Du er her:min barsel»Artikler»Selvudvikling»Vigtigste ”solomor på barsel lektion” lærte jeg af en løve!

Vigtigste ”solomor på barsel lektion” lærte jeg af en løve!

Skrevet af 
Jeg vågner op fra en ufrivillig lur på det hårde kolde køkkengulv. I hånden har jeg min datters tomme sutteflaske. Det var mig der i desperation drak sjatten.
For udmattet til at lave mad, eller gå i seng, da min datter endelig sover, lagde jeg mig bare ned i fosterstilling og græd midt på køkkengulvet.

Jeg var nybagt solomor på barsel!

Denne oplevelse blev starten på min selvudviklingsrejse hen mod at blive SuperMOR.

Med SuperMOR mener jeg, den bedste mor jeg overhovedet kan blive for min datter. En mor der kender og bruger alle smutvejene og bevidst springer over der hvor gæret er lavest med god samvittighed hver gang!

Jeg tror nemlig at sådan en mor skaber mest overskud, nærvær og glæde sammen med sit barn.

Det eneste jeg fortryder fra min barsel er, at jeg burde have hvilet og sovet mere med god samvittighed. Præcis som når jeg oplader min iPhone når den er lav på batteri. Den får ledning på. Jeg skælder ikke min telefon ud, så hvorfor skælde sig selv ud over at være flad?

Jeg vil til enhver tid påstå, at det er nemmere at lave en ironman dagligt, end det er at være solomor på barsel med en ammebaby. For som ironman-udøver får du jo trods alt sovet nogle timer i døgnet. Det er aldrig garanteret i solomoderskabet. Jeg ved hvad jeg taler om, for jeg har gennemført begge dele.

Alle har hørt en stewardesse sige:
”Tag iltmasken på selv før du hjælper andre”.

Jeg kunne ikke umiddelbart overføre det på mit moderskab i starten. Da jeg en aften så et tv program med en enlig løvemor med 2 løveunger på savannen sank den visdom ind på celleplan.

I tv-programmet var løvens liv en benhård kamp for overlevelse. Hvis løvemor ikke spiste ville hun dø. Det var vigtigt at hun overlevede, for ellers overlevede hendes 2 løveunger med garanti heller ikke. Nogle dage fik løveungerne ikke mad. Løvemor spiste altid først når der var fangst, og var der noget til overs fik løveungerne mad.

Den version forstod min barslende ammehjerne.

Derefter spiste jeg konsekvent lidt af min datters mad før hun fik noget. Dagligt mindede jeg mig selv om løven.

Jeg valgte at prioritere amningen højt selvom det i starten var noget af en kamp. Jeg ammede indtil min datter 15 måneder gammel, bed mig hårdt i brystvorten og kiggede mig dybt i øjnene og på det nærmeste udtrykte: "jeg er færdig med det her pjat, giv mig dog noget ordentlig mad!"

Hun havde fået sutteflaske som supplement fra hun var ca. 9 uger gammel. Det var lidt af et personligt nederlag for mig, at jeg ikke kunne fuld amme. Men det kom jeg mig hurtigt over, for det virkede helt fint og på den måde kunne andre også give hende mad.

Før jeg blev mor var aftensmad typisk noget jeg bare spiste på vej ned ad bagtrappen på vej til fitness centret. Den går ikke når man ammer og er på solobarsel.

Der skal laves ordentlig mad så kroppen har noget at fylde sig selv op med. Madplaner og altid at have back-up mad i fryseren blev en revolution for mig. Jo, det er blevet til en hel del pasta med kødsovs de første 5 år af min datter liv, men for mig var det bedre end småkager og leverpostejsmadder som en hel del solomødre i fortrolighed har fortalt mig at de overlevede på i starten.

De solomødre som klarer sig bedst, hvis succeskriteriet er livsglæde, er helt klart dem der er bedst til at bede om hjælp.

Mange solomødre tror nemlig helt fejlagtigt, at de skal klare det hele selv fordi de nu selv har valgt at få et barn solo. Men ingen forældre skal klare det hele selv, uanset hvordan familien er stiftet.

Mit råd til dig er at få så mange hjælpere på banen som er praktisk muligt. Bed om hjælp igen og igen. Fortæl gerne helt i detaljer hvad du præcis har behov for, da det er de færreste der kan læse dine tanker.

Husk dig selv på: en glad mor = en god mor.

Sørg for aldrig at gå helt tom og bed om hjælp før det bliver nødvendigt!

Brug eventuelt Maslows behovspyramide som tjekliste. Få de mest basale fysiske behov som vand, mad, luft, hvile, søvn, varme og toiletbesøg opfyldt dagligt for dig selv og din baby.

Er de basale behov alt hvad du når på en hel dag, så klarer du dig rigtig godt skulle jeg hilse og sige!

Nyd din tid sammen med din baby!
Skrevet af