Du er her:min barsel»Nyheder»Danske mænds forplantningsevne er i krise
fredag, 05 april 2013

Danske mænds forplantningsevne er i krise

Skrevet af 

Forskning viser, at danske mænds gennemsnitlige niveau af det mandlige kønshormon testosteron er faldet i forhold til det gennemsnitlige niveau for deres bedstefædre. Årsagen til den faldende tendens er stadig uvis.

Undersøgelser viser endvidere, at ufrugtbare mænd har lavere værdier af testosteron end frugtbare mænd.   

Testosteron spiller en stor rolle for drenge og mænds udvikling på en lang række områder ligefra muskelmasse, fedtforbrænding og humør, til seksualitet, aldring og livslængde.

Det samme lader til at gælde for sædkvaliteten, fortæller Tina Kold Jensen som er professor ved Syddansk Universitet og Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.