Du er her:min barsel»Artikler»Samfund»Foreningen forældre og fødsel

Foreningen forældre og fødsel

Skrevet af 

Om Forældre og Fødsel

Forældre og Fødsel er en ikke-statslig organisation (NGO), uden partipolitisk tilknytning, som arbejder for at forbedre vilkårene for de gravide, de fødende og småbørnsfamilierne.

Forældre og Fødsel har eksisteret siden 1973 og har lige siden været mødested for kommende og nuværende forældre, bedsteforældre, sundhedspersonale og andre med interesse i svangreomsorg samt fødsels- og familiepolitik i Danmark.

Forældre og Fødsels kernesager er:

  • At sikre alle en tryg fødsel

  • At yde gratis, viden-baseret og personlig rådgivning

Forældre og Fødsels arbejde

Forældre og Fødsels uddannede ammerådgivere tilbyder døgnet rundt, året rundt, gratis og anonym rådgivning både telefonisk og via en brevkasse, og du behøver ikke at være medlem af foreningen for at ringe eller skrive.

Forældre og Fødsel har emnerådgivere inden for mere end 35 forskellige områder. Alle emnerådgivere har en personlig erfaring med det emne, de rådgiver omkring, og det er altid muligt at ringe for at få et godt råd eller for at få talt en situation eller en problemstilling igennem.

Udlejning af fødekar til brug ved hjemmefødsler.

Forældre og Fødsel udgiver årligt 6 online og 2 trykte blade med beretninger fra forældre, enkelte indlæg fra fagpersoner, samt forskelligt stof, der er relevant for kommende eller nuværende forældre.

Mange af disse blade er temanumre, hvor et emne bliver grundigere belyst. Af temanumre kan nævnes “Amning af det spæde barn”, “Kejsersnit”, “For tidligt fødte”, “Bækkenløsning”, “At føde hjemme” og “Nutidens fødsler”.

Forældre og Fødsel samarbejder tæt med jordemødre om at forbedre svangreomsorgen i Danmark og repræsenterer gravide og fødende i politiske fora, og arbejder ligeledes aktivt for at give brugere indflydelse på områder som eksempelvis fosterdiagnostik eller regionernes forvaltning af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Læs mere på fogf.dk

Skrevet af