Du er her:min barsel»Artikler»Sundhed»At stoppe med rygning

At stoppe med rygning

Skrevet af 

Kvinders cigaretrygning nedsætter graviditetschancen, både når hun forsøger at blive gravid med en partner men også i forbindelse med fertilitetsbehandling. 

Der er så mange skadelige følgevirkninger i forbindelse med rygning både for din egen sundhed og dit barns sundhed. Vidste du, at rygning nedsætter din frugtbarhed med helt op til 50%? Og vidste du, at rygning under graviditeten gør, at drengebørn får sværere ved at gøre deres partner gravid senere i livet? 

Er du gravid har du ansvaret for barnet i din mave og du bør stoppe med at ryge så hurtigt som muligt for at dit barns centralnervesystem, dit barns hjerne og andre vitale organer ikke skal lide overlast og tage skade. 

 

Tydelige konsekvenser

Rygning er årsag til markant lavere fødselsvægt, for tidlig fødsel, fosterdød, hvor barnet dør efter 28. graviditetsuge. 

Der er også hyppigere forekomst af foranliggende moderkage og moderkageløsning, som bevirker, at barnets ilttilførsel helt eller delvist afbrydes.

 

Større risiko for type 2 diabetes og overvægt

Hvis en kvinde ryger under sin graviditet, forøger hun ydermere risikoen for, at barnet på et tidligt tidspunkt i livet bliver ramt af type 2-sukkersyge og overvægt. 

Jo flere cigaretter kvinden ryger, desto højere risiko for overvægt hos barnet. Det skyldes formodentligt, at der opstår en livslang fejlregulering i stofskiftet.

De fleste kommuner tilbyder gratis rygestopkurser. Få hjælp til at stoppe med at ryge, f.eks. via din læge, via Kræftens Bekæmpelse, eller det succesfulde NLP program Rygestop - røgfri på én time

Hvis du vil vide mere om dine chancer for at blive gravid, læs også: Bevar frugtbarheden som er udarbejdet af Rigshospitalet

Kilde: netdoktor: Sådan kan din livsstil påvirke graviditetschancerne

 

Skrevet af