Du er her:min barsel»Nyheder»Øremærket forældreorlov kan være på vej
onsdag, 26 april 2017

Øremærket forældreorlov kan være på vej

Skrevet af 

EU-Kommissionen barsler i disse timer med en ny øremærket forældreorlov til både mor og far, som ligger mindst på sygedagpengeniveau.

EU-Kommissionen I Bruxellse diskuterer i disse timer øremærkningen af forældreorlov på mindst sygedagpengeniveau og længden på orloven.

Udkastet lyder på fire måneder til hver af forældrene afholdt inden barnet fylder 12 år, og det er vel at mærke oven i de minimum 14 ugers barselsorlov, som vi har ret til og bruger herhjemme. 

Som det er i Danmark idag har kvinder ret til minimum fire ugers orlov før og 14 uger efter fødslen, mens fædre kun har to ugers øremærket barsel. Herudover har man de 32 ugers forældreorlov, som man kan fordele imellem sig, som man vil.

Dansk Arbejdsgiverforening forstår ikke EU-Kommissionens ønske om at øremærke orloven så den absolut skal deles ligeligt mellem mor og far. Dansk Arbejdsgiverforening mener, at det er et privat anliggende og altså ikke noget, som hverken Staten eller EU-Kommissionen skal bestemme. "Det bør være op til den enkelte familie at afgøre hvordan barselsorloven skal fordeles",siger Christiane Mißlbeck-Winberg, som er europapolitisk chef i DA.

I den modsatte grøft står Bente Sorgenfrey der er formand for offentligt og privat ansatte i fagforeningen FTF. "Det er et vigtigt signal og også fint i tråd med, at vi mener, at vi skal have mere øremærket barsel til fædre. Så det er en god opbakning til danske synspunkter,” siger Bente Sorgenfrey til Altinget, og glæder sig over at EU-Kommisionen tager emnet op. 

Der er stor forskel på hvordan de forskellige lande i EU håndterer orlov, og derfor forventes forslaget også at kunne vække blandede følelser i rigtig mange lande, ikke mindst i Danmark.

Kilde: EU barsler med øremærket forældreorlov