Den nye barselsaftale Besvaret

Hej,

jeg har to spørgsmål ang. den nye barselsaftale.
Jeg har termin d 08.08.2022 og skal derfor holde barsel efter den nye aftale. Men hvad hvis jeg føder før d 02.08.2022, hvor det skiller ( mit første barn blev født 10 dage før termin), er det så terminsdatoen eller fødselsdagdatoen, der har betydning for hvilken barselsaftale jeg ender med?

Det andet er et spørgsmål ang farens barsel. Jeg er ikke længere sammen med faren til mit kommende barn og vi har aldrig boet sammen. Har han stadig ret til øremærket barsel, hvis han ønsker det?

venlig hilsen Lina

 •  Spurgt 2 år siden  •  af Lina

1  Svar

Hej Lina,

Tak for dit spørgsmål.

Det eneste jeg med sikkerhed kan sige er, at det er barnets fødselsdato der er afgørende for om det er de nuværende eller kommende barselsregler, der er gældende.
Bliver barnet født den 1. august 2022 eller tidligere er det de nuværende regler I bliver omfattet af. Bliver barnet født den 2. august 2022 eller senere, er det de nye barselsregler, der er gældende for jer.

I forhold til om far har ret til øremærket barsel eller ej, så afhænger det til en start af, hvilket regelsæt I bliver omfattet af.
Da L 104 endnu ikke er vedtaget af Folketinget og der endnu ikke er udstedt en ny bekendtgørelse i forhold til afministrationen af de nye regler, kan jeg pt ikke svare på, om han har ret til øremærket barsel, hvis han ønsker det.

Vi må vente på at det endelige lovarbejde bliver lavet færdigt af Beskæftigelsesministeriet, før vi kender alle detaljerne vedr. de nye barselsregler.


De bedste hilsener
 
Anne Line fra Barselseksperten.dk
Besvaret 2 år siden  •  af Anne Line Richardt

Log venligst ind for at besvare