Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

 
 

Mogens Jensen, barsel øremærket til fader? Besvaret

Hej Amalie,

 

Idag i Politiken kan man læse at Ligestillingsminister Mogens Jensen siger at regeringen vil fuldt implementere EU direktiv om ... barsel:

"I næste uge holder jeg møde om forældreorlov med parterne. For at udrydde alle misforståelser: regeringen vil overholde og implementere direktivet om forældreorlov."

Men hvordan kommer det til at se ud, og hvornår træder det i kraft?

Et sted i artikelen står der 2 måneders barsel øremærket til fædre.

Et andet sted at der er 16 uger til hver af forældrene efter moderens 14 ugers øremærkede barsel. Men er de 16 uger øremærket faderen?

Desuden er jeg som den eneste kommunalt ansat, og som der står på jeres side:

"Hvis kun den ene forælder er ansat i en kommune/region:

Barsel begynder 8 uger før fødsel (beregnet ud fra terminen)
14 ugers barselsorlov efter fødslen
2 ugers fædreorlov efter fødslen
12 uger forældreorlov fra den 15. uge og fremefter"

Hvor meget af dét er øremærket mig som fader?

 •  Spurgt 2 måneder siden  •  af anwe

1  Svar

 

Hej,

Jeg har desværre ikke selv haft mulighed for at læse den artikel du refererer til.

Jeg ved desværre ikke mere om det, end hvad jeg har kunne læse mig frem til på nettet, så svaret skal tages med et vist forbehold.

Direktivet træder først i kraft i juni 2022.
Det er først gyldigt i Danmark, når det er implementeret i den danske (nationale) lovgivning.

Jeg har fundet denne artikel på nettet, som du måske kan have glæde af at læse.

Regeringen vil se på en generel ligedeling af forældreorloven


På nuværende tidspunkt er det de nuværende barselsregler der gælder, og det er dem du skal tage udgangspunkt i, hvis du skal på barsel inden direktivet træder i kraft.

Som far og omfattet af den kommunale barselsaftale – (Aftale om fravær af familiemæssige årsager) har du ret til 2 ugers fædreorlov med løn, 7 ugers forældreorlov med løn (øremærket lønret til far) og mulighed for 6 ugers yderligere forældreorlov med løn (de 6 uger der kan deles mellem forældrene, hvis begge er omfattet af den kommunale barselsaftale).

Det vil sige i alt op til 15 ugers orlov med løn – 2 ugers fædreorlov – og 13 ugers forældreorlov.

Du har ret til at holde forældreorlov i 32 uger.
Derfor har du ret til at holde yderligere 19 ugers forældreorlov. Om det er med barselsdagpenge, afhænger af hvordan dig og barnets mor fordeler de i alt 32 ugers forældreorlov med ret til barselsdagpenge mellem jer.

Du kan læse den kommunale barselsaftale her


Selv om jeg ikke kan besvare dit spørgsmål fuldt ud, håber jeg alligevel at du kan bruge mit svar.



De bedste hilsner, Anne Line Richardt



 

Besvaret 2 måneder siden  •  af Anne Line Richardt

Log venligst ind for at besvare

 
 
(C) Min-Barsel.dk | Annoncør: We Digitize