Måske har du hørt om fænomenet “Orgasmic Birth”? Hvis ikke så besøg youtubes storslåede verden, så finder du hurtigt ud af hvad dette fænomen går ud på. Mærker du straks modstand i hjertet, når du hører dette og tænker; “Orgasme i fødslen? Nu stopper vanviddet!! Fødsler er jo smerte!”. Orgasmer har noget med sex at gøre, IKKE fødsler! Eller hvad….?
Faktisk har naturen ikke rigtig lært det der med at inddele så sort/hvidt i kasser. Det er mennesket der har et behov for at overskue ting på den måde og det kan være meget svært for vores hjerne at forstå, man fysisk ikke kan adskille det.
Det kan føles skamfuldt eller direkte afskyeligt, at skulle acceptere, at man kan opleve en lystfølelse, når man ammer eller måske når man får aktiveret de erotisk sensoriske punkter i vagina under en fødsel. Vi sammenkobler det med, at der er et barn involveret og derfor må vi ikke føle seksuel lyst! Tanken om, at det kunne forveksles med pædofili, er så ubærlig, at nogle kvinder fx helt fravælger amning.
Men det har intet med pædofili at gøre. At være pædofil er en betegnelse for seksuel tiltrækning til børn. Det er ikke det der foregår. Det er ikke et barn vi begærer, når vi som kvinder mærker en lystfølelse ved at amme eller ved at fysiologisk, erotiske punkter bliver påvirket under fødslen.
Det er rent fysiologisk hormoner der bliver udløst, som både giver:
- veer i fødslen
- får livmoderen til at trække sig sammen, så vi ikke forbløder efter fødslen
- giver nedløbsrefleks til mælken
- giver tilknytning mellem mor og barn, og
- giver lyst og orgasme-følelser under sex
Når vi lærer at se ud over “kasse-tænkningen”, vil vi opdage, at naturen faktisk har været ret logisk og smart. Helt fra forelskelsens spæde men eksplosive begyndelse, til det faste parforhold, til undfangelsen og efterfølgende fødslen.
Sex, drugs and .......love?
Naturen er den største pusher, som gør os alle afhængige af vidunderlige naturlige stoffer - alt i kærlighedens navn, og med nydelsens lokkende rus, får det os til at have sex igen og igen, for at få arten til at overleve.
Når vi bliver forelsket kan det føles som om vi bliver vanvittige midt i alt det vidunderlige. Men faktisk er det nødvendigt for os, at blive “midlertidigt sindsyge”. Vi slår alt fornuft fra og lader naturen tage over, så vi kan blive tiltrukket af et andet menneske.
Dette klarer naturen med en symfoni af stoffer, der er så kraftige, at vi med ét bliver afhængige;
Dopamin giver en lykkefølelse og skaber en afhængighedsfølelse, der får os til at ville have mere. Det får os også til at gøre nogle vilde og spontane ting, som fx at bryde alle aftaler og køre hele natten, så vi kan være sammen med den udkårne. Samme stof aktiveres bl.a. hvis vi indtager kokain eller nikotin.
Noradrenalin for os til at blive spændte og varme. Det er stoffet der aktiveres, når vi føler hjertet galopere, hver gang vi tænker på HAM eller HENDE!
Serotonin er det stof, der ofte er for lidt af, når man er deprimeret og når man lider af tvangstanker. På samme måde ses et meget lavt niveau, hos folk der er forelskede. Noget der på sin hvis godt kan minde om et menneske med tvangstanker og det kan forklare nogle af de mere vanvittige ting vi gør, når vi er forelsket.
Et højt niveau af stresshormonet cortisol gør, at vi fx kan klare os med umenneskelig lidt søvn og ingen mad. De fleste kender udtrykket; “…at leve af kærlighed og kildevand”. Men cortisol hjælper os også til at skabe social kontakt, som jo er første skridt til overhovedet at møde en potentiel partner.
Denne cocktail får vi udløst i større og mindre grad, når vi mærker forelskelsen. Det stopper dog igen på et tidspunkt, for kroppen kan fysisk ikke holde til denne belastning altid. Nogle forskere mener, at hvis denne tilstand fortsatte, ville vi højst sandsynligt få et hjerteanfald og i værste fald dø. Selve forelskelsesperioden kan vare op til et halvt år.
Men selvom det egentlig lyder lidt farligt, er det lidt smart af naturen at bombardere os på denne måde. I forelskelsen er der ofte chancer for, at to mennesker vil have sex! MEGET sex! Det giver naturen en stor chance for at skabe liv i denne periode. Den midlertidige “sindssyge” kunne også spille en vis rolle i vores evne til at huske præventionen; “Argh.. det går sq nok… jeg trækker mig bare ud!” eller “Ihhh nu glemte jeg pillen… fuck det… vi tager chancen!”
Faktisk har forelskede kvinder et langt højere testosteron niveau i kroppen, i modsætning til deres medsøstre der ikke er forelskede. Mænd derimod, har et lavere testosteron niveau end deres ikke-forelskede kammersjukker. Det medfører at kvinden har et langt højere sexdrive og manden er potentielt mindre aggressiv og mere modtagelig overfor kvinden. På denne måde opstår den stærkt øgede sexlyst hos nyforelskede.
Parforhold
Når forelskelsen “går over” og vi ikke længere er høje af rusen, så overtager et andet hormon langsomt i kroppen.
Oxytocin er kærligheds-, orgasme-, kramme-, tilknytnings-, lykke-, smerte-, fødsels- og mælkehormon, ja kært barn har mange navne. Det er det hormon der giver os evnen til at danne varige bånd med et andet menneske. Det får os til at føle os trygge og godt tilpas.
Vi knytter os altså til vores partner og får lyst til at blive sammen. Dette er ret smart, hvis forelskelsesperioden rent faktisk er lykkedes i at undfange et barn.
For nogen sker undfangelsen jo først i parforholdet. Sexlysten falder normalt til et lavere niveau end forelskelsesperioden, men der er så stor nydelse i sex, at vi alligevel vender tilbage til det igen og igen. Det er altså ikke helt nok for os kun at føle tilknytningen til partneren og have lyst til at blive sammen.
Sex og fødsel
I fødslen dannes veerne af oxytocin. Når vi nusser hinanden, hud-mod-hud, krammer dybt i mere end 30 sekunder og kysser dybt og længe, øger vi hinandens oxytocin-niveau. Det er alt det intime vi gør i forspillet til sex. Det kan sagtens overføres til fødslen og parret kan sammen stimulere og vedligeholde oxytocin-niveauet og veerne. Det kan specielt være meget nyttefuldt i en fødsel, hvor veerne er blevet lidt svage eller fødslen måske er gået helt i stå.
Når vi får orgasme stiger oxytocin-niveauet i kroppen til 5 gange højere end normalt hos mænd og endnu mere hos kvinder. I fødslen er oxytocin niveauet over 200 gange højere end normal og der er altså rigelig grobund for at opnå orgastisk nydelse.
Samtidig påvirker oxytocinet smertecentret i hjernen, så kvinder kan tolerere meget mere smerte end normalt.
Når kvindens G-punkt stimuleres, stiger smertetolerancen yderligere. Punktet påvirkes også under fødslen, når barnethovedet passerer gennem skeden.
Skrøbeligt hormon
Men dette vidunder af et hormon forstyrres meget meget let. Mærker vi utryghed, usikkerhed, tvivl eller angst, så overtager adrenalin og det kan hæmme oxytocinen hurtigt. Pludselig mærker man smerterne meget kraftigt og veerne kan gå i stå. Sådan en “forstyrrelse” sker i de fleste fødsler i større eller mindre grad.
En ny og ukendt fagperson på stuen, en besked fra jordemoderen man ikke helt forstod, usikkerhed på hvad der skal ske, om man gør det rigtigt eller måske komplikationer i fødslen. Derfor er det overordentligt vigtigt, at der er plads til parrets intimitet og kærlighed i fødslen, for at bevare og stimulere det naturlige oxytocin i kroppen.
Men man kan jo få ve-stimulerende i drop? Tja, tanken er god nok. Det er det kunstige hormon bare ikke. Det kunstige ve-drop er ganske rigtigt syntetisk oxytocin, men det går kun i blodbanen og virker dermed kun vestimulerende. Det går ikke i nervebanerne og smertelindrer ikke. Samtidig “snyder” det kroppen til at tro, at den ikke selv skal producere oxytocin og hverken mor eller barn får dermed samme gode egenskaber fra naturen side som kvinder der føder uden vestimulering.
Barn og mor bliver overøst med en kompleks kærlighedscocktail af hormoner ved den naturlige vaginale fødsel, blandt andet endorfiner og oxytocin. Denne cocktail som sikrer mor og barns tilknytning, barnets overlevelse, incl ernæring, temperaturregulering og styrkelse af immunforsvaret, bliver forstyrret.
Det er videnskabeligt bevist at børn født naturligt vaginalt uden indgreb, har målbart højere oxytocin-niveau i kroppen i op til et år efter fødslen, i forhold til børn født med ve-drop, epidural og kejsersnit.
Ikonet Ina May Gaskin har engang sagt at børn skal fødes i samme stemning, som de bliver lavet og den brilliante obstetriker Michel Odent bakker hende op med beskrivelsen af, at vi skal føde i ro, mørke og isolation, dvs. uden forstyrrelse. Præcis som vi ville ønske det, hvis vi skulle elske med vores partner.
De færreste fødestuer er indrettet på denne måde og risikoen, for at blive forstyrret af flere forskellige fagpersoner, er temmelig stor. Du har nok regnet ud at hjemmefødsler har en stor fordel her! Men 98% af alle fødsler foregår nu engang på hospitalet og parret må selv være medvirkende til at opnå en stemning, hvor de føler at de er i ro. At de er, som de ville være derhjemme. Derhjemme kan man være nøgen begge to, hvis man har lyst til det. Det er ikke muligt på hospitalet, men der kan skabes intimitet i dybe kys, massage, nussen og kram.
Så længe alt er helt normalt i fødslen, er det helt okay at bede om lidt privatliv. Parret kan sige til jordemoderen at de ringer fra stuen, når de har behov eller aftale et tidspunkt hun kommer igen. Så er der lidt tid til at fordybe sig lidt i hinanden og få øget oxytocinen helt naturligt.
Så er det meningen, man skal opnå orgasme under fødslen? Det tror jeg ikke…. Muligheden foreligger, men meningen er at få forløst barnet. Parret har formodentlig både sammen og hver for sig haft sex mange gange i deres liv. Deres egen natur har lært dem, hvad der skal til for at opnå den intime stemning.
Egentlig giver det god mening, at naturen på den måde “lærer” os, hvordan vi får undfanget og forløst artens unger og sikrer overlevelsen. Samme hormon i kærlighed, intimitet, sex, fødsel og overlevelse.
