Nogle gange er barnet i stand til at opnå en tillid til en eller flere af pædagogerne/de voksne i institutionen. Det er helt afgørende, at de voksne i institutionen er tillidsvækkende, men det er også op til barnets personlighed, fordi lige som vi voksne er forskellige socialt, så er børn også forskellige, og nogle børn er glade for at skabe nye relationer, og nogle har ikke lyst. Det er individuelt, og det er ok.
Nogle gange arbejder barnets forældre med sit eget shit, og får styr på sin egen usikkerhed, og vupti, så kan barnet afleveres nemt.
Jeg skriver ”vupti”, fordi det ofte sker overnight, når mor får healet sit eget i situationen.
Min erfaring med afleveringer
Da jeg skulle aflevere mit første barn i pasning første gang, kom vi til en dagplejer, som jeg fra første dag følte ikke hørte, hvad jeg sagde.
Men jeg var ung eller i hvert fald uerfaren (hey, det var mit første barn!), så jeg hørte efter, hvad hun sagde.
Jeg afleverede ham efter 3 dages indkøring. Gik fra et grændende barn, og jeg græd hele vejen hjem. Ringede til min mand med det samme og sagde: ”Gustav skal ikke passes, når det skal være på den måde – jeg henter ham nu, og jeg afleverer ham ikke igen!”
Det var sådan det blev nogle måneder, så flyttede vi, og jeg skulle til at arbejde igen.
Ny dagplejer, igen var hun en autoritet, og jeg var lige ved at komme til at høre efter igen.
Men jeg tog mod til mig og spurgte min healer/behandler (hjalp mig i forvejen over en spontan abort), hvad jeg kunne gøre.
Fredag var jeg til behandling, hvor vi fik healet MIN barndom, mine svigt (babyer blev taget fra mødrene på barselsgangen, dengang jeg blev født. Så jeg havde ligget alene ret mange timer som nyfødt, som de fleste andre.), så mandag morgen afleverede jeg en dreng uden gråd, uden problemer, og har gjort det siden!
Andres råd – inkl. pædagogernes
Nogle gange findes der voksne, som reelt set mener, at børnene bare skal tilvænnes og lære at klare den del af livet at sige farvel og på gensyn.
MEN børns hjerner er ikke udviklet nok til at danne den kobling/den forståelse.
Nogle gange får du som mor råd, som ikke føles gode i din mave / dit hjerte. OG SÅ SKAL DU IKKE FØLGE RÅDENE – uden at undersøge, hvor din modstand kommer fra!
Kommer din modstand fra din frygt, skal du lytte og arbejde med din frygt. Kommer din modstand fra din viden om dit barn og dig, skal du lytte og bede om fritagelse fra råd.
DIN rolle i afleveringen
Du har sikkert allerede regnet ud, at du har en meget væsentlig rolle i afleveringen af din guldklump.
Du skal have styr på din ubalance ift afskeden. Få kigget på dine egne følelser, dine egne evt. svigt i din barndom.
Tilgiv dig selv og elsk dig selv. Ja, jeg siger det bare, for det er helt centralt i at lære dit barn at elske sig selv.
LYT til dit barn. ANERKEND at han/hun er ked af det. Lad hende/ham være ked af det. Bliver du ked af det sammen med hende/ham, skal du arbejde mere med dine egne følelser.
I det hele taget skal du være god ved dig selv og sørge for, at du er i balance, så vil du kunne opnå ”vupti-effekten”.
Hvordan får du styr på dit eget shit?
Når det er svært at skille dine egne og børnenes følelser ad, så handler det om DIT INDRE barn.
Indeni dig sidder en lille pige (skulle der være en mand, der læser med, så er det naturligvis en lille dreng), som ikke føler sig hørt, set, forstået, elsket eller noget lignende.
Du kan altid regne med, at når der dukker en følelse op, som ikke gør noget godt for dig, så er det dit indre barn, som gør opmærksom på sig selv.
Hun har brug for at blive hørt, set, elsket, krammet, kysset eller noget.
Øvelse:
Luk øjnene.
Træk vejret dybt 3 gange.
Mærk hvor i dig, du mærker noget.
Det, du mærker, er reelt. Det er rigtigt. Det er en følelse.
Sig “velkommen” til den følelse.
Den må gerne være der.
Har du brug for at græde eller grine eller noget andet, så gør det.
Følelsen er rigtig.
Byd den velkommen.
Brug minimum 5 min. til at arbejde med hver følelse.
Byd den velkommen og husk følelsen er rigtigt.
Den her metode er virkeligt effektiv. Du oplever måske, at det var meget voldsomt, og det kan det være i starten, og når du tager hul på nye følelser.
Men følelserne er rigtige, og de er ikke farlige - det er blot følelser.
Konklusion: Pas på dig selv, sørg for dig selv og dine følelser, dit overskud, LYT til både dig og barnet.
Det er helt enkelt, men nogle gange meget svært.
