Du er her:min barsel»Artikler»Amning»Problemer med amning? - For lidt mælk

Problemer med amning? - For lidt mælk

Skrevet af 

At amme sit barn er en selvfølge for de fleste kvinder. Det er naturligt og en del af den omsorg man som mor ønsker at give sit barn.

Men mange kvinder bliver overraskede over, at det ikke er så nemt som de havde forventet.

Der kan være flere årsager til, at det ikke er så nemt. Det kan være, at du føler, at mælken er længe om at løbe til, eller føler, at du ikke har mælk nok. Måske bliver du urolig over om du overhovedet er i stand til at amme, - hvilket uheldigvis, i sig selv kan hæmme mælketilstrømningen.

 

Få aflastning og am

I en sådan situation er det bedste du kan gøre, at blive aflastet med det praktiske, og slappe af og mærke dig selv og dit barn.

Barnet er i stand til at klare sig de første døgn udelukkende på den første råmælk og langt de fleste kvinder har mælk nok! 

Mælken produceres når barnet ammer, og jo mere du lader dit barn komme til brystet, desto mere mælk vil du producere. Det kan gøre ondt i starten, til dine brystere bliver mere hærdede, og du vil kunne opleve at dine brystvorter bliver hudløse.

Spørg en fagperson

Tjek først og fremmest med en kyndig person om barnet bruger den rette sutteteknik og få hjælp af vedkommende til at komme på rette spor hvis barnet ikke sutter optimalt.

Har du lige født, så spørg personalet på fødestedet, om dit barn har rigtig fat om brystet og spørg hvordan de kan se, at barnet sutter rigtig eller forkert, så du selv lærer hvordan det skal se ud.

Er du kommet hjem kan du kontakte din sundhedsplejerske, eller forældre og fødsels ammerådgiverene som du kan ringe til gratis på: 70 23 14 00.

 
 

Hud til hud med dit barn

Noget der fremmer mælkeproduktionen rigtig, rigtig godt, er at ligge hud til hud med sit barn.

Hiv en dag ud af kalenderen, aflys alle eventuelle barselsbesøg,(- medmindre det er besøgende der vil gå dig til hænde med praktiske ting og opvarte dig), og læg dig i sengen det næste døgns tid hud til hud med dit barn.

Der er sådan set ikke andet du bør fokusere på end at spise rigeligt, drikke rigeligt, sove og amme. Herved giver du din krop de absolut bedste forudsætninger for at producere optimalt med mælk.

Nat-amning er mere effektiv til at sætte produktionen i vejret, end når du ammer i løbet af dagen.

Hvis du gerne vil vide endnu mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler vi bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

Læs også: Appetitspring

 
 
Skrevet af