Alkohols påvirkning i tidlig graviditet Besvaret

Kære Sophia, 

Jeg er en kvinde på 27 år. Min partner og jeg har det seneste år forsøgt at blive gravide, men besluttede i december at holde en pause med samleje i god tid før og efter min forventede ægløsning, så jeg kunne nyde julen, fødselsdage og nytår. Jeg har det seneste år drukket ved festlige lejligheder, taget folsyre, holdt mig fra festrygning. 

Som nævnt har jeg drukket til jul, herunder til julefrokoster (3 stk.) og drukket nytårsaften - herudover har jeg spist lakridser, østers og meget rødt kød - mange af de ting, som jeg kan læse mig frem til, at jeg burde holde mig fra. Trods alle mine almene symptomer på menstruation kom, så udeblev min menstruation og jeg har nu testet bragende positiv. Jeg burde nu være i uge 5. 

Det er i allerhøjeste grad et ønskebarn, men jeg har ligget søvnløs over hvilken skade jeg potentielt har tilført mit barn. Jeg synes nu at der er meget lang tid til min konsultation hos lægen og samtale med en fagperson, og internettet har bestemt ikke hjulpet på mine bekymringer og utrolig ubærlige dårlige samvittighed. 

Hvad er din erfaring? 

På forhånd tak og bedste hilsner, 

En (forhåbentlig) kommende mor. 

 •  Spurgt 3 år siden  •  af Belle

1  Svar

Hej kære Kommende Mor

Tak for dit spørgsmål og tak for at række ud og skrive herind. 

Det er nu engang sådan, at børn nogle gange kommer, når vi stopper med at prøve og ubevidst tillader at være i en mere afslappet og ikke "forsøgende" energi. Det er lige som når man siger, "nu vil jeg ikke have en kæreste" og bum, så står "den rigtige der".

Det lyder som om det er sådan det er sket med din baby og det har jeg hørt mange gange før.

I forhold til alkohol er det selvfølgelig ikke optimalt at drikke når man er gravid, men jeg tænker ikke du skal slå dig selv i hovedet over det eller føle skyld. Jeg vil mere inviterer til, at du læner dig ind i en tillid til at alt er sket, som det skulle, fordi det var det rigtige.

Jeg tænker det vigtigste her er, at du ikke forsætter med at drikke, hvilket jeg læser mellem linjerne du ikke gør ?

Angående østers, lakridser og rødt kød, skal der virkelig meget til, før vi kan tale om en egentlig skade. Faktisk er østers sagt at være fertilitetsfremmende mad.

Jeg tænker det her er vigtigt at tænke i de rigtig proportioner og finde fred med, at det har været en relativ meget kort periode du har gjort dette og som tidligere skrevet, ikke vil forsætte, fordi du nu er gravid.

Intet er sort/hvidt, hvilket kostråd omkring graviditet, på internettet hurtigt bliver. Intet omkring det at få børn eller lave børn følger bøgerne eller bliver som vi forestiller os og for dig, er dette måske der, hvor vejen ind i moderskab blev anerledes end du havde forestillet dig. Og det er okay. Jeg ser ingen farer.

Jeg håber du vil kramme din kæreste og holde på din livmoder og lade erkendelsen af, at du er gravid lande i dig - det er stort. Tillykke og rigtig god rejse videre.

Kærligst Sophia

Besvaret 3 år siden  •  af Sophia Puck

Log venligst ind for at besvare