Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Samliv»Slap af med din baby

Slap af med din baby

Skrevet af 

Når der er et stærkt bånd mellem dig og din baby, giver det din baby en grundlæggende følelse af tryghed og en grundlæggende følelse af styrke. Nogle forældre føler straks et instinktivt stærkt bånd til deres nyfødte barn. Men mange nybagte mødre og fædre har behov for lidt tid, før disse følelser kan indfinde sig.

En måde hvorpå man kan styrke den indbyrdes tilknytning, er når man som forælder dyrker nærheden sammen med sit barn. Barnet er nærheden selv, men for en nybagt træt mor eller far, som skal have hverdagen til at nå sammen, kræver det måske en ekstra indsats at være nærværende sammen med sin baby.

Hvis du synes, at dét at være nærværende er en udfordring, vil det være givtigt for dig, at få skabt nogle gode rutiner, som tilgodeser behovet for nærværet mellem jer.  En behagelig rutine er guld værd, når der skal knyttes bånd, for gode rutiner er med til at skabe ro og harmoni hos små børn. Og netop ro og harmoni er befordrende for nærvær.

En anden måde, hvorpå du kan skabe ro og harmoni er ved kropskontakt og omsorgsfuld berøring. Ved berøring udskilles hormonet oxytocin, og når du rører ved din baby, beroliger det ikke kun din baby, men også dig selv. Din ro påvirker din baby positivt ligesom uro påvirker negativt.

En god rutine der kan skabe ro og nærvær kunne f.eks. være, at du lagde dig sammen med din baby og lyttede til en afspændings CD. Jeg kan varmt anbefale dig Tom Sterns guidede musikalske meditation "Slap af med din baby", som er lavet med det formål; at knytte stærke bånd mellem forælder og barn. CD'en kan også bruges til at knytte bånd med dit barn, mens du venter dig, ligesom den kan bruges til at skabe dybere tilknytning til større børn.

Tom Stern har lavet mange guidede meditationer til både børn og voksne. Meditationerne fåes også på app. Søg efter iMeditation på App Store, Google play eller på Itunes.

Læs også: Slap af kvinde og skub manden frem i skoene