Du er her:min barsel»Nyheder»Ophobning af calcium i livmoderen er skyld i visse tidlige fødsler
søndag, 28 januar 2018

Ophobning af calcium i livmoderen er skyld i visse tidlige fødsler

Skrevet af 
Forskere fra universitetet i Ohio har gjort en opsigtsvækkende opdagelse i jagten på årsagen til præmature fødsler, nemlig ophobning af calcium i livmoderen. Resultaterne af studiet er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science Translational Medicine.

At være født for tidligt, dvs før 37. graviditetsuge, kan medføre livslange sundhedsproblemer, ligesom børn der er født meget for tidligt risikerer at dø. Der kan være åbenlyse årsager til, at en gravid kvinde går i fødsel før tid, fx en infektion, men i mange tilfælde står lægerne uforstående overfor hvorfor en kvinde nedkommer for tidligt.

Nu har et hold forskere fundet frem til en mulig årsag til visse former for præmatur fødsel. Det er et hold forskere fra Ohio University, som har fuldt mere end 100 kvinder, og som har fundet frem til en udløsende faktor når det gælder visse præmature fødsler, nemlig opbygningen af calcium i livmoderen, svarende til samme slags ophobning som forårsager åreforkalkning og nyresten.

Kalkaflejrningerne i livmoderen får den ellers elastiske fosterhinde til at briste før tid, og derfor oplever den gravide at gå i fødsel tidligere end forventet.

Selvom studiet koncentrerer sig om 100 kvinder, så anses undersøgelsen for at være relativ lille, og der er behov for mere forskning på området inden man mere overbevisende kan bevise forkalkningens forstyrrelser, mener Dr. Catherine Spong, en specialist i fødsler med høj risiko ved National Institute of Child Health and Human Development. Men forskningen nævner stadig muligheden for at undersøge interventioner.

Kilde: Bigstory.ap.org: Surprising study finds possible culprint preterm birth