Du er her:min barsel»Nyheder»D-vitamin beskytter dit barn mod ADHD
fredag, 04 november 2016

D-vitamin beskytter dit barn mod ADHD

Skrevet af 

Mangel på D-vitamin er desværre meget almindeligt hos gravide men nu viser et nyt studie, at der er endnu en god grund til at huske at tage det vigtige D-vitamin under graviditeten.

Allerede fra fosterstadiet er D-vitamin meget vigtigt, blandt andet fordi D-vitamin har en positiv indflydelse på barnets hjerneudvikling, knogleudvikling og barnets immunforsvar, herunder har D-vitamin også en forebyggende effekt på udviklingen af astma. Men også for moderen er D-vitaminet vigtigt, og mangel på D-vitamin øger blandt andet risikoen for svangerskabsforgiftning med fem gange. 

Et nyt og opsigtvækkende studie foretaget af Odense Børnekohorte og Odense Universitets Hospital, viser nu, at D-vitamin ikke bare har betydning for hjernens udvikling, knogleudvikling og immunforsvar, men også mindsker risikoen for ADHD hos barnet, hvis moderen tager tilskud af D-vitamin under graviditeten.

Forskerne har fundet frem til, at børn i to et halvt års alderen, har færre ADHD symptomer, hvis moderen har fået tilstrækkelig med D-vitamin under graviditeten. Resultatet er fremkommet ved at måle mængden af D-vitamin i navlesnorsblodet hos 1233 børn, og herefter lade forældrene besvare et spørgeskema når barnet var 2,5, hvorudfra man kunne spore begyndende symptomer som ekstra uro, høj impulsivitet og uopmærksomhed.

I studiet blev der taget højde for at faktorer som moderens alder, rygning, alkohol, overvægt og psykisk sygdom hos forældrene, i forhold at disse faktorer ikke skulle forvrænge resultaterne.

Det viste sig at virkningen af D-vitaminet var signifikant. For hver stigning i D-vitamin koncentrationen i navlesnorsblodet, faldt risikoen for ADHD-symptomer.

I studiet har man ikke kigget på årsagen til, at D-vitamin kan beskytte mod ADHD, men andre undersøgelser har vist, at D-vitamin har betydning for hjernens tidlige udvikling herunder også udvikling af skitzofreni senere i livet.

Resultaterne understreger således vigtigheden af, at gravide og spædbørn får tilstrækkelig tilskud af D-vitamin.

Læs også: Forebyg ADHD - kan man det? af Karen Nørby.

Læs mere om forebyggende kosttilskud under graviditeten i denne artikel af Rikke-Liva Holm fra Styrkditbarnindefra.dk: Guide; sådan slipper I for astma, allergi og eksem

Kilde: Naturli.dk: D-vitamin i graviditen beskytter mod ADHD

Kilde: Radiodoktoren.dk: 3D-vitamin solskinsvitaminet