Du er her:min barsel»Artikler»Naturlig skønhed»Kender du det beroligende Epsom-salt?

Kender du det beroligende Epsom-salt?

Skrevet af 
Hvis du ikke allerede kender Epsom-salt, skal du læse med her. Epsom-salt kunne nemlig vise sig at blive en god ven af familien. 

Epsom-salt, der er et magnesiumsulfat har nemlig først og fremmest en særdeles god og beroligende effekt på dit nervesystem, det får musklerne til at slappe af og så har det en gavnlig effekt på PMS og generel irritabilitet og uligevægt. Herudover er Epsom-salt både blødgørende, fugtgivende og udrensende for din hud og dit bindevæv samtidig med at det reducerer hævelser.

 

 

Magnesiummangel i befolkningen

De fleste danskere mangler magnesium. Faktisk drejer det sig i følge Sund Forskning om mellem 60 % og 75 %. Magnesium kan fås gennem kosten, primært fra grøntsager, men desværre er de danske marker mange steder idag så udpinte, at jorden ikke indeholder de samme gode mængder magnesium som før i tiden.

Magnesium kan selfølgelig fås som kosttilskud i pilleform, det fås også som magnesium-olie, som du kan smøre dig ind i, denne er god, men kan ikke anbefales til børn, da den svider på huden i nogle sekunder efter påførelsen, og endelig kan du få magnesium i form af sulfat som Epsom-salt, som du kan putte i et kar- eller fodbad. 

 
 
 

Sådan bruger du Epsom-salt

Saltet er altså ikke salt i almindelig forstand, og skal ikke indtages, men det har fået sit navn p.g.a. sin salt-agtige form/struktur. Brug Epsom-salt i dit karbad et par gange om ugen ved at tilsætte en eller to håndfulde Epsom-salt til dit badevand. 
 
Det kræver at du tager dig tid med dit karbad, for det tager ca. 15-20 minutter før din krop har optaget magnesium fra badevandet. 

Mens du sidder i badet kan du tage en håndfuld epsom-salt mere og skruppe ansigtet og kroppen med det, så du får gang i blodcirkulationen. Når du står op af badet, behøver du ikke skylle din krop. Du kan nu øge optagelsen af det beroligende magnesium ved at pakke dig varmt ind i et tæppe eller en dyne mens din hud stadig er fugtig.

Lav et fodbad
Har du ikke et karbad, kan du også bare tilsætte en håndfuld Epsom-salt i en vaskebalje og tage et fodbad. Herved opnår du samme beroligende effekt på nervesystemet, hvis du vel at mærke sidder med fødderne i vandet i tyve minutters tid.
 
Afslutningsvis kan du efter fodbadet blande en lille håndful Epsom-salt med lidt olie og eksfoliere dine fødder. Fjern det overskydende salt og pak fødderne ind og lad olie og magnesium trænge ind.

Skrubbeolier og cremer
På samme måde kan du lave en skrubbeolie til hele kroppen når du tager et brusebad. Du kan også bruge en teskefuld i din "rensemælk" for at give din hud et boost med en blid eksfoliering og vask herefter med koldt vand.

Du kan også blande lidt Epsom-salt i din natcreme. 

Tør hud og eksemer
Du kan med fordel bruge Epsom-salt ved tør hud, psoreasis og eksem. Epsom-salt er godt at bruge i børnenes karbad hvis de har børneeksem, da det virker beroligende og fugtgivende på huden.
 
 

Epsom salt giver børn og voksne en bedre nattesøvn

Da Epsom-salt er beroligende og muskelafslappende får børn en bedre nattesøvn hvis du tilsætter en håndfuld Epsom-salt til deres badevand. Sørg for at opløse saltet helt inden barnet kommer i, da det  i koncentreret form kan virke irriterende på sart hud.
 
Brug Epsom-salt et par gange om ugen i børnenes bade, men prøv dig forsigtig frem.

Som alle andre naturprodukter bør Epsom-salt kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Vær desuden opmærksom på at Epsom-salt er dehydrerende, så tilbyd godt med væske inden og efter badet. 

Køb Greenish Epsom Salt på tilbud her

Læs også: Naturlig afblegning af håret

  

Skrevet af