"Det kalder på, at de til at starte med går ind og laver et budget, så de kan se, hvad ændringen betyder i deres liv. Så kan de undgå de her ubehagelige overraskelser, hvor de fristes til at tage nogle forbrugslån eller får problemer med uforudsete udgifter", siger Louise Skjødsholm til DR.
Det kommer nemlig bag på de fleste, hvor dyrt det er at få børn og har man ikke kalkuleret med dette, så sidder man for alvort i saksen.
Bare babyudstyr alene er en bekostelig affære. Nybagte forældre langer i gennemsnit kr: 13.761,- over disken for babyudstyr til det førstfødte barn, inden barnet er fyldt et halvt år. Hertil kommer der ofte et barnedåb, hvor de i gennemsnit bruger 7.503 kroner, og her rækker de 4.443 kroner som de får kvartalsvis i børnepenge ikke langt.
Læs også : Hvornår får jeg børnepenge?
Det sørgelige er, at mange forældre kommer til at give køb på hvordan de drømmer om at deres liv med små børn skal være. Noget de ofte først finder ud af, når de har fået børn.
For eksempel finder mange mødre først ud af, når de skal til at aflevere deres lille barn i institution efter endt barsel, at de kan mærke, at de har lyst til at gå længere hjemme med deres barn. Men eftersom de ikke har kalkuleret med dette, kan de ikke se hvordan de skal få økonomien til at hænge sammen.
Kilde: Politikken: Kun halvdelen af alle førstegangsfødende sparer op
