Du er her:min barsel»Artikler»Samliv»Berøringens betydning

Berøringens betydning

Skrevet af 

Det er en ganske naturlig ting at røre sit barn. Når man skal skifte den lille ny, kan man ikke lade være med at nusse, kysse, lave prutte-på-maven leg, og bare røre ved sit barn. Heldigvis er det nærmest et instinkt vi har – både mor og far, dog mest mor.

Der er mange gode grunde til at du skal røre ved dit barn.

 

Sørgelige abestudier viser betydningen

Mange kender de famøse abestudier for 30 år tilbage, hvor man tog nyfødte abeunger væk fra deres mor. De blev derefter sat sammen med en kopi af moren lavet af ståltråd og en kopi af moren, med pels på. På kopien med ståltråden, kunne den nyfødte abeunge få mad, og på kopien med pelsen var der ingen mad. Alle abeungerne valgte ”pelsmoren”, også selvom de døde af sult!

Studiet – der jo er meget trist – viser klart, at det nyfødte har brug for, er berøring – det er det primære behov, og ikke mad! Nyfødte dør simpelthen, hvis de ikke bliver berørt – måske fordi de så, i bund og grund, ikke kan mærke sig selv!

 

Berøring skaber tilknytning

Du skaber tilknytning til dit barn, når du kommunikerer med det rent fysisk. Det mærker dig, og kan mærke at det er elsket, når det får fysisk opmærksomhed.

 

Forbindelsen mellem højre og venstre hjernehalvdel er afhængig af berøring

Piger er født med en bro – en forbindelse – mellem højre og venstre hjernehalvdel, men det er drenge ikke. Denne forbindelse bliver bl.a skabt gennem berøring – derfor er det så vigtigt at røre ved dit barn, både drenge og piger!

Desuden er finmotorikken – igen, især hos drenge – også afhængig af berøring. Der er lavet studier, der påviser forhøjet hjerneaktivitet i området omkring finmotorikken, ved berøring.

Så, rør ved dit barn – både for hans/hendes fysiske udviklings skyld, for den psykiske udvikling, og for din egen skyld!

 

Skrevet af