Du kender det sikkert. Aftensmåltidet er ved at være spist, og familien sidder og sludrer. Sebastian på 4 år stikker til de rester, der er tilbage på tallerkenen, og lidt efter glider han stille ned fra stolen og lister mod stuen. Men inden han når så langt, kalder mor:
- ”Sebastian, er du færdig med at spise?”
Han stopper op og vender sig tøvende og siger:
- ”Ja, jeg kan ikke spise mere.”
Mor lægger hovedet på skrå:
- ”Jamen, du har jo næsten ikke spist noget ... du skal lige spise en kartoffel mere ... kom, sæt dig op igen.”
Modvilligt slæber Sebastian sig tilbage i stolen og presser kartoflen ned.
Intentionen er god nok. Vi ønsker nemlig, at vores barn spiser et passende stort måltid, som sikrer det tilstrækkelig saft og kraft til en god nats søvn. Men hvad er et passende måltid? Og har børn brug for den samme mængde mad hver aften? Har du?
Mængden af aftensmad, vi har behov for, varierer og afhænger ofte af, hvor meget vi har brugt os selv og hvad vi har indtaget i løbet af dagen. Det kender vi fra os selv og sådan fungerer børn også.
Det kan være godt at vide, at børn fødes med en god fornemmelse for, hvad de har brug for og særligt som små er de forbilledlig gode til at give udtryk for basale behov for omsorg, kontakt og sult. Derfor kan vi være sikre på, at de ikke sulter sig selv.
Læs mere om lederskab uden krænkelser i Drop opdragelsen af Fie Hørby
Hvad sker der, når børn modvilligt presser kartoflerne ned?
I den tilbagevende konflikt omkring middagsbordet får moren indirekte sagt, at Sebastian ikke kan stole på det, han mærker, når han føler, han er mæt. Det skaber naturligt en indre konflikt i ham mellem at tage det, han mærker, alvorligt og samarbejde med morens behov. Som forældre er vi de vigtigste mennesker i vores børns liv og de vil oftest have enorm stor tillid til det, vi siger. Selv når det går stik imod det, de føler.Sebastian vil derfor gradvist lære, at han ikke kan regne med sin egen mæthedsfornemmelse eller med sine fornemmelser i det hele taget. På den måde får han svært ved at mærke sig selv, og det bliver ikke let for ham at udvikle selvansvarlighed.
Fra en tidlig alder er børn i stand til at tage et personligt ansvar – fx for deres egen appetit – men de kan ikke gennemføre det ansvar, hvis ikke forældrene ser og lytter, når børnene forsøger at sige fra og dermed tage ansvar for sig selv.
Støt dem i deres selvansvarlighed
Når vi støtter børns selvansvarlighed, vil de bedre kunne mærke, hvad de vil og ikke vil, og de udvikler deres evne til at træffe kvalificerede valg for dem selv. Det gør mange ting i livet lettere.
Vi støtter dem i at bevare og udvikle denne evne ved at lytte til dem og respektere deres grænser. Så når moren spørger, om Sebastian er færdig og han svarer, at han ikke kan spise mere, kan hun støtte ham i det, han mærker, ved fx at sige:
- ”Okay, jeg havde lige bruge for at tjekke, om du havde fået det, du havde brug for.”
På den måde går morens spørgsmål fra at være retorisk til at være nysgerrigt og i hendes svar forstår Sebastian, at hans mor har tillid til, at det, han mærker og siger, er rigtigt.
Men vil Sebastian så ikke bare blive sulten, når han skal i seng?
Jo, måske. Og mange forældre synes, det er irriterende at skulle diske op med havregryn på sengekanten. Men det behøver vi heller ikke. Det er alene op til os.
Har du lyst til at genåbne køkkenet, så gør det endelig. Så længe du gør det af et rent hjerte. Men kan du mærke, du bliver irriteret over det, så lad vær’ og sig det i stedet, som det er:
”Nu vil jeg putte dig og jeg vil ikke give dig noget at spise.”
Børn kan godt klare at gå sultne i seng. En rumlende mave er klart at foretrække frem for de sukkende bebrejdelser, der oftest følger med, når vi modstræbende trasker ud i køkkenet efter grynene.
Selvregulering og farfundamentet
Selvregulering er en kraftfuld evne i alle relationer. I familien gør det os til en stærk tilknytningsfigur, fordi vi bliver forudsigelige og bedre kan bevare roen, når børnene har brug for at læne sig ind i os og genfinde trygheden og balancen.
I mit forløb for fædre - Farfundamentet, (<--- du finder information om forløbet, nederst i artiklen efter at du har klikket på linket her) sætter jeg også fokus på, hvordan du kan tage hånd om dig selv i kontakten til dit barn. Det er vigtigt, fordi det er kontakt til dig selv, der er afgørende for, hvilken kontakt du er i stand til at skabe med dit barn og uden kontakt, vil du ikke kunne guide eller gøre indtryk.
OBS holdopstart i KBH primo november 2022
