Hjemmefødsel og sen afnavling Besvaret

Hej Sophia

Hvis man vælger en privat jordemoder, kan man så lave en slagplan sammen med jordemoderen, hvordan man gerne vil have fødslen? Kan man f.eks selv bestemme hvornår navlestrengen kappes, om man vil føde i vand, fødestillinger, naturlig smertelindring osv. Med andre ord.. Hvor meget kan man selv bestemme kontra hvis man føder på et hospital. 

Kh Rikke

 

 •  Spurgt 3 år siden  •  af Rikke

1  Svar

Hej kære Rikke

Tak for dit vigtige spørgsmål.

Det er din krop der er gravid og føder og derfor er det din ret at bestemme, hvornår hvad skal ske.

Du kan drømme, ønske og sige ja og nej til præcis det, der føles rigtigt for dig. Det er din menneskeret. Og der er ingen, der kan tvinge dig til noget. I udgangspunktet. Af og til kan det føles sådan, det ved jeg, men husk at du altid har ret - fordi din krop er din og din fødsel er din.

Når du stiller spørgsmålet her, tænker jeg, at det er fordi du har mødt, at dette ikke umiddelbart virker muligt på hospitalet, at blive mødt i de ønsker du nævner.

Det kan der være noget om, fordi procedurene langt hen af vejen, for en normal graviditet og fødsel ikke støtter kvinder til selvbestemmelse, men sætter rammer og krav, der forstyrrer den naturlige fysiologiske fødsel.

Det er vigtig information du tager med, når du mærker efter inde i dig, hvilke omgivelser og rammer og ører, der skal støtte og holde dig i overgangen til at blive mor.

Det betyder dog ikke, at du ikke har de samme rettigheder på hospitalet.

Med en privat jordemoder, vil jeg mene, at det er mere sandsynligt, at blive hørt og mødt i de ønsker, og dermed også, at du føler dig styrket og holdt i også at leve dine drømme og visioner for fødslen ud.

Det er et meget vigtigt spørgsmål og en essentiel problematik i fødselshjælp i Danmark dit spørgsmål peger på.

Jeg vil igen understrege, at du har ret over din og din barns krop og kan sige ja og nej - og har ret til det - til alt.

At det ikke altid føles som om man bliver hørt i det, forstår jeg, men det er din ret, uanset, hvor og med hvem du føder og dem der bistår dig til fødslen skal respekterer det.

Jeg håber det var et meningsfyldt svar

Kærligst Sophia

Red: Artikler om sen afnavling: 

https://min-barsel.dk/fodsel/sen-afnavling
https://min-barsel.dk/fodsel/sen-afnavling-hvorfor
https://min-barsel.dk/nyheder/sen-afnavling-redder-liv

Besvaret 3 år siden  •  af Sophia Puck
Redigeret 3 år siden

Log venligst ind for at besvare