Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Pædagogik»Er du færdig? - Spis lige en kartoffel mere

Er du færdig? - Spis lige en kartoffel mere

Skrevet af 
Du kender det sikkert. Aftensmåltidet er ved at være spist, og familien sidder og sludrer. Sebastian på 4 år stikker til de rester, der er tilbage på tallerkenen, og lidt efter glider han stille ned fra stolen og lister mod stuen. Men inden han når så langt, kalder mor:

- ”Sebastian, er du færdig med at spise?”

Han stopper op og vender sig tøvende og siger:

- ”Ja, jeg kan ikke spise mere.”

Mor lægger hovedet på skrå:

- ”Jamen, du har jo næsten ikke spist noget ... du skal lige spise en kartoffel mere ... kom, sæt dig op igen.”

Modvilligt slæber Sebastian sig tilbage i stolen og presser kartoflen ned.

Intentionen er god nok. Vi ønsker nemlig, at vores barn spiser et passende stort måltid, som sikrer det tilstrækkelig saft og kraft til en god nats søvn. Men hvad er et passende måltid? Og har børn brug for den samme mængde mad hver aften? Har du?

Mængden af aftensmad, vi har behov for, varierer og afhænger ofte af, hvor meget vi har brugt os selv og hvad vi har indtaget i løbet af dagen. Det kender vi fra os selv og sådan fungerer børn også.

Det kan være godt at vide, at børn fødes med en god fornemmelse for, hvad de har brug for og særligt som små er de forbilledlig gode til at give udtryk for basale behov for omsorg, kontakt og sult. Derfor kan vi være sikre på, at de ikke sulter sig selv.

Hvad sker der, når børn modvilligt presser kartoflerne ned?

I den tilbagevende konflikt omkring middagsbordet får moren indirekte sagt, at Sebastian ikke kan stole på det, han mærker, når han føler, han er mæt. Det skaber naturligt en indre konflikt i ham mellem at tage det, han mærker, alvorligt og samarbejde med morens behov. Som forældre er vi de vigtigste mennesker i vores børns liv og de vil oftest have enorm stor tillid til det, vi siger. Selv når det går stik imod det, de føler.

Sebastian vil derfor gradvist lære, at han ikke kan regne med sin egen mæthedsfornemmelse eller med sine fornemmelser i det hele taget. På den måde får han svært ved at mærke sig selv, og det bliver ikke let for ham at udvikle selvansvarlighed.

Fra en tidlig alder er børn i stand til at tage et personligt ansvar – fx for deres egen appetit – men de kan ikke gennemføre det ansvar, hvis ikke forældrene ser og lytter, når børnene forsøger at sige fra og dermed tage ansvar for sig selv.

Støt dem i deres selvansvarlighed

Når vi støtter børns selvansvarlighed, vil de bedre kunne mærke, hvad de vil og ikke vil, og de udvikler deres evne til at træffe kvalificerede valg for dem selv. Det gør mange ting i livet lettere.

Vi støtter dem i at bevare og udvikle denne evne ved at lytte til dem og respektere deres grænser. Så når moren spørger, om Sebastian er færdig og han svarer, at han ikke kan spise mere, kan hun støtte ham i det, han mærker, ved fx at sige:

- ”Okay, jeg havde lige bruge for at tjekke, om du havde fået det, du havde brug for.”

På den måde går morens spørgsmål fra at være retorisk til at være nysgerrigt og i hendes svar forstår Sebastian, at hans mor har tillid til, at det, han mærker og siger, er rigtigt.

Men vil Sebastian så ikke bare blive sulten, når han skal i seng?

Jo, måske. Og mange forældre synes, det er irriterende at skulle diske op med havregryn på sengekanten. Men det behøver vi heller ikke. Det er alene op til os.
Har du lyst til at genåbne køkkenet, så gør det endelig. Så længe du gør det af et rent hjerte. Men kan du mærke, du bliver irriteret over det, så lad vær’ og sig det i stedet, som det er:

”Nu vil jeg putte dig og jeg vil ikke give dig noget at spise.”

Børn kan godt klare at gå sultne i seng. En rumlende mave er klart at foretrække frem for de sukkende bebrejdelser, der oftest følger med, når vi modstræbende trasker ud i køkkenet efter grynene.

Læs mere om lederskab uden krænkelser i Drop opdragelsen - lederskab uden krænkelser af Fie Hørby
Mikkel Hørby

Cand. pæd. i pædagogisk psykologi & familieterapeut.

Mit speciale er familierelationer og i mit arbejde er jeg særligt optaget af, hvordan vi møder hinanden i familien, fordi det møde skaber forudsætningerne for, hvordan vi udvikler os, forstår os selv og ser verden.

I min rådgivning kan samtalerne fx handle om, hvordan familien forholder sig til et nyt familiemedlem, hvordan søskendekonflikter håndteres, hvorfor børnene ikke hører efter, hvordan vi kan sætte vores grænser uden at skælde ud og true, vredesudbrud, skilsmisser, sammenbragte familier, mistrivsel i institutionerne og ikke mindst om parforholdet.

I disse situationer kan vi som forældre hurtigt komme til at føle os magtesløse, fordi, det vi gør, ikke virker og vi ved ikke, hvordan vi så skal støtte og hjælpe vores børn. Det kan derfor være en god idé at få hjælp udefra til at se, hvad der mangler og blive klarere på, hvordan man kan støtte sit barn og familien endnu bedre.

 

Hjemmeside: mikkelhoerby.dk/