Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Nyheder»For tidlig fødsel er arveligt udfra 3 gener
torsdag, 23 november 2017

For tidlig fødsel er arveligt udfra 3 gener

Skrevet af 

Man ved, at der er en avelig komponent, der gør, om en kvinde føder for tidligt, dvs før 37. graviditetsuge. Det vil sige, at nogle familier er hårdere ramt af for tidlige fødsler end andre. En gravid kvinde har 50 procent øget risiko for at føde for tidligt, hvis hendes egen mor har født et eller flere børn, før den 37. graviditetsuge. Hidtil har det været uvist, hvad der præcist har afgjort for tidlige fødsler, men nu har et stort internationalt studie gjort et opsigtsvækkende fund. 

Der fødes cirka 60.000 børn hvert år i Danmark og heraf kommer omkring 4000 børn til verden før 37. graviditetsuge.

Der kan være flere forskellige faktorer, der gør, at en kvinde går for tidlig i fødsel. Det kan være at kvinden har diabetes, forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning, at kvinden er ryger eller har haft infektioner mv, men ud over disse faktorer har det på trods af mange års intensiv forskning været lidt af et mysterie, hvad der præcis er årsag til, at for tidlig fødsel går i arv. 

Men nu viser et meget stort international studie, som er offentliggjort i  New England Journal of Medicine, af mere end 50.000 danske, norske, finske og amerikanske mødre, at det specifikt er tre gener, der er afgørende for, om kvinder føder flere uger før termin. 

Forskere har analyseret mødrenes dna ned til mindste detalje og herefter har de sammenholdt resultaterne med den graviditetsuge, som deres første barn blev født i, og forskerne fandt her tre genvarianter, der skilte sig ud hos de kvinder, som fødte deres første barn før den 37. graviditetsuge. 

»Vi har fundet tre genvarianter i kvindernes genom, hvor vi med en stor statistisk sikkerhed kan sige, at de er hyppigere forekommende hos kvinder, der har født deres børn flere uger før terminen. Det er første gang nogensinde, at man har fundet gener, der er associeret med, om kvinder føder for tidligt eller ej«, siger administrerende direktør og professor

Mads Melbye fra Statens Serum Institut til Politiken. Mads Melbye har stået i spidsen for den danske del af undersøgelsen sammen med seniorforsker Bjarke Feenstra.

Opdagelsen kan måske på sigt bruges til at forebygge, at spædbørn kommer for tidligt til verden. 

Kilde: Politiken: Mysteriet om for tidlig fødsel er ommet nærmere en opklaring

 

Cron Job Starts