Du er her:min barsel»Artikler»Samliv»Derfor skal far med til fødslen

Derfor skal far med til fødslen

Skrevet af 

Det er efterhånden blevet mere og mere normalt at manden eller partneren, er med til fødslen.

Vi er gået væk fra en fødselssituation, hvor far traver hospitalsgangen tynd, med en cigaret i den ene hånd, og en kop kaffe i den anden. Når så alt det beskidte var overstået, kunne han komme ind og applaudere sin hustru for et godt stykke arbejde, og nyde at se på en ren baby! Ikke noget med at klippe navlestreng, se al blodet, og måske værst af alt: Være en del af den smerte, der nu engang er forbundet med at føde!

Men, men, men. Ved ikke at være tilstede ved fødslen, gik farmand glip af noget meget væsentligt.

 

3 gode grunde til at far skal med til fødslen

For det første, kan det sagtens gå hen og blive en fælles arbejdsbyrde at føde, hvis manden forstår at læse kvinden undervejs, og være der på hendes præmisser.

For det andet, så er det jo en lige så stor oplevelse at blive far, som det er at blive mor – det er ikke den samme oplevelse, men den er lige så betydningsfuld for manden, som den er for kvinden.

For det tredje, og for mig det vigtigste: Der sker en tilknytning mellem far og barn, når han er med til fødslen. Ikke kun på et følelsesmæssigt plan, men også ren fysisk/kemisk.

Oxytoxcin – også kaldet tilknytningshormonet, er det hormon, der får mælken til at løbe til efter fødslen. Men det kan faktisk også måles hos mænd.

Undersøgelser har vist, at mænd der er med til deres barns fødsel, har et forhøjet oxytoxcinniveau op til en halv time efter fødslen.

Dvs. at tilknytningen ikke kun sker rent følelsesmæssigt, men at manden fysisk forbinder sig til sit barn. Helt tilbage hvor de første mennesker gik på denne jord, har naturen haft denne super gode måde til at få manden til at forsørge sit barn på.

Der er ikke lavet undersøgelser omkring hvorvidt andre oplever det samme – her tænker jeg på partnere af det samme køn, der overværer fødslen. Dog må det, rent logisk set, være det samme!

 

Tilknytning skabes hele tiden

Nu er der dog ingen grund til at frygte at han så ikke kan forbinde sig til sit barn, hvis han af én eller anden grund ikke når at deltage – det er med til at styrke forbindelsen mellem far og barn, men den kan sagtens skabes igennem leg, badning, bleskift, og evt. ved at give flaske, hvis barnet ikke ammes.

Naturen er så fantastisk, at den hjælper os godt på vej, hvis vi skal bruge lidt hjælp, men i dag er vi så opmærksomme på hvor vigtigt tilknytningen er, så vi kan sagtens selv skabe denne tilknytning!

 

Skrevet af