Du er her:min barsel»Artikler»Selvudvikling»Når skyggen spænder ben

Når skyggen spænder ben

Skrevet af 

Hvis der er noget, vi alle er enige om, så er det, at vi gerne vil gøre det bedste for vores børn og deres opvækst.

Vi gør os mange tanker om hvad der er godt og hvad der er skidt for børnene, og langt de fleste af os tager mange gode beslutninger om, hvordan vi gerne vil være som forældre.

Måske betyder det for dig, at du har valgt at bruge andre redskaber end skæld ud, når du sætter rammer for dit barn.
Måske vægter du bevidst, på flere områder af dit liv, at være et godt forbillede.
Måske gør du en ekstra indsats for at sundhed bliver en naturlig del af dit barns liv.

Uanset hvor dine fokusområder er, så tror jeg, at vores fælles mission er at styrke vores børns evne til at stole på og elske sig selv, så meget som overhovedet muligt.

Vi vil gerne rumme dem, og vi vil gerne støtte dem, som de fantastiske mennesker, de allerede er.
Nogle dage er det let og dejligt, men der er andre dage, hvor vi løber ind i situationer, der gør, at det kan føles rigtig svært.
For uanset hvor meget vi knuselsker vores børn, så ér der tidspunkter, hvor det, de gør, kan ramme noget i os. Noget, som får os til at glemme den bevidsthed og den kerne, vi helst vil komme fra. Vi kan, selvom vi er de bedste forældre i verden, løbe ind i situationer, hvor det stikker af for os. Situationer, vi ville ønske, vi havde været foruden.

Det sker selvfølgelig mest når vores energiniveau er lavt, og derfor er det så vigtigt, at vi passer godt på os selv, og at vi sørger for at blive tanket op. 

Men det sker også, når vi rammer en skygge.
Når vi som forældre virkelig har svært ved at være med en bestemt opførsel vores barn udviser, er der som oftest tale om en skygge. For nogle er det sværest, når barnet udviser voldsom vrede.
Andre forældre bliver virkelig ramt, når barnet klynker og opfører sig ynkeligt. Eller det kan være, at du synes det er værst, når du oplever, at dit barn opfører sig forkælet eller utaknemmeligt.

Alle, uanset hvor udviklede vi er, har skygger. Det interessante er, hvordan vi bruger dem konstruktivt.

 Hvad er skygger, og hvor kommer de fra?

Når vi bliver født, og når vi er helt små, har vi fri adgang til alle menneskelige følelser og til alle tænkelige karaktertræk. Vi dømmer ikke, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Vi har bare en naturlig åbenhed.
Det ene øjeblik kan vi være glade, det næste vrede, og lidt senere kan vi være super egoistiske, hvis der er noget, vi gerne vil have. Og vi har en frihed til at udtrykke det hele - uden at tage hensyn.
Igennem vores opvækst møder vi en masse holdninger til hvad der er godt og hvad der er dårligt. Vores omgivelser viser os hvad de kan lide, og hvad de ikke bryder sig om. Og helt naturligt gør vi hvad vi kan, for at være en del af flokken, og for at få den kærlighed vi har brug for.

Det betyder, kort fortalt, at vi ender med at der er dele af os, som vi har det rigtig godt med, og dele af os, som vi helst vil gemme langt væk. (i skyggen)
Hvis vi er vokset op i en familie, hvor det ikke har været velanset at være vred, hvor vreden var noget der skulle gå væk, eller hvor vreden har skræmt os rigtig meget, kan det føles ekstra svært, når den dukker op.

Men ligesom med alle de andre dele af os selv, så har vi brug for vores vrede. Vi har brug for en sund vrede, så vi kan sige fra når noget dræner os og så vi kan kæmpe for det vi tror på.

Vi har brug for vores ynkelige side, fordi når den er i balance, er det bla. den, der minder os om, at vi har knoklet for længe, uden at blive tanket op. Det er den, der minder os om, at vi har brug for en pause.
Vi har brug for vores utaknemmelige side, fordi vi bliver fastlåste, hvis vi altid bare skal smile og sætte pris på det, der i virkeligheden ikke gør os glade.
Vi har brug for alle dele af os selv, for at føle os som hele mennesker.

Når vores børn lander, så er det dem der har den samme frie adgang og den samme åbenhed, som vi havde og det er blevet vores tur til at guide.

Og når det omhandler de sider, der ikke er i balance i os, eller som vi prøver at gemme væk, så kan det føles som en næsten umulig opgave.
De sider, vi har sværest ved at rumme i os selv, er også de sider der er sværest at rumme i vores børn. Det er de sider, hvor det er sværest at støtte dem, når de skal lære dem at kende.
Men når vi tør stoppe op og være oprigtige omkring det, der er svært, så har vi mulighed for at ændre det.
Det er helt almindeligt, at vi i de perioder hvor vi er mere pressede, bliver værst ramt, når vores børn opfører sig ynkelige, hjælpeløse eller noget tilsvarende.
Når vi har undertrykt vores eget behov for ro og omsorg, kan det føles svært at give det til dem.
Næste gang det sker for dig, kan du måske vælge at se dit barn som et spejl, give jer begge et kram, og efterfølgende tage ansvar for hvad I har brug for.

Dagbogsøvelse:

Afsæt 15 minutter hvor du kan sidde i ro med din dagbog.

Luk øjnene og tag et par dybe vejrtrækninger.

Se en situation for dig, hvor det for tiden er svært.

Beskriv kort, hvad der sker.



Tag endnu en dyb vejrtrækning, og spørg dig selv:

Hvad har dit barn brug for fra dig i denne situation?

Skriv det ned.



Tag en dyb vejrtrækning og spørg dig selv:

Hvad har du brug for at gøre, for at du kan give det til dit barn.

Er der noget praktisk du skal, så rammerne bliver anderledes?

Er der noget følelsesmæssigt du har brug for at tage hånd om?

Er der noget, du har brug for at gøre, for at blive tanket op?

Skriv det ned. (gerne flere ting)


Beslut dig for hvornår du vil gøre det, så du har en konkret plan.


God fornøjelse!

 

Skrevet af