Du er her:min barsel»Nyheder»Svendborg fødeafdeling bevares til 2022
onsdag, 06 april 2016

Svendborg fødeafdeling bevares til 2022

Skrevet af 

Der var glæde hos Jordemoderforeningen og blandt jordmødrene på Svendborg sygehus, mandag, da et politisk forlig i Regionsrådet sikrede, at gravide fortsat kan føde på Svendborg fødeafdeling frem til år 2022. Men det indgåede forlig i Regionsrådet, får ikke Jordemoderforeningen til at hvile på laurbladene.

Kampen for bevarelse af fødeafdelingen i Svendborg fortsætter uagtet, at et nyt supersygehus vil stå klart i Odense i år 2022. Kampen forsætter, og de gravide har solid opbakning af forskningen. 

Lilian Bondo, som er formand for Jordemoderforeningen, vil have mere fokus på nyeste forskning inden for både fødeafdelingernes størrelse samt antallet af fødesteder. Ifølge Lilian Bondo ser man idag mange steder i sundhedsvæsnet en decentralisering og hun er uforstående overfor, at man netop på fødselsområdet fastholder en forældet centraliseringstanke, siger hun til Fyens.dk

Varslingen om lukningen af Svendborg fødeafsnit, som kom frem tidligere på året, skabte da også furore i det sydfynske med underskriftsindsamlinger, demonstrationer og artikler der gik viralt på facebook.

Transporttid vækker bekymring

Det er især transporttiden til Odense der vækker bekymring hos jordemødrene og utryghed hos de gravide, for hvis de fødende i det sydfynske skal henvises til Odense vil nogle fødende få over 1 times transport til OUH, hvilket ikke er befordrende for en tryg fødsel.

"Hvis kvinden er utryg har det konsekvenser for fødslen. Utryghed kan gøre veerne mere ineffektive og derved forlænge fødslen, samt øge risikoen for, at indgreb bliver nødvendige" skriver foreningen Forældre & Fødsel tidligere på året i et høringssvar til kommunen, netop angående varslingen om lukningen af Svendborg fødeafdelingen. 

Svendborg fødeafdeling er flere gange kåret som et af landets absolut bedste fødesteder.