Du er her:min barsel»Nyheder»Sundhedsstyrelsen vil have de små væk fra skærmen
lørdag, 30 januar 2016

Sundhedsstyrelsen vil have de små væk fra skærmen

Skrevet af 

Sundhedsstyrelsen vil have de små væk fra skærmen, ved at sætte mere fokus på bevægelse og motorik.

Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, om at mindre børn skal bevæge sig så meget som muligt er et nyt tiltag. 

Sundhedsstyrelsen har tidligere udarbejdet anbefalinger om fysisk aktivitet for 5-17-årige og også for voksne, men det er først nu, at der også gives anbefalinger til børn fra 0-4. 

Anbefalingerne skal belyse vigtigheden af at styrke barnets motorik

Sundhedsstyrelsen opdeler anbefalingerne i to kategorier. Dels for de 0-1 årige, hvor Sundhedstyrelsen anbefaler, at barnet skal ligge mere på maven. 

Læs også: Barnet skal om på maven

Dels for de 1-4 årige, hvor det blandt andet handler om at begrænse børnenes tid foran skærmen.

"Børn skal udfordres fysisk fra småbørnsalderen. Kun aktive børn bliver fortrolige med deres kroppe og får lyst til bevægelse. Men de har brug for gode voksne rollemodeller" skriver Mogens Hansen, som er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet i rapporten Alle børn i bevægelse - ideer til initiativer, der er udgivet af Kræftens Bekæmpelse og Indenrigs– og Sundhedsministeriet. 

Læs også: Mangel på nærvær

Mogens Hansen mener, at børn skal have gode forbilleder både derhjemme, i daginstitutionen og senere i skolen. Børn skal lære fra forældre, pædagoger og lærere, der selv bevæger sig og viser, at det er sjovt og spændende at bruge kroppen. 

Konsekvenserne ved ikke at være tilstrækkelig aktiv er ifølge Mogens Hansen, at barnet mister fortroligheden med sin krop, dens balance, koordination og behændighed.

Men samtidig har et stillesiddende og passivt barn ingen chance for at blive fortroligt med omgivelserne, barnet mister sin stedsans, sansen for rummet omkring sig, steder, afstande og tingenes placering og dette skaber desorienterede børn.

Der ses endvidere en tydelig tendens til, at børn der ikke bruger kroppen på bevægelse allerede i 10-års alderen udvikler klare tegn på type 2 diabetes.