Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Samliv»På med vanten! - Når kulden sætter ind bliver det i mange familier en kamp at komme ud af døren

På med vanten! - Når kulden sætter ind bliver det i mange familier en kamp at komme ud af døren

Skrevet af 
Når kulden sætter ind, bliver det i mange familier en kamp at komme ud af døren. Det handler om, at vi kan blive dybt uenige med børnene om, hvor meget tøj de skal have på for at træde ud i kulden. Det er en konflikt, der ofte vil udspille sig igen og igen og det starter i entréen:

Mor står med alt sit overtøj på parat til at hjælpe den mindste i tøjet, men han vil ikke have sin jakke på og slet ikke de uldne støvler. Tiden spidser til og varmen fra vinterfrakken farver morens kinder. Situationen er velkendt og irritationen fornemmes også i hendes stemme, da hun siger:


 -”Jo, kom nu. Vi skal afsted! Det er hamrende koldt udenfor og derfor skal du have jakke på!”

 -”Nej, jeg vil ikke have den på,” bliver han ved.


Morens indre stemmer begynder:

Skal vi nu til det igen … Jeg orker det ikke, men han skal jo have tøj, når det er så koldt. Han risikerer at blive syg, og man kan da ikke komme ned i børnehaven i minusgrader med en dreng uden jakke på!

Hun forsøger at tale til sin drengs fornuft, men møder en mur og ender med i vrede bevægelser at tvinge drengen i jakke og sko. Han skriger og sparker og de har det begge to alt, alt for varmt, da de træder ud i kulden.  

Hvad er det, vi ikke hører?


Når konflikterne i familien udvikler sig til magtkampe, handler det ofte om, at vi ikke formår at sætte os i børnenes sted og oversætte deres handlinger og ord. I stedet kommer vi til at stå hårdt på vores og derfra misforstår vi let børnenes signaler og opfatter dem som grænsesøgende og trodsige. 
Vi bliver let enøjede og ser derfor ikke, hvordan vi selv bidrager til konflikten. Det skaber afstand og på den måde stiger konfliktniveauet i familien.    

Når vi ikke kan få det, som vi gerne vil have det, må vi forsøge at forlade vores egen forståelse og forholde os undersøgende ved at spørge:


 -”Hvordan kan det være, at du ikke vil have jakken på?”

Havde moren i eksemplet stillet sit barn det spørgsmål, havde det måske svaret, at det ikke frøs. Men det vil han jo komme til på den anden side af døren, tænker du måske? Og det vil han givetvis, men små børn kan sjældent regne ud, at den varme, som de føler i kroppen, vil forsvinde, når de kommer ud i kulden. Den erfaring, er de nødt til at gøre sig, før de er i stand til at lave den kobling, og derfor nytter det sjældent at forklare børn, at de vil komme til at fryse eller blive syge, hvis de ikke tager jakken på.

Så når vi står i entréen med vores børn, der ikke vil have overtøjet på, kan vi spørge os selv, hvad der er vigtigst. At barnet får sit overtøj på – koste hvad det vil? Eller at vi kommer ud af døren med mod på dagen og jakken under armen? 

Måske vil barnet allerede have sin jakke på, når det mærker trækket fra den åbne dør. Og måske skal I halvvejs ned til børnehaven. Det kan lyde banalt, men her får barnet gjort sig en erfaring: Når det er vinter, bliver det så koldt, at det er rarest med jakken på.


Når de kommer til den erkendelse, er det vigtigt, at vi ikke siger noget i retningen af:


 -”Ja, der kan du se, hvad jeg sagde. Det er nemlig hamrende koldt. Så kan du måske lære at høre efter.”


Sådan kommer vi til at stå vejen for, at barnet kan tage sin erfaring til sig. Det skyldes, at når vi taler sådan til børn, er det både nedladende og provokerende og trodsen vil vokse i dem, og det giver næring til flere oprør og kampe. Samtidig forhindrer vi børnene i at tage deres nye erfaring til sig, fordi al deres opmærksomhed vil rette sig mod det ubehagelige, som vi lige har plantet i dem og imellem os.

Børn tager ikke skade af at fryse lidt. Det er langt hårdere for dem at blive kritiseret, belært og skældt ud. Når vi afholder os fra det og træder lidt i baggrunden, giver vi børnene en chance for at mærke efter og tage tøj af og på efter behov. Sådan lærer de at varetage deres personlige ansvar. Måske er dit barn en lille viking? Eller kuldskær? Men det finder I ikke ud af, hvis det er din indre termostat, I følger.

Det er en holdning, der ikke falder i alles smag, og det er heller ikke den eneste vej gå. Det vigtigste er, hvis vi vælger at sætte vores vilje igennem, at vi ikke krænker barnet. Det undgår vi, når vi står ved, at det er os, der synes, det er vigtigt, at jakken kommer på:


 - ”Jeg vil ikke have jakke på.”

 - ”Jeg ved godt, at du helst er fri … Men jeg kan ikke holde til at se dig uden jakke, når det er så koldt, derfor vil jeg gerne have, at du får den på.”


På den måde kan vi tage lederskabet på os samtidigt med, at vi har blik for barnets lyst. Det er anerkendelse. For sådan giver vi barnet en oplevelse af at blive taget alvorligt, selvom det ikke får det, som det gerne vil have det.

Det er værd at huske på, at det vigtigste for børn er at føle sig taget alvorligt og sekundært at få det, som de gerne vil. Det er oplevelser, der styrker barnets selvfølelse, men det betyder ikke, at barnet nødvendigvis ser bort fra sin egen lyst og gør, som vi gerne vil have det i øjeblikket. Derfor kan et afventende blik let starte en ny magtkamp. Den kan vi lettere afvæbne ved at følge vores ord op med handling og hjælpe barnet i jakken uden at komme med flere forklaringer om, hvor syge de kan blive og at vi kun vil passe på dem.

Forklaringerne har det nemlig med at blive belærende og sådan kommer børnenes værdighed let på spil. Det gør det kun sværere for dem at gøre, som vi beder dem om. Så jo kortere og mere præcist vi kan udtrykke os, jo lettere er det oftest for børnene at lytte til os og gøre, som vi siger.

Læs mere om lederskab uden krænkelser i Drop opdragelsen - lederskab uden krænkelser af Fie Hørby. 



Mikkel Hørby

Cand. pæd. i pædagogisk psykologi & familieterapeut.

Mit speciale er familierelationer og i mit arbejde er jeg særligt optaget af, hvordan vi møder hinanden i familien, fordi det møde skaber forudsætningerne for, hvordan vi udvikler os, forstår os selv og ser verden.

I min rådgivning kan samtalerne fx handle om, hvordan familien forholder sig til et nyt familiemedlem, hvordan søskendekonflikter håndteres, hvorfor børnene ikke hører efter, hvordan vi kan sætte vores grænser uden at skælde ud og true, vredesudbrud, skilsmisser, sammenbragte familier, mistrivsel i institutionerne og ikke mindst om parforholdet.

I disse situationer kan vi som forældre hurtigt komme til at føle os magtesløse, fordi, det vi gør, ikke virker og vi ved ikke, hvordan vi så skal støtte og hjælpe vores børn. Det kan derfor være en god idé at få hjælp udefra til at se, hvad der mangler og blive klarere på, hvordan man kan støtte sit barn og familien endnu bedre.

 

Hjemmeside: mikkelhoerby.dk/
Cron Job Starts