepatiske evner i forhold til ting, der indlysende er udenfor deres rækkevidde. Fostre ved fx om de er ønskede eller ikke, ligesom de kan sanse, hvordan deres forældre har det.
  1. Endelig så udviser fostre også transcendent sansning i forbindelse med nærdødsoplevelser og ud-af-kroppen oplevelser. Når vi mennesker har en ud-af-kroppen oplevelse, så burde ingen sanser fungere for hverken spædbørn eller voksne, men det gør de imidlertid. Det er interessant, at selv umodne sanser fungerer for fostre og spædbørn i transcendente tilstande og hændelserne lagres i hukommelsen på trods af den fysiske adskillelse fra hjernen i de nævnte tilstande.
     

Som det fremgår af de 12 beskrevne prænatale sanser, så står det klart, at fostre rent faktisk bruger et bredt spektrum af sanser. Hvorfor mon det forholder sig således? Tre gode bud på spørgsmålet kunne være:

  1. Fostret har brug for disse sanser, for at kunne begå sig i livmoderen.
  2. Sanserne sikrer en forbindelse til det omgivende miljø udenfor livmoderen; ikke mindst til mor og far.
  3. At kunne sanse allerede i fostertilstanden er en måde gradvist dels at forberede sig på det bombardement, fostrets sanser vil blive udsat for under fødslen og dels at forberede sig på livet udenfor livmoderen.

 

Vi husker vores fødsel!

Ingen af os kan øjensynligt huske vores fødsel, med mindre vi har fået noget fortalt. David Chamberlain har imidlertid lavet en undersøgelse, hvor han hypnotiserer børn og unge i alderen 9 til 23 år og deres mødre hver for sig. Medens de er hypnotiserede, beder han dem om at beskrive deres fødsel. Herefter sammenligner han mødrenes og børnenes beskrivelser og undersøger, hvor god overensstemmelse, der er mellem de to beskrivelser. I undersøgelsen indgår der udelukkende børn, der ikke havde fået detaljerede beskrivelser af deres egen fødsel og ikke havde bevidste erindringer om den.

Det viser sig at være er en klar overensstemmelse mellem de parvise mor - barn historier.

Børnenes historier afslører endda præcise beskrivelser af deres egen fødsel: Tid på dagen, lokalitet, tilstedeværende personer, ordrette erindringer om begivenheder udenfor livmoderen, paranormal viden om andres uudtalte tanker, viden om hvilken slags fødsel, der var tale om, anvendte instrumenter, fødestuens indretning, begivenheders rækkefølge og detaljerede billeder af hvordan det så ud udenfor livmoderen, medens barnet stadig befandt sig i livmoderen.

Chamberlain konkluderer, at indholdet i fødselserindringerne tyder på en avanceret grad af fysisk, mental og følelsesmæssig bevidsthed i forbindelse med fødslen; en bevidsthed, der ligger langt ud over, hvad udviklingspsykologien sædvanligvis plejer at regne med.

Henrik Dybvad Larsens bog Fostrets og fødslens psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen er på 236 sider og kan lige nu købes på SAXO.COM med 10 % ‘s rabat for kr. 179,95 for paperbackudgaven, kr. 224,43 for hard cover udgaven og kr.74,95 for e bogs udgaven.

Læs også: Én enkelt fødselsdepression kan sætte sig spor gennem 3 generationer
Læs også: Fostrets og fødslens psykologi

Henrik Dybvad Larsen

Henrik Dybvad Larsen er psykolog og forfatter til den nye bog Fostrets og fødslens psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen.

(C) Min-Barsel.dk | Annoncør: We Digitize
facebook pixel